Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

Hi alle, først og fremmest skal I vide at jeg er ikke her til at brokke mig over livet eller at søge hjælp (ikke kun fordi jeg har prøvet alt muligt og umuligt og ved at ingen kan hjælpe mig), jeg har fundet min måde at overlive på. Andet - vil jeg ikke læse beskyldninger (jeg har fået nok af dem) selv om jeg ved godt at nogle af jer ville meget gerne beskylde mig. De ting jeg er interesseret i er: 1. Er der andre her i min eller lignende situation der går på arbejde. og 2. Hvordan fungerer det. Lidt om mig selv: Jeg er mor til 3 - dreng på 4 og tvillinger en dreng og en pige på 2. De går i børnehave allesammen. Da tvillingerne var små passede jeg dem selvfølgelig men jeg havde en barnepige hele tiden. De havde vise problemer og øvrig var de meget besværlige til at passes. Det er de stadigvæk og derfor går de i vuggestue, selv om jeg IKKE går på arbejde. Jeg hører tit fra her og der at alle i min situation går på arbejde og åbenbart skal jeg føles skyldig i at jeg ikke gør det samme. Men jeg er ikke sikker på at andre mødre i min situation går på arbejde (jeg kender selv ikke andre) på grund af de følgende. 1. Mine 3 børn, alle sammen er meget besværlige. Det er langt at forklare med alle detaljer hvorfor og det er ikke nødvendigt fordi folk der har prøvet det vil godt forstå hvad jeg mener. Jeg vil kun sige, at min ældre dreng er blevet beskyldt i hyperaktivitet og tvillingerne hyler hele hele tiden når jeg er der, de vil gerne have noget af mig og hænger på mig HELE tiden. Alle sammen slås også MEGET. Og på grund af det kan jeg ikke lave noget som helst når de er herhjemme, det eneste der sker er at de vil have mig hver for sig selv og eftersom det ikke er muligt hyler de hele tiden. Det gør mig ekstremt træt. Med andre ord er det meget nemmere for mig at løbe 10 km (som jeg gør mange gange bare at forsvinde af dem) end at være sammen med dem i 10 minutter. 2. Jeg får ikke hjælp fra andre end min mand. 3. Jeg har ikke prøvet men jeg kan ikke forestille mig at nogen ansætter en multismåbørn mor, hvor næsten hver uge en af børnene er syg og hjemme. Hvis det var mig ville jeg heller ikke ansætte sådan nogen person. Heldigvis behøver jeg ikke at tjene penge men hvis det var muligt ville jeg meget gerne gå på arbejde. Men... i mine øjne lige nu er det umuligt. Alligevel hvis der er andre som mig som er lykkedes at gå på arbejde vil jeg meget gerne høre hvordan finder de tid og energi til at lave alt hjemmearbejde, tid til at gøre noget sig selv, tid til at slappe af. Og hvis der ikke er sådan nogle her må I alle sammen gerne sige om og hvordan er det muligt en mor som mig at go på arbejde 8 timer hver dag (og hvad er den længste periode hun bliver i liv på den måde :laugh: ) Tak. ;)

NikiFin skrev:

Hi alle, først og fremmest skal I vide at jeg er ikke her til at brokke mig over livet eller at søge hjælp (ikke kun fordi jeg har prøvet alt muligt og umuligt og ved at ingen kan hjælpe mig), jeg har fundet min måde at overlive på. Andet - vil jeg ikke læse beskyldninger (jeg har fået nok af dem) selv om jeg ved godt at nogle af jer ville meget gerne beskylde mig.

Ja, det er jo også en slags måde at starte sit allerførste indlæg på et debatforum :dry:

Jeg synes, det er et lidt 'snævert' udgangspunkt for debat og erfaringsudveksling specifikt at efterlyse forældre til tre små børn eller flere. Jeg har selv været der - altså haft tre små børn og haft fuldtidsjob - men måske var det lettere at være mig, end det kan være for en enlig mor til to børn, et forældrepar til et handicappet barn eller en depressiv mor til et normalt fungerende barn. Det, jeg mener, er, at der efter min opfattelse ikke er nogen objektiv 'skala' for, hvor hårdt, det er at være mor x eller mor y - og at den eller de ligesindede, du leder efter, måske skal findes efter andre kriterier end dem, du stiller op.

KH Bibi skrev:

Ja, det er jo også en slags måde at starte sit allerførste indlæg på et debatforum :dry:

Hvad mener du? Har jeg lavet en fejl eller...? Er der bestemte antagelige måder til at skrive anlæg N1 :dry: ?

