Pseudotvillinger - hvor hårdt..

Ja, herhjemme venter vi nr 2 når Philippa er 18 mdr. Jeg er interesseret i at høre erfaringer - hvor hårdt synes i det er/var? Det var ikke planlagt at der skulle være SÅ kort aldersforskel, og jeg frygter det faktisk rigtig meget..

asff skriver:

Ja, herhjemme venter vi nr 2 når Philippa er 18 mdr. Jeg er interesseret i at høre erfaringer - hvor hårdt synes i det er/var? Det var ikke planlagt at der skulle være SÅ kort aldersforskel, og jeg frygter det faktisk rigtig meget..

Jeg kender som sådan ikke til det, men har selv en på 18 måneder nu.. Tænker ikke det er det praktiske der bliver mest hårdt, jeg ville synes det værste var svigtet overfor den på 18 måneder som jo stadig har rigtig meget brug for en. Jeg ville nok sørge for at vi begge forældre kunne være meget hjemme for ikke at lade nogen af børnene i stikken, eller måske overveje en ung pige i huset så begge børn ville kunne få alt det nærhed og kropskontakt de har brug for .. Held og lykke med det 

Malunsesmutti skriver:

Jeg kender som sådan ikke til det, men har selv en på 18 måneder nu.. Tænker ikke det er det praktiske der bliver mest hårdt, jeg ville synes det værste var svigtet overfor den på 18 måneder som jo stadig har rigtig meget brug for en. Jeg ville nok sørge for at vi begge forældre kunne være meget hjemme for ikke at lade nogen af børnene i stikken, eller måske overveje en ung pige i huset så begge børn ville kunne få alt det nærhed og kropskontakt de har brug for .. Held og lykke med det 

Det er nemlig også det jeg frygter.. At min lille øjesten, vil føle sig 'udenfor' 

Min papsøster fik med 14 mnds mellemrum og han synes det var fantastisk at blive storebror hendes søn.  Praktisk er hårdt men det skal  nok gå. De får meget glæde af hinanden. Se sådan  på det. 

asff skriver:

Det er nemlig også det jeg frygter.. At min lille øjesten, vil føle sig 'udenfor' 

Altså det tror jeg helt ærligt ikke du kan undgå, når hun er så lille  Ved godt det måske er lidt hårdt at høre, men så skal du måske tænke på fordelene senere hen, som jeg godt nok ærlig talt heller ikke er fortaler for, men det er der jo mange der er 

l.kjoeller skriver:

Min papsøster fik med 14 mnds mellemrum og han synes det var fantastisk at blive storebror hendes søn.  Praktisk er hårdt men det skal  nok gå. De får meget glæde af hinanden. Se sådan  på det. 

Uh det prøver jeg også på.

l.kjoeller skriver:

Min papsøster fik med 14 mnds mellemrum og han synes det var fantastisk at blive storebror hendes søn.  Praktisk er hårdt men det skal  nok gå. De får meget glæde af hinanden. Se sådan  på det. 

Hvilket de også sagtens kan med længere tid i mellem.. Mine er der 4 år i mellem og de har super meget glæde af hinanden.. Der er knap to år mellem mig og mine brødre og vi har nærmest ingen glæde af hinanden.. 

Vi har 17 mdr mellem 1 og 2. Og 2,4 år mellem 2 og 3. 

Det første år synes vi var det hårdeste, da vi både have en stor og en lille baby som begge havde brug for os på hvert deres niveau. Vi var to voksne det første år når vi skulle noget. Når der skulle hentes og afleveres blev det med ståbræt i starten og derefter den store på løbecykel. 

"Allerede" efter det første år blev det meget nemmere og de har det bedste forhold til hinanden. De er jo som søskende er det ene øjeblik elsker de hinabden og det næste øjeblik er de rivende uvenner og de er kun 4 og knap 3. 

Glæd dig til den lille kommer og for os hjalp det at vi øvede den store i at være forsigtig gennem sine dukker. Tag den store med i så meget af hverdags tingene som muligt, bleskift, hente sukker osv, da de gerne vil være med og bliver stolte over at kunne hjælpe. 

Det skal nok gå!!

(august) skriver:

Vi har 17 mdr mellem 1 og 2. Og 2,4 år mellem 2 og 3. 

Det første år synes vi var det hårdeste, da vi både have en stor og en lille baby som begge havde brug for os på hvert deres niveau. Vi var to voksne det første år når vi skulle noget. Når der skulle hentes og afleveres blev det med ståbræt i starten og derefter den store på løbecykel. 

"Allerede" efter det første år blev det meget nemmere og de har det bedste forhold til hinanden. De er jo som søskende er det ene øjeblik elsker de hinabden og det næste øjeblik er de rivende uvenner og de er kun 4 og knap 3. 

Glæd dig til den lille kommer og for os hjalp det at vi øvede den store i at være forsigtig gennem sine dukker. Tag den store med i så meget af hverdags tingene som muligt, bleskift, hente sukker osv, da de gerne vil være med og bliver stolte over at kunne hjælpe. 

Det skal nok gå!!

Tak fordi du delte Jeg håber, det bliver sådan her også. 

Der er 22 mdr imellem mine, så lidt mere end der kommer til at være imellem jeres.. Jeg synes helt klart det hårdeste var at jeg lige pludselig ikke havde særlig meget tid med den store.. Jeg savnede hende HELT vildt. Og bebrejdede desværre lillebror en smule i starten. Men det var så også kombineret med en fødselsdepression.. Men med hjælp af familie, og accept af at det hele flyder nogle gange, så gik der ikke længe før jeg faktisk ikke synes det var så hårdt.. Jeg fortryder det ikke et sekundt.. De ELSKER simpelthen hinanden de to. Og keeeeder sig hvis den anden ikke er der..