Mor og meget mere skriver:
Jeg har prøvet begge dele - der er fire år mellem vores ældste og nr. to og kun 14 mdr. mellem nr. to og tre. Begge dele har haft fordele og ulemper, men det afhænger jo af så meget ud over alder - børnenes individuelle personligheder og adfærd spiller jo også ind.
Der var aldrig jalousi mellem de to yngste - lille storebror på 14 mdr. var jo bare en stor baby og forstod ikke, hvad der var "flyttet ind" - og han fik aldrig at vide, at nu måtte han lige vente lidt osv., eftersom hans behov for trøst, bleskift osv. jo var lige så presserende som lillebrors. Derimod var det sværere for storesøster, som på den ene side var stolt og følte sig stor, og på den anden side stadig havde brug for at være lille.
At have to blebørn og to, der ikke sov igennem om natten, var ikke dobbelt så hårdt - vi var jo i vanen. Det var sværere at "starte forfra", da vi havde en renlig 4-årig og fik en baby.
Mine børn er nu 16, 17 og 21 og har et tæt bånd. De to "små", begge drenge, er vidt forskellige og har altid været det - dermed har de ikke leget vanvittigt meget sammen, men fordelen har så været, at de ikke er trængt ind på hinandens "domæner", men er blevet set som to individer og ikke bare som "drengene". Aldersforskellen op til storesøster har medvirket til, at hun "holder sammen på flokken" og er meget bevidst om at bevare en nær kontakt, nu hvor hun ikke bor hjemme. Der har kønnet måske også noget at sige.
Nå, jeg ville egentlig frem til, at vi har gjort det helt rigtige i forhold til aldersforskel - men det havde vi lige så vel kunnet opleve ved at have en helt anden aldersfordeling. På samme måde kunne netop vores aldersintervaller være endt helt anderledes og skidt, hvis vi ikke havde fået lige netop de tre unger. Det er umuligt at sætte regler op for.