Ja, jeg kvalificerer mig ikke til at svare dig - har nemlig kun to børn (5 & 4 år gamle). Men der falder mig alligevel ting ind ved at læse dit indlæg, som du måske kan bruge. Måske opfatter du det, jeg skriver, som beskyldninger eller angreb - men selv synes jeg, at det nogen gange er de 'frække' angreb, der får én til at tænke nyt. Som du selv skriver, ved vi langt fra alt om dig - det eneste, du kan forvente her er derfor nogle reflektioner, der kan ramme helt eller halvt plet eller ved siden af. Krav kan du ikke stille - til gengæld kan du tænke 'rend og hop', hvis noget ikke falder i sin smag. Her er det så: * Det er ikke nemt at være småbørnsmor med fuldtidsjob, men det kan lade sig gøre. Jeg kender også nogen, der klarer det med 3 børn, og deres liv adskiller sig ikke væsentligt fra mit... Men man kan ikke nå alt - og det med at gøre ting for sig selv er nok noget af det, der oftest skæres væk i nogle år. Selv ville jeg elske at løbe 10 km et par gange om ugen eller læse en bog (som før jeg fik børn), men hver gang jeg prøver at komme i gang går der ikke mere end en måneds tid, før jeg kommer ud af vanen igen, fordi den hjemlige planlægning smutter. * Du har det hårdt med dine børn. Det er umuligt at afgøre her, hvorfor de er så ekseptionelt besværlige, men får du den hjælp, som du har brug for? Hvis børnene har en diagnose, og sådan synes jeg, det lyder i dit indlæg, så burde du kunne få én eller anden form for støtte. Har du snakket med de sociale myndigheder? Hvis du har problemer med at håndtere et job ved siden af dine tre børn, så skyldes det måske mere diagnoserne end det at det er tre børn? * Et fuldtidsjob er ikke den eneste mulighed - måske kunne du gøre noget på deltid? Måske vokser problemerne med dine børn dig over hovedet, fordi du ikke har andre ting at tænke på? Jeg husker stadig, at en veninde fortalte mig, da hun kom tilbage på arbejde efter son barsel, at hun nød at have 'fri' fra datteren og tænke på helt andre ting... jeg oplevede det selv et år senere, da min første barsel var slut. Helt grundlæggende er jeg i tvivl, når jeg læser dit indlæg, om virkelig dine børn er så ekseptionelt besværlige, eller om det bare er dig, der opfatter det at være småbørnsmor på den måde. Har de tre børn et reelt problem, så må du jo på fuld tid forholde dig til at løse problemerne for dem - og så er et job ikke rigtigt for dig. Er børnene indenfor 'normalområdet', så er mit råd, at du må tage dig sammen - få et job, få andre tanker ind i hovedet og skær ned på dine ønsker for dig selv i et stykke tid.

NikiFin skrev:

KH Bibi skrev:

Ja, det er jo også en slags måde at starte sit allerførste indlæg på et debatforum :dry:

Hvad mener du? Har jeg lavet en fejl eller...? Er der bestemte antagelige måder til at skrive anlæg N1 :dry: ?

Nej, bestemt ikke. Men man må ikke gør dit, man må ikke svare dat, man kan ikke sige det ene og man SKAL lade være at svare noget andet. Så kan det af og til være rigtig svært at svare, når det skal være inden for visse rammer ;)

Hej lidt sjovt jeg er mor til 3, en datter på 4 år og tvillinger på 2 år.. først vil jeg lige sige man behøver jo ikke arbejde 8 timer om dagen.. jeg arbejder fra 7 til 13 eller 8-14 og det er en fin tid.. Så kan jeg lige nå de ting jeg ska og have tid til mig selv. Inden børnene ska hentes eller kommer hjem.. Mine er i børnehave og dagpleje.. drengene starter først næste år i børnehave... Det med at de slås, har vi også her hjemme.. Har været meget i en periode. Hvor jeg selv var ret ked af det, at jeg faktisk ikke havde lyst til at være hjemme med dem... Synes det var så trals at de sku slås hele tiden... og de sloges om alt alle 3 :( tror det er noget de fleste forældre går igennem, når man har flere børn.. de ska jo dele alt, og det kan være svært for børn at forholde sig til.. og så må vi voksne træde til og være der, aktivere dem så godt vi kan.. og hjælpe dem med at lege godt sammen.. er det hele dagen de slås eller er det omkring aftentid? hvornår er det værst med dem synes du.. hvis man kan sige det sådan..

NikiFin skrev:

Alligevel hvis der er andre som mig som er lykkedes at gå på arbejde vil jeg meget gerne høre hvordan finder de tid og energi til at lave alt hjemmearbejde, tid til at gøre noget sig selv, tid til at slappe af. Og hvis der ikke er sådan nogle her må I alle sammen gerne sige om og hvordan er det muligt en mor som mig at go på arbejde 8 timer hver dag (og hvad er den længste periode hun bliver i liv på den måde :laugh: ) Tak. ;)

