Maria_1988 skriver:
Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte.
Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?
Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave.
Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:
Mam
Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er)
Baba (far paa graesk)
Pip pip (naar han ser en fugl)
Mere (dansk)
nej (dansk)
Roed groed ;-)
Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i?
Jeg stemmer i koret af folk, der ikke har reel viden på området. Men jeg vil alligevel vil dele en "erfaring"/observation fra min datters dagpleje, hvor der er en pige, der også til dels er tresproget.
Hun er halvt dansk og halvt italiensk, så mor snakker dansk med hende, far snakker italiensk med hende og sammen snakker forældrene engelsk. De snakker engelsk sammen, fordi de begge ikke her 100 % hjemme i den andens modersmål, så den ene ikke har en kommunikationsmæssig fordel (dog tror jeg efterhånden, at de snakker mere dansk sammen, da han efterhånden er blevet rimelig god til det). Men hun hører dagligt tre forskellige sprog.
Hun var sen til at tale, og kan stadig være svær at forstå ind i mellem (hun bliver 3 år til marts), men det behøver jo ikke nødvendigvis have noget med hendes mange sprog at gøre, for en anden pige derovre, der var 2 måneder ældre, er sværere at forstå (og hun kan kun dansk). Den førstnævnte pige taler kun dansk i dagplejen, men slår over i italiensk, når det er far der henter. Jeg tror ikke, hun taler engelsk, men jeg ved det faktisk ikke.
Så om det er for meget eller helt ok, kan jeg ikke svare på. Jeg tænker dog, at tre sprog er meget for så lille en størrelse, men de kan på den anden side mere, end man umiddelbart tror 