Inseminering

Er det nogen herinde som har været igennem inseminering ? Hvordan var jeres forløb og hvor mange gange tog det for at lykkedes hvis det da gjorde det ? Håber at høre fra nogen :)

Jeg har heldigvis ikke egne erfaringer, men har et par veninder der har kæmpet for at få deres guldklumper. Den ene havde først en periode hvor hun kun fik hormoner. Så håbede man det ville ske 'af sig selv'. Det lykkedes desværre ikke. Så afleverede hendes mand noget sæd hvor det bedste blev sorteret fra og hældt ud over hendes æg (der var taget ud). Det blev så sat op i hende. Det blev prøvet tre gange uden held. Sidst tog de hendes æg ud og 'proppede' hans sædceller ind i dem. Der var tre æg der så ud til at kunne blive til noget og de blev alle sat op. Nu er hun mor til nogle dejlige tve-æggede tvillingedrenge. Det lykkedes altså i første forsøg. Fra de kom i behandling til de havde deres drenge i armene gik der 2½-3 år. Jeg håber på det bedste for dig hvis det er fordi du skal igang med det ;) ps. selvfølgelig synes min veninde nu, at det var det hele værd.

Hej Signe Jeg tror der er noget du har misforstået , ved insemination tager man ikk æg ud på noget tidspunkt , så hedder det kunstig befrugtning eller IVF Insemination foregår på den måde at man fører sæd op i livmoderhulrummet gennem et tyndt kateter på det tidspunkt, hvor kvinden har ægløsning Det kan man vælge at gøre uden brug af hormoner og man kan få hormoner før og efter alt efter hvor meget hjælp der vurderes behov for ;) Hvilken en vi skal igennem vides ikke endnu

Det startede de med - kan jeg huske nu da jeg læser dit. Det var vist også tre forsøg. Jeg skal prøve at spørge hende.

Det må du gerne :) Vil gerne høre alt jeg kan komme i nærheden af, fra folk som selv har prøvet det, det er lidt noget andet end at høre en læge snakke syns jeg :)

Hejsa. Vi prøvede først med hormoner og 'hjemmearbejde' 3 gange, så var det hormoner og insemineret 5 gange. Jeg har været igennem 5 x ægudtagning og IVF og venter nu en dejlig prinsesse. Det har taget 5½ år, har været hårdt, men bestemt det hele værd. Nu skal du ikke lade dig skræmme. Min nabo har fået 2 dejlige drenge, begge ved første inseminering. Det er meget forskelligt. Kommer nok også an på hvorfor du er ufrivillig barnløs. Jeg har PCO og min mand rigtig god sædkvalitet. Held & lykke med projektet. Knus Gitte

Tjaa tjoo det er svært at kalde os barnløse da vi har 3 børn men den 4 vil bare ikke komme og det har vi så bedt om hjælp til Jeg fejler ikke noget og om mandens sædkvalitet er blevet dårlig ved vi ikke endnu GSS : Var det meget hårdt med hormonerne ? Jeg har hørt rigtig mange skræk historier omkring hormoner, og er vist lidt bange for dem må jeg tilstå

Hvorfor ikke bare tage det stille og roligt og se, hvornår nr. 4 har lyst til at indfinde sig? Med tre børn i familien, kan det da ikke være så totalt afgørende, at I også får nr. 4??? Jeg har gudskelov ikke selv erfaringer med barnløshedsbehandlinger, men jeg har hørt fra flere, at det ikke er for sjov... Dels er der hormonerne, der gør en ekstra følsom, dels er der det med at blive så forhippet på noget, som man ønsker så højt - og glemmer at livet drejer sig om meget andet. Og psyken har en helt afgørende rolle: Det er ikke spor tilfældigt, at masser af par, der opgiver drømmen om graviditet efter utallige behandlinger, bliver gravide samtidigt med at de henter deres adoptivbarn i Kina - eller sætter børnefamilieboligen til salg. Det lyder selvmodsigende, men: Hvis du 'uden grund' ikke kan blive gravid, kan dit brændende og altopslugende ønske om et barn være med til at forhindre den graviditet, som du er så opsat på og gør så meget for at opnå.

Johannamor jeg ønsker ærligt talt ikke at retfærdig gøre mit/vores ønske om flere børn for dig på nogen måde

Må jeg spørge hvor længe i har prøvet denne gang? Det er noget mærkeligt noget når de ikke kan se hvad der er galt. Nogen gange tror jeg det er lettere hvis man får afvide at det er det ene eller det andet. Kender to par hvor der tilsyneladende ikke er noget galt, men der sker bare ikke noget. Det ene par er så dem der har tvillinger nu. Jeg synes godt nok der er mange i min omgangskreds der får hjælp, har fået hjælp eller skal igang med behandling. Men de siger jo også det er hvert 5.par. En af mine gode veninder har lige været på hormoner (gennem det sidste år) og for hende var det ikke så slemt. Men de starter vist også på en ret mild dosis og sætter det så op efterhånden. Det gjorde de i hvert fald med hende. Hun er nu 13 uger henne efter 3 ufrivillige aborter, så vi krydser fingre. Hun har i øvrigt PCO. Jeg krydser fingre for jer.