Slappe af hmm, slapper mest af i weekenderne.. Energi det er noget jeg finder griner.. selvom jeg er skide træt, så finder jeg den energi jeg har brug for.. min dag går sådan her.. op kl 5-5.30 møde kl 7 fri kl 13.. indkøb.. lidt lettere oprydning, hente datter.. faren henter gerne drengene, da han køre forbi når han har fri kl 16.. så hygger vi lige, lidt og så kl 17 går vi igang, med at lave mad.. spiser 17.30-18 tiden og så bad,aften hygge og alle unger i seng ved 20 tiden.. så er det forældre tid :cheer: Hvis du går hjemme, er det ikke tid nok til sig selv, at du kan gå og små hygge, og smale overskud og få energi.. Du kan evt gøre det nemmere for dig selv, at forberede aftensmaden. Så ska du ikke tage så meget tid fra børnene, når de kommer hjem fra børnehave.. Der er jo ingen der siger man ska være perfekt, og hjemmet ska stråle, familier er jo heldigvis forskellige. vi kan ikke alle være en overskudsmor..Den tanke har jeg sluppet for længe siden.. Og hvis man kan slippe den tanke, om at man gerne vil være denne her perfekte mor.. så er man godt på vej, til overskud og energi :laugh: for det kan virkelig tage meget af ens tid og energi at tænke i de baner...

Tak for svarene, Charlotte, jeg ved godt at det kan være meget værre. Jeg brokker mig ikke, jeg har det fint. Bare ville vide hvordan fungerer det hele hvis mor går på arbejde. Johannamor, løb er et slags terapi for mig, ellers bliver jeg meget deprimeret og også hysterisk og er bange at jeg slår nogen ihjel :woohoo: Man kan aldrig nå alt, heller ikke jeg som har måske mere tid til mig selv end mange andre. Der er så mange ting jeg meget gerne vil lave, det kan du tro, MANGE, især forbedrer jeg mine faglige evner så en dag kan jeg nemmere finde job ;) Jeg laver noget hele tiden og sover ikke længere end 5-6 timer. Børnene har ikke diagnose. Ikke endnu i hver fald. Og jeg tror slet ikke at noget fejler dem. De er bare mere temperamentsfulde, hysteriske, besværlige med alt muligt (mad, søvn, hænder og tænder væsk ... næsten alt) end de andre danske børn (jeg kommer nemlig fra Bulgarien og er gift med en dansker) og derfor måske tror de i børnehaven at David (den ældste) fejler noget. De kan ikke magte ham og der kommer en speciel fra kommunen at hjælpe dem med ham :( De har stadig ikke sagt noget om de små bortset fra at de ikke sover til middag men efter min mening er de endnu værre end ham. De begynder i det samme institution som David om en måned og jeg forventer at nogle af pædagogerne der smider deres diplomer ud og løber væk skrigende :silly: Men det er generelt kun mig der har de store problemer med dem. De er mere normale når deres far eller andre passer dem. Men.... hvis jeg er i nærheden.... hyler de bare hele tiden. Det er ikke kun mig der bliver forrykt. Jeg hjælper mig med proper i ørne :laugh: Men min mand bliver endnu mere farlig for dem, jeg er bange for at hvis jeg ikke er der slår han dem ihjel :S Derfor er det tit at han passer dem alene. Så har han søde børn (der er ingen at forsvare dem og at brokke sig til). Jeg tror de er bare bange for ham. Og det er ikke hvad jeg gør, jeg gør det samme som alle (endnu bedre ;)) . Bare deres reaktioner er anderledes når det er mig. Jeg har talt med mange 'specialister' fra kommunen men ingen kunne finde hvor præcis problemet ligger og kunne slet ikke give nogle brugelige råd. Mor-3, jeg ved godt at med tiden slås de mindre. Jeg forstår dem godt, jeg har gjort det samme med min søster. Det ser bare for meget i det mindste føler jeg det sådan. Og hvis jeg ikke finder tid til at blive alene i mindst 2 timer (det er min måde til at oplade batterierne) bliver jeg hysterisk :huh:. Det kan jeg gøre selvfølgelig heldigvis i hverdagene, hvor er min tid til at slappe af. Jeg laver også alt i huset den tid fordi efter weekenden vores hus ligner Hiroshima efter bomben :woohoo: Jeg er langt væk fra den perfekte mor og har heller ikke ambitioner til at være. Alligevel synes jeg at jeg er bedre til at passe mine børn end alle andre :blush: Jeg tror bare at jeg gør alt meget bedre end de andre og jeg ved bedst hvad er det bedste for dem - bedste mad, bedste tøj, forstår dem bedst.... måske det er derfor de gerne vil have alt fra mig... :blush: jeg er bare for god :laugh: B) :laugh: :laugh:

NikiFin skrev:

KH Bibi skrev:

Ja, det er jo også en slags måde at starte sit allerførste indlæg på et debatforum :dry:

Hvad mener du? Har jeg lavet en fejl eller...? Er der bestemte antagelige måder til at skrive anlæg N1 :dry: ?

Er du seriøs? Kan du ikke se, at jeg HAR svaret? :unsure: