Hvis du er en dygtig og kompetent medarbejder, vil en evt. arbejdsgiver naturligvis gerne ansætte dig. Jeg kender flere mødre til 3 børn, der ikke bare har arbejde - men også har fået nyt job, efter at barn nr. 2 eller 3 kom til (jeg selv fik nyt job, da mine børn var hhv. 1 og 3 år, og igen da de var 3 og 4 år). Men det kræver naturligvis, at du selv stopper med at opfatte dine børn som en belastning og en forhindring for at du kan leve det liv, du gerne vil. Iøvrigt er I jo to forældre til at dele barns første sygedag, og en sygedag hver anden uge kender jeg ikke mange, der har, selvom det kan føles sådan i perioder...
Måske er dine børn helt almindelige krudtugler, og måske skyldes en del af deres 'besværlighed', at deres mor opfatter dem som en forhindring for at hun kan udvikle de spændende sider af sig selv. Jeg tror, du trænger til at komme ud blandt voksne mennesker, kolleger, ikke mindst fordi en stor del af din tidligere omgangskreds åbenbart er meget langt væk. Du trænger til sådan nogen, man snakker med over frokosten hver dag - og får vendt ungernes søvnproblemer, den nye vaskemaskine, naboerne og ugens madplan med. Sådan nogen, der i det daglige kan vise dig, at det absolut er muligt at have både småbørn og job samtidigt - selvom ikke alt er nemt. Det allerbedste, du kan gøre for at kvalificere dig til et spændende job i Danmark er at få et job... også selvom det måske ikke er drømmejobbet til at starte med. At gå rundt derhjemme - alene - og ruge over problemerne, samtidigt med at du måske læser lidt for at udvikle dig, giver ingenting...
Det er fint for mig, at du går hjemme, hvis I har råd til det, men jeg opfatter, at du ikke har det liv, du ønsker. Havde du en meningsfyldt dag ville du sikkert ikke frustreres så grænseløst over ungerne i de timer, du så har dem hjemme. Man lader ikke kun op ved at hygge med sig selv. Man lader også op ved at bruge sin uddannelse, sin kreativitet, sine samarbejdsevner.
Til sidst er jeg nødt til at sige til dig, at jeg opfatter dig som dybt racistisk, når du skriver, at udenlandske børn græder mere end danske, og at danske børn opfører sig bedre. Nej! Hvis DINE børn hyler og græder mere end 'almindelige' danske børn, så er det enten fordi der er noget galt med dem, eller fordi du ikke tackler dem optimalt! INGEN undersøgelser viser, at danske børn genetisk er disponeret til at være sødere, mildere, mere stille el.lign. sammenlignet med andre landes børn. Og jeg kan love dig, at jeg har haft lyst til - mere end én gang - at kvæle et par danske møgunger, hvis mor eller far ikke havde styr på dem fx i toget eller på en restaurant... Hvis du bruger begrundelsen med de udenlanske og danske børn til at retfærdiggøre overfor dig selv, at du har det hårdere end andre mødre i Danmark, så er det dybt problematisk, fordi du fratager dig en del af ansvaret for at løse problemerne.
Anmeld