Jul uden mine forældre..

Herhjemme holder vi jul med min familie d 24 dec hvert år. Og mandens familie d 23 eller 25 dec. Kan da godt læse i tråden at jeg i manges øjne er skide tarvelig. Men det var min mands beslutning i sin tid fordi han ved hvor meget jeg elsker julen med min familie og han selv er ret ligeglad bare der er mad der hvor han er, så han ville føle sig egoistisk ved at kræve sin ret til hvert andet år at være med sin familie. Det fungere fint her. Måske fordi svigermor har andre børnebørn og min mor ikke har og hun godt kan se vores dilemma eller hvad man kalder det. Har du talt med din mand om det? Måske du er så heldig at I kan gøre som vi gør? :-)

Jeg har været sammen