Er det forkert af mig at laere mit barn 3 sprog?

Jeg ville slet ikke have kvaler med det, kør du bare på Jeg har lige haft et helt fag om børns sprog det her semester på mit studie, og der læste vi blandt andet en række artikler der viste, at flersprogede børn (også mere end 2) godt kunne være lidt sprogforsinkede i kvaliteten og nuancerne af de forskellige sprog, men at denne forskel udligner sig senere hen. Det kan faktisk være en stor fordel at have lært en række sprog som barn  

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

Jeg læser til pædagog, har dog ikke nogen viden omkring det som sådan. Men i min sidste praktik i en børnehave oplevede jeg en del børn der var 3 sproget og det så ud til at fungere fint. 

Personligt tror jeg også at de er mere modtagelige for at lære sproget flydende jo yngre de er. Der må vel også være en grund til at man er begyndt at undervise børnene i engelsk i folkeskolen herhjemme tidligere end førhen. Desuden er der også efterhånden en del steder hvor man indrager engelsk i børnehavnerne. Men igen det er bare min mening. ��

Synes det er super det du gør! Din søn bliver glad for det senere  

Du giver dit barn en kæmpe gave. Så længe børnene er under seks år har de LANGT nemmere ved at lære nye sprog, end nogensinde igen. De bliver muligvis forsinket i tale, men de indhenter det hurtigt, og på den lange bane er det en kæmpe fordel - især fordi du starter nu og ikke først ved skolealderen - der begynder det at blive sværere for dem hvis ikke de er vant til det.

Små børn kan rumme op til 5 sprog. Det er vigtigt at man selv berhersker det sprog man lærer fra sig godt og at der er klare linier. 

Var jeg i din sitution ville jeg enten gøre sådan: 

far taler græsk til barnet, mor taler dansk til barnet og far og mor taler engelsk med hinanden. 

Elker: vente med det engelske til han er 5/6 år og give ham privatundervisning.

Jeg ville nok vente med engelsk til han kommet i skole. Det er jo ikke fordi han har brug for det nu alligevel. Jeg ser ingen grund til at forhaste det. Og så kan det da godt være han lærer det lidt langsommere senere, men større problem er det vel heller ikke så kan du fokusere på at lære ham de 2 andre sprog godt nu. 

Maria_1988 skriver:

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

Jeg ville ikke starte med at lære ham engelsk nu. Hvis det havde været alle tre sprog fra starten, så ja, men ikke begynde på et nyt sprog lige pludselig.

Ja, de siger at man lære hurtigere/bedre sprog som barn, men jeg er fremragende i engelsk(får jeg af vide tit, af engelsk sprogende) og jeg har kun lært det fra jeg var 11-12år.

Så mit råd er, vent med engelsk til han starter i skole, og lære ham jeres to sprog

Der er intet i vejen for at lære børn flere sprog - mine unger er tre-sprogede; Jeg taler dansk med dem, vi bor i England, så alt udenfor hjemmet og i tv foregår på engelsk, og min datters far samt min søns dagpleje taler arabisk med henholdsvis min datter og søn, og de klarer sig rigtig godt.

Engelsk er helt klart deres modersmål og der, de har det største ordforråd, hvilket også er sådan, det skal være, når vi nu bor herovre. Men de mestrer også de andre sprog.

I din situation vil jeg dog sige, at jeg tror, din søn vil blive meget forvirret, når du taler to sprog til ham - hvis man skal lære dem sprog, så kan gøre det konsekvent 

Maria_1988 skriver:

Jeg bor i udlandet med min soen og min mand. Det er her vi har boet i ti aar og har ikke planer om at flytte. 

Hernede i folkeskolen er det dog ikke saa godt som derhjemme. Det laerer ikke saa godt engelsk som man ville derhjemme! Derfor har jeg taget det valg at laere ham det og saa tage det som han faar i skolen som et lille "ekstra". Er det forkert af mig? Forvirrer jeg ham?

Han gaar i boernehave nu og hoerer graesk der, plus fra hans far som er graeker. Saa snakker jeg dansk til ham i weekenden, hvor jeg er sammen med ham hele dagen lang. Har saa valgt at snakke engelsk med ham i hverdagene hvor jeg er sammen med ham efter kl 15 hvor jeg henter ham fra boernehave. 

Han er to aar, og har nu gjort denne rutine i cirka 3 maaender. Kan se at han forstaar naesten alt graesk, cirka 50 % dansk og cirka 40 % af det engelske. Han snakker dog ikke. Han snakker sit eget pludre sprog og saa kan han et par ord:

Mam 

Mama (kalder jeg mig selv paa alle sprog, saa han ikke bliver forvirret, hvem mor er) 

Baba (far paa graesk) 

Pip pip (naar han ser en fugl)

Mere (dansk)

nej (dansk) 

Roed groed ;-) 

 

Jeg har daarlig samvittighed over at jeg maaske er skyld i at fylde for meget paa ham. Hvad syntes i? 

Du skal holde dig til et sprog. Ikke skifte imellem, for så bliver han forvirret. Snak du dansk, uanset hvor/hvornår resten skal nok komme, ognår han bliver større kan du undervise ham derhjemme i engelsk

tænker det er vigtigt at du er fokuseret på modersmålet! at have et modersmål er utrolig vigtigt  

læs denne her artikel, den er rigtig god og informativ  http://www.vestbyen.ikast-brande.dk/stuerne/sproggruppen/modersmaalets-betydning

jeg ville sige vent med det engelske til barnet behersker jeres 2 sprog først. det tager barnet ikke skade af, og engelsk er utroligt nemt at lære, også efter barnet er fyldt 5,6 år