Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

Du har ikke overvejet, at det er dig og ikke børnene den er gal med? ;) Det hedder indlæg, det hedder tilbringer og det hedder Hej...

Hvis dine børn er så meget syge er der noget galt, desunden så har du jo også en mand som kan træde til ved sygdom så ser ikke problemet Og seriøst så tror jeg også det er dig det er galt med, og din indstilling til tingene En anden ting, er du dansk ? Noget siger mig at du ikke er Jeg føler lidt jeg spørger i vest og du svare i øst

Hvis du er en dygtig og kompetent medarbejder, vil en evt. arbejdsgiver naturligvis gerne ansætte dig. Jeg kender flere mødre til 3 børn, der ikke bare har arbejde - men også har fået nyt job, efter at barn nr. 2 eller 3 kom til (jeg selv fik nyt job, da mine børn var hhv. 1 og 3 år, og igen da de var 3 og 4 år). Men det kræver naturligvis, at du selv stopper med at opfatte dine børn som en belastning og en forhindring for at du kan leve det liv, du gerne vil. Iøvrigt er I jo to forældre til at dele barns første sygedag, og en sygedag hver anden uge kender jeg ikke mange, der har, selvom det kan føles sådan i perioder... Måske er dine børn helt almindelige krudtugler, og måske skyldes en del af deres 'besværlighed', at deres mor opfatter dem som en forhindring for at hun kan udvikle de spændende sider af sig selv. Jeg tror, du trænger til at komme ud blandt voksne mennesker, kolleger, ikke mindst fordi en stor del af din tidligere omgangskreds åbenbart er meget langt væk. Du trænger til sådan nogen, man snakker med over frokosten hver dag - og får vendt ungernes søvnproblemer, den nye vaskemaskine, naboerne og ugens madplan med. Sådan nogen, der i det daglige kan vise dig, at det absolut er muligt at have både småbørn og job samtidigt - selvom ikke alt er nemt. Det allerbedste, du kan gøre for at kvalificere dig til et spændende job i Danmark er at få et job... også selvom det måske ikke er drømmejobbet til at starte med. At gå rundt derhjemme - alene - og ruge over problemerne, samtidigt med at du måske læser lidt for at udvikle dig, giver ingenting... Det er fint for mig, at du går hjemme, hvis I har råd til det, men jeg opfatter, at du ikke har det liv, du ønsker. Havde du en meningsfyldt dag ville du sikkert ikke frustreres så grænseløst over ungerne i de timer, du så har dem hjemme. Man lader ikke kun op ved at hygge med sig selv. Man lader også op ved at bruge sin uddannelse, sin kreativitet, sine samarbejdsevner. Til sidst er jeg nødt til at sige til dig, at jeg opfatter dig som dybt racistisk, når du skriver, at udenlandske børn græder mere end danske, og at danske børn opfører sig bedre. Nej! Hvis DINE børn hyler og græder mere end 'almindelige' danske børn, så er det enten fordi der er noget galt med dem, eller fordi du ikke tackler dem optimalt! INGEN undersøgelser viser, at danske børn genetisk er disponeret til at være sødere, mildere, mere stille el.lign. sammenlignet med andre landes børn. Og jeg kan love dig, at jeg har haft lyst til - mere end én gang - at kvæle et par danske møgunger, hvis mor eller far ikke havde styr på dem fx i toget eller på en restaurant... Hvis du bruger begrundelsen med de udenlanske og danske børn til at retfærdiggøre overfor dig selv, at du har det hårdere end andre mødre i Danmark, så er det dybt problematisk, fordi du fratager dig en del af ansvaret for at løse problemerne.

Johannamor, klik på linket nederst i venstre højre i hendes indlæg hvor der står min blog og du vil se at jeg fik ret, hun er ikke dansk men fra Bulgarien De har en hel anden metalitet vedr børn som næsten i vestlige øjne kan forekomme jeg følger mig fristet til at bruge et ord som retarderet, du ved børn skal ses og ikke høres Så den racisme jeg syns at ku´ane ved det indlæg du kommentere med hvem græder dit og dat var nok rigtig og kan se jeg ikke er ene om den

Soap skrev:

Johannamor, klik på linket nederst i venstre højre i hendes indlæg hvor der står min blog og du vil se at jeg fik ret, hun er ikke dansk men fra Bulgarien

Det skriver hun altså også selv i sit tredje indlæg... Og så synes jeg, retarderet er et ualmindeligt groft ord at bruge. Var danskere retarderede for 50 år siden? Til NikiFin: Jeg fik job, da mine børn var 1,2 og 5 år gamle - og søgte og fik et nyt året efter. Men er det egentlig ikke ligegyldigt, om du kan få arbejde eller ej? - for mig at se VIL du jo ikke, men bruger opfattelsen af, at det ikke er muligt, som en ekstra undskyldning. Jeg kunne ikke have undværet et job, da mine børn var så små og 'fyldte så meget'. For mig var arbejdstiden 'MIN tid' - der, hvor jeg blev udfordret intellektuelt, kunne tænke på andet end mine børn og tale med andre voksne om andre emner. Til gengæld havde jeg stort set ikke nogle pusterum hjemme. Det er vel vilkårene, når børnene er små?

Det er jo så din mening charlotte men det er sådan jeg opfatter deres børneopfattelse

Jeg tænker hvor meget mere pusterum skal hun bruge når ungerne allerede er i instution ? Undres

KH Bibi skrev:

Du har ikke overvejet, at det er dig og ikke børnene den er gal med? ;)

jo, det er altid mig skyldig for alt. Det er umuligt at være nogle andre.

Det hedder indlæg, det hedder tilbringer og det hedder Hej...

mange tak :) Man lærer ikke dansk med at passe børn og så at gå hjemme :blush:

Trådstarteren kommer fra Bulgarien, og det er en anden kultur end vi har her i Danmark, som nogen skriver. Jeg er selv franskmand... nu har jeg boet her i mange år, men det har ikke været helt nemt i starten... især det med børn og kultur. Jeg blev enlig mor til tre da den lille var nogle md. gammel, og har ikke altid arbejdet... og det er hårdt, at være alene med tre - selv om de er i institution om dagen. Nu ved jeg ikke hvordan trådstarteren har det med sin mand, hvor meget han arbejder... men lad være med at bedømme. Vi kender jo ikke hendes baggrund...

Soap skrev:

Hvis dine børn er så meget syge er der noget galt, desunden så har du jo også en mand som kan træde til ved sygdom så ser ikke problemet Og seriøst så tror jeg også det er dig det er galt med, og din indstilling til tingene En anden ting, er du dansk ? Noget siger mig at du ikke er Jeg føler lidt jeg spørger i vest og du svare i øst

jeg har sagt allerede jeg ikke er en dansker. Men jeg troede at selv om mit dansk er elendig taler og svarer jeg meget klart.