Er det forkert af mig at laere mit barn 3 sprog?

Maria_1988 skriver:

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

Hej med dig

Herhjemme er vi også en "flersprogs-familie" og jeg har gået med nogle af de samme overvejelser som du. Dog har jeg taget en beslutning om at vi starter med de to modersmål (mors og fars) og så må det engelske vente til de første to er på plads. Det skal nok komme, da både mor og far bruger det dagligt. 

Jeg synes umiddelbart at det er voldsomt at starte med tre på én gang - og måske det kan være derfor at din søn ikke rigtig har fået hul på talesproget endnu? Det skal såmænd nok komme, men hvorfor ikke vente med et engelske, hvis det ikke er en nødvendighed lige nu?

De bedste hilsner

Signe

Jeg har ingen faglig viden på området, men bor selv i udlandet.

Det jeg har hørt er, at man skal tale sit eget moderssprog med sit barn, så kan man som familie godt have at mor har 1 moderssprog far et andet og fællessproget et 3., men når man henvender sig til barnet er det vigtigt det er på et sprog man selv behersker 100 % og derfor ens moderssprog.

Børn kan godt håndtere at lære flere sprog og også 3, men kan så være længere tid om det bade med det andet men så endnu længere med et 3. Jeg har hørt om nogle som opgav det 3 sprog selvom det var en forældres moderssprog og har fortrudt det, da mange mener barnet nok skal komme efter det.

Når engelsk ikke er nogen af jeres moderssprog så ville jeg vente og lære jeres søn dansk og græsk og koncentrere jer fuldt ud om det. Min søn er nu 7 år. Han kan tale dansk og har nu talt tysk i 2 år og er god til det. Han er nu så småt ved at interessere sig for engelsk og jeg er sikker på det nok også skal komme, men vi vil gerne have dansk og tysk helt på plads først.

Set fra et teoretisk synspunkt er der intet i vejen for at lære børn lige så mange sprog det skal være. Det kan de sagtens lære at TALE og FORSTÅ, men så stopper det positive også!!!

Efterhånden som man kommer længere og længere op i gennem uddannelsessystemet, har man brug for abstrakt tankegang, og der har man brug for et 'tankeværktøj', altså man skal have noget at tænke med.

Forskning viser at vores bedste tankeværktøj er vores modersmål (også selvom man senere har lært et andet sprog så godt at man tænke og drømme på det sprog) så er det stadig strukturene i vores modersmål vi tænker efter.

Børn der er vokset op med flere sprog har ikke lige så veludviklet et tankeværtøj og derfor løber de ind i problemer senere hen i deres uddannelsesforløb. De taler måske flere sprog fuldstændig fejlfrit og flydende, men det har intet med deres tankeværktøj at gøre.

Af den grund ville jeg ikke lære mit lille barn  flere sprog. Husk han kan sagtens lære det senere! Men det er nu hans tankeværktøj skal grundlægges, som han først skal bruge om mange mange år!

Mumto3 skriver:

Set fra et teoretisk synspunkt er der intet i vejen for at lære børn lige så mange sprog det skal være. Det kan de sagtens lære at TALE og FORSTÅ, men så stopper det positive også!!!

Efterhånden som man kommer længere og længere op i gennem uddannelsessystemet, har man brug for abstrakt tankegang, og der har man brug for et 'tankeværktøj', altså man skal have noget at tænke med.

Forskning viser at vores bedste tankeværktøj er vores modersmål (også selvom man senere har lært et andet sprog så godt at man tænke og drømme på det sprog) så er det stadig strukturene i vores modersmål vi tænker efter.

Børn der er vokset op med flere sprog har ikke lige så veludviklet et tankeværtøj og derfor løber de ind i problemer senere hen i deres uddannelsesforløb. De taler måske flere sprog fuldstændig fejlfrit og flydende, men det har intet med deres tankeværktøj at gøre.

Af den grund ville jeg ikke lære mit lille barn  flere sprog. Husk han kan sagtens lære det senere! Men det er nu hans tankeværktøj skal grundlægges, som han først skal bruge om mange mange år!

Hmmm.....

Viser undersøgelser ikke netop at flersprogede børn generelt har en højere kognitiv evne?

Demosan skriver:

Hmmm.....

Viser undersøgelser ikke netop at flersprogede børn generelt har en højere kognitiv evne?

Jo det mener jeg så absolut også. Mener at have hørt for nyligt at flersprogede børn burger 10 % mere hjernekapicitet end 1 sprogede.  

Demosan skriver:

Hmmm.....

Viser undersøgelser ikke netop at flersprogede børn generelt har en højere kognitiv evne?

Det kommer jo an på hvad du måler på. Deres evne til at lære ny sprog er f.eks. større, mens det halter med abstrakt tankegang.

Maria_1988 skriver:

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

Altså man siger, at børn kan lære helt op til fem sprog flydende, på samme tid, hvis bare de lærer dem allesammen fra de er helt små. Har aldrig forsøgt, da kun 2 sprog er aktuelle herhjemme.

Jeg ved ikle om det er det samme, hvis barnet er nogle år før et nyt sprog - her engelsk - introduceres, men hvis du ikke synes han virker til at kunne magte det, så gør som andre foreslår, "nøjes" med græsk og dansk for nu, og så suppler med ekstra engelskundervisning når han begynder at lære det i skolen

Maria_1988 skriver:

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

jeg har en veninde der er bosat i Sydkorea og der lærer børnene både koreansk og engelsk i børnehaven og så har min veninde talt dansk til sin datter derhjemme for ikke selv at miste det danske sprog...

hendes datter er efterhånden 3½ og kan nogle gange være svær at forstå - især hvis hun bliver ivrig, for så blander hun alle tre sprog sammen... hendes niece, der nu er 6 år, fangede hurtigt det danske og nu til dags snakker hun alle tre sprog (selvom hun foretrækker koreansk)

Mumto3 skriver:

Det kommer jo an på hvad du måler på. Deres evne til at lære ny sprog er f.eks. større, mens det halter med abstrakt tankegang.

Jamen ikke kun sprogmæssigt har det vist sig at være en fordel. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem forbedret kognitive funktioner, såsom problemløsning, mental fleksibilitet, og evnen til at skifte mellem opgaver. 

Jeg ved godt man tidligere så det som en ulempe, men nyere undersøgelser har vist at flersprogede børn faktisk klarer sig godt på en række parametre. Der findes en række undersøgelser, jeg vil foreslå til alle interesserede at læse lidt om det. 

Maria_1988 skriver:

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

Børn der skal lærer flere sprog er som regel lidt senere om at snakke. Men ville nok nøjes med dansk og græsk