Langtidsamning

Husk at gå efter bolden - ikke personen.. Respekter hinandens forskellige holdninger til emnet..

Fortsat god påske..

/staff

Som jeg også skrev tidligere, du har selvfølgelig ret til at have din mening Men det er jo også hvad er det - din personlige mening. 

Jeg kan bakke mine holdninger op med evidens, og kan forøvrigt sagtens finde ernæringseksperter og psykologer, som bakker op om langtidsamning (hvor de også er støttet af evidens og ikke bare en personlig holdning)  

 

 

God dag til dig  

Jeg bryder lige ind med en kommentar, jeg håber du vil svare på:

Din argumentation lyder ikke til at være for langtidsamning, men mod tendensen til at stoppe med amning ved indførslen af fast føde omkring 6 måneder. Er det fordi du så mange gange er blevet slået i hovedet med at din måde at leve på er forkert, at du simpelthen bare har vendt argumentationen om? Eller mener du faktisk at de forældre der ikke langtidsammer deres børn ikke formår at opfylde deres børns behov for både tryghed og føde?

Jeg mener at du skriver et sted, som argumentation for langtidsamning, at børn selv kan give udtryk for deres behov. Men er det netop ikke også en argumentation for at tidligere ammestop er i orden? Mit barn, fx, stoppede selv med at die omkring de 10 måneder. Han diede lidt om aftenen og om morgenen, men hvis jeg ikke var der med brysterne, havde han ikke noget behov, og lige så stille ebbede det ud indtil vi tog en meget kort kold tyrker. Faktisk brugte han længe efter det at sutte eller røre ved mine bryster, hvis han havde brug for ekstra tryghed. Og nu, som 6 årig, sidder han stadig ind imellem med hånden på mit bryst, hvis han lige har behov for lidt ekstra. Og det er han aldrig blevet nægtet. Så min søn har faktisk haft mulighederne for at blive ved til han var ældre end 8 måneder, men behovet til decideret amning var der ikke. Vil "dine" psykologer sige at jeg har misforstået min søns behov, eller vil de sige at børn har forskellige behov? Du lyder til at advokere for det første, jeg er tilhænger af det sidste

Jeg bryder lige ind med en kommentar, jeg håber du vil svare på:

Din argumentation lyder ikke til at være for langtidsamning, men mod tendensen til at stoppe med amning ved indførslen af fast føde omkring 6 måneder. Er det fordi du så mange gange er blevet slået i hovedet med at din måde at leve på er forkert, at du simpelthen bare har vendt argumentationen om? Eller mener du faktisk at de forældre der ikke langtidsammer deres børn ikke formår at opfylde deres børns behov for både tryghed og føde?

Jeg mener at du skriver et sted, som argumentation for langtidsamning, at børn selv kan give udtryk for deres behov. Men er det netop ikke også en argumentation for at tidligere ammestop er i orden? Mit barn, fx, stoppede selv med at die omkring de 10 måneder. Han diede lidt om aftenen og om morgenen, men hvis jeg ikke var der med brysterne, havde han ikke noget behov, og lige så stille ebbede det ud indtil vi tog en meget kort kold tyrker. Faktisk brugte han længe efter det at sutte eller røre ved mine bryster, hvis han havde brug for ekstra tryghed. Og nu, som 6 årig, sidder han stadig ind imellem med hånden på mit bryst, hvis han lige har behov for lidt ekstra. Og det er han aldrig blevet nægtet. Så min søn har faktisk haft mulighederne for at blive ved til han var ældre end 8 måneder, men behovet til decideret amning var der ikke. Vil "dine" psykologer sige at jeg har misforstået min søns behov, eller vil de sige at børn har forskellige behov? Du lyder til at advokere for det første, jeg er tilhænger af det sidste

Jeg er ked af, hvis det jeg skriver kan tolkes som et dunk i hovedet hvis man ikke langtidsammer. Hvis ens barn stopper før er det jo dét barnet har brug for og det mener jeg slet ikke er "forkert"  

Anonym skriver:

Er der andre herinde der har ammet til barnet var over 1 år?? Jeg ammer selv mit yngste barn på 2 år om natten. 

Jeg har altid været glad for at kunne amme mine børn, men min ældste barn havde meget lettere ved at droppe amningen. Jeg  er nu rigtig træt af at amme, både pga jeg får forstyrret min nattesøvn og fordi jeg mener mit barn er for gammelt til at blive ammet nu. Så er "skabsammer" da jeg er bange for folks fordømmelse. 

Ammestop er dog lettere sagt end gjort, da mit barn altid har været meget sensitiv og det er meget beroligende for ham. Og helt sikkert en vane. Hvis jeg dropper amningen kan han skrige  og være ulykkelig i flere timer.

Vil overhovedet ikke dømme dig at du ammer, det er der mange der gør det er jo en smagssag, som ingen skal blande sig i, man kan have en mening, men man kan sørme også holde den for sig selv

Men er det ikke bare at trække det i langdrag hvis du enlig gerne vil være fri, ja han vil skrige, men han stopper når han finder ud af at det ikke nytter. 

Og han skal jo vænnes fra på et tidspunkt

JulieWH skriver:

WHO's anbefaling gælder skam lige så meget i i-landene som i u-landene Det er en udbredt misforståelse, at anbefalingen kun dækker over dårlig vandkvalitet i u-landene. 

 

Og amning kan aldrig være andet end barnets behov. Man kan ikke amme et barn, der ikke vil  

Nej, men man kan vel godt fast holde et barn i amning 

Mor til Ella skriver:

Nej, men man kan vel godt fast holde et barn i amning 

 

Fortæl endelig 

JulieWH skriver:

Fortæl endelig 

At en vane kan blive en dårlig vane og en sovepude fordi man ikke kan se sig ud af bryde vanen.

Og her snakker jeg ikke om TS.

men det kommer jo også helt an på hvor man står i alt det her amme halløj 

Mor til Ella skriver:

At en vane kan blive en dårlig vane og en sovepude fordi man ikke kan se sig ud af bryde vanen.

Og her snakker jeg ikke om TS.

men det kommer jo også helt an på hvor man står i alt det her amme halløj 

Men hvem bestemmer hvad der er en dårlig vane? Skal man altid bryde vanen i stedet for at se på omstændighederne, der gør vanen dårlig? 

Og nej, jeg synes naturligvis ikke at et basalt behov er en vane  

JulieWH skriver:

Men hvem bestemmer hvad der er en dårlig vane? Skal man altid bryde vanen i stedet for at se på omstændighederne, der gør vanen dårlig? 

 

Og nej, jeg synes naturligvis ikke at et basalt behov er en vane  

Ja, det gør den enkelte familie naturligvis 

Men et behov kan dækkes på flere måder, og tryghed kan opfyldes på andre også.

og igen man skal gøre præcis som man vil, det skal ingen andre blande sig i.

Mor til Ella skriver:

Ja, det gør den enkelte familie naturligvis 

Men et behov kan dækkes på flere måder, og tryghed kan opfyldes på andre også.

og igen man skal gøre præcis som man vil, det skal ingen andre blande sig i.

Jeg forstår bare ikke hvorfor man skal erstatte en måde at give tryghed (og mad) med en anden? Det er ikke nødvendigvis rettet mod dig, det er mere generelt. 

For jo, man kan da godt stoppe med amningen når barnet er 1-2 år, selvom de ikke selv giver udtryk for at ville stoppe, og så erstatte det med et knus, en sut, en bamse. Men hvorfor, hvis amningen fungerer for familien og barnet? Hvorfor er det så forkert at opfylde behovet på den måde barnet efterspørger?