Inseminering

Glemte lige at skrive at de sidste 4 forsøg foregik indenfor et år.

Caidas skrev:

Vores første behandling foregik da jeg var 23 - og jeg fødte pigerne da jeg var 39.

Hold da op - tog det jer 16 år? Det må have vanvittig hårdt. Var i ikke ved at opgive et hav af gange? Hvor er det dejligt at i så fik to på en gang :) så i ikke skulle igennem det igen.

Hej Soap, Vi har prøvet insemination 4x, desværre uden held da mandens 'udbytte' lå et sted mellem nul og normal. Jeg fejler intet (bortset fra forhøjet BMI ;-D) og fik hormonstimulering (mild) ved alle forsøg. Der var ingen bivirkninger andet end at det sved en anelse de sidste ca fire dage, som om maveskindet blev irriteret, men det forsvandt i løbet af et par minutter højst. Og det startede først i tredje eller fjerde forsøg. Selve nålen er i øvrigt en tynd og fin insulin-nål, og da der er lidt fedt midt på maven under navlen og færre nervebaner mærker man ikke stikket som noget særligt og ellers så stikker man bare et andet sted i området eller 'niver' lidt hårdere i mamaveskindet... Efter fire forsøg (nogle får tilbudt op til ni forsøg med ins.) blev vi tilbudt ægudtagning, hvor hormondosis fordobledes. Heller ingen bivirkninger her (selvom frustrationen bider på efter hvert mislykket forsøg) men de sidste to-tre dage op til udtagningen føles mere og mere som jeg forestiller mig det er at have blindtarmsbetændelse, fordi æggestokkene er så udspilet. Jeg havde tretten æg af små 2cm i diameter hver - det SKAL jo gøre ondt! Og udtagningen gør også, men man får smertestillende som hjælper lidt. Dagene efter gør det også ondt og på andendagen fik jeg lagt et æg tilbage og to i fryseren ud af de tretten - resten gik tabt :-( Selve oplægningen gør lidt ondt fordi man stadig er øm og irriteret, men det jeg reagerede værst over for var den hormongel der så blev lagt op i skeden for at holde på ægget og det skulle man gentage i 14dage. Jeg fik så afsindigt ondt i maven som om jeg havde megameget luft i maven, men prutter hjalp ikke, Jeg var så mega oppustet og skal jeg igennem det igen, så sygemelder jeg mig helt sikkert. Det stod på i en lille uge før kroppen langsomt tolererede medicinen. Det var næsten umuligt at finde den bivirkning beskrevet nogen steder og det selvom man ved hvor man skal kigge... Nå men summa summarum, minimale bivirkninger ved hormonbehandlingen ifm insemination. Men som andre har skrevet så er der en verden til forskel, hvordan man reagerer og der bruges forskellige hormon præparater og mængder, så det er helt individuelt, men det vil lægen fortælle om hvis det bliver relevant. De har pligt til at fortælle om dette og besvare alle dine 'dumme' spørgsmål og det gjorde de for mig... Nå men til sidst kan jeg da fortælle det vigtigste: 'Torturen' gav bonus, jeg er i dag mor til den dejligste lille dreng der har 5mdrs fødselsdag i dag!!!

Ahhh nu forstår jeg. I har haft en pause i behandlingen eller???? :huh:

Jeg er lykkelig gift med min dejlige mand, men af en eller anden uforklarlig grund producerer han desværre ikke sædceller. Så vores eneste chance for at få vores største drøm opfyldt,var enten adoption eller donorsæd. Vores valg var let, vi valgte donarsæd. Vi valgte fra dag et af at være meget åben om vores situation, dog fortalte jeg ikke alle at vi skulle bruge donar. Jeg valgte også at fortælle min chef at vi skulle i behandlig for barnløshed, jeg sendte ham en mail hvor jeg skrev at vi påbegyndte behandling. Dette gjorde jeg efter anbefaling fra min fagforening, fordi så bliver man sidestillet med en gravid, derved får de yderst svært ved at fyrre en. Nå dette var kun et godt råd til dem der måtte komme ud for dette. Jeg syntes nu ikke at det var en slem omgang, vi var i behandling på Brædstrup sygehus, der var de super professionelle og utrolig søde. Min mand har også taget det utrolig cool med at han jo desværre ikke bliver 'biologisk' Far til vores børn, da han var kommet sig over meldingen støttede han mig 100%. Som han siger, hvis jeg kunne blive gravid så er det da bedre at en af os er biologisk forældre end ingen af os. På denne måde får vi jo også oplevelsen med en graviditet, fødsel osv med. Vores behandling startede med samtaler og undersøgelser af os begge. Da de uden resultat havde undersøgt min mand, begyndte de på mig. Jeg blev scannet og alt så normalt ud. Vi aftalte med lægen at de ville prøve at sætte sæd op uden brug af hormoner de første 3 gange, vi havde 6 forsøg til rådigved. Derefter skulle vi bare gå hjem og vente på min menstruation, som er meget præcis. På første menstruationsdag skulle jeg ringe på et specielt telefon nr og meddele at jeg havde fået blødning. De kontaktede os så med en tid 12 dage efter første mens dag. På 12 dagen var vi tilbage igen til en scanning af min livmoder, der var ægløsning og folliker som der skulle være. Så vi blev sendt hjem igen, med besked på at tage en ægløsningssprøjte Ovitrelle kl. 22 om aftenen. Ca 36 timer senere var vi tilbage igen,da vi kommer ind på stuen skal jeg tage mit tøj af underkroppen og op på et leje.Lægen vasker min livmoder af med saltvand og derfter sprøjter han med et tyndt rør sæden op i min livmoder.Behandlingen var fuldstændig smertefri, jeg havde ingen gener eller smerter. Så under en halv time efter var vi på vej hjem igen. Så skulle vi bare vente på at naturen gik sin gang og vi kunne tage en hjemme graviditetstest. Det var med spænding og nervøsitet at jeg tog en test, den var heldigvis possitiv. Så vi kontaktede endnu engang Brædstrup, så vi kunne komme op til en scanning. Vi så derved vores første 'barn' efter 6 uger, spunken som vi kalder den. Jeg er nu i 20 uge og glæder mig rigtig meget til at se vores første barn. Når vores lille ønskebarn skal have en bror eller søster engang skal vi igennem det en gang mere, men det er jeg slet ikke bange for. Det har kun været en possitiv oplevelse for os, men vi valgte også at være åben omkring det og fortælle det til vores omgivelser. Dog var det kun os selv der viste det da vi fik sprøjtet sæden op. Så min mand var super stolt da han juleaften kunne fortælle vores familier at vi venter os... Så alle de skræk historier er det pure opspind, du har intet at frygte. Held og lykke :)

Tillykke, Bumle79 - og velkommen til :)

Ja, stort tillyke Bumle79 ;) Og held og lykke til jer Soap :)

Stort tillykke Bumle og også velkommen til :) Hvor dejligt at høre at det kan gå på den måde også :) Jeg kendte engang en som blev kaldt Bumle, du ved dengang mor var dreng :laugh:

Mange tak for det, syntes bare lige jeg måtte melde mig under fanerne, da vi jo har haft det tæt inde på kroppen. Det eneste jeg har været ked af i forbindelse med vores forsøg på at opnå vores største ønske, var at mange personer ikke fattede hvor ondt det gør, når de siger at man bare skal slappe af, så kommer det nok. Det er ikke altid at det kommer, så det bedste er at tage tyren ved hornet og blive undersøgt. Jeg har flere gange grædt mig i søvn, når folk har været så hensynsløse. Noget af det sværeste var også når den ene veninde efter den anden fortalte; nu venter vi os også.. En dag fik vi besked fra to par at de ventede sig, jeg brød fuldstændig sammen. Men den dag vi startede i behandlig på Brædstrup, og ligesom fik sat gang i tingene, slappede jeg mere af. Nu var det ligesom om at en byrde kom af vores skuldre og der var kommet ord på, hvorfor det ikke havde lykkedes for os i de to år vi selv havde prøvet. Så jeg har kun et godt råd til alle os velmendende kvinder, lad være med at bruge sætningen; slap i nu bare af, det skal nok komme.. Man ved aldrig, hvad der ligger bag. Den sjoveste jeg hørte var mens vi prøvede og efter at vi havde fundet 'sorteper' var da vi mødte et par bekendte af min mands forældre, et ældre ægtepar oppe i årene. Hun spurgte mig, hvad er der så galt med dig, siden i ingen børn har fået endnu, det var bare en selvfølgelighed for hende at det var mig der var noget galt med.. :-) Men jeg syntes ikke at jeg skyldte hende nogen forklaring og det ragede da ikke dem at det var min mand der var problemet og ikke mig. Så jeg lod hende bare blive i troen.. Jeg kunne kun ryste på hovedet af denne bemærkning og tænke sikke en gammeldags opfattelse..

Hej Soap Ja, min mand og jeg har også været turen igennem med insemination. Vi prøvede selv i ca. 1½ år og fandt derefter ud af, at min mands sædkvalitet var ekstremt dårlig. Mig var der ikke noget i vejen med, så det mindste 'indgreb' ville være insemination, hvilket lægen da også anbefalede. Hormonbehandlingen mærkede jeg intet til - andet end at jeg undervejs skiftede fra piller til sprøjte. Det var dog noget grænseoverskridende for mig at skulle stikke mig selv i mavedellen, men det gik da... ;) Det tog 4 forsøg, før jeg blev gravid, og jeg må indrømme, at jeg var ved at blive lidt bekymret for, om det ville lykkes ad den vej. I øvrigt var det rigtig hårdt, da det ikke lykkedes første gang, for man synes jo, man allerede har ventet længe nok... I dag har min mand og jeg den skønneste datter på 16 mdr. og glæder os hver dag over vores lille mirakel - og om en måned begynder vi forfra med insemination, for med dét resultat er én ikke nok :lol: KH og held og lykke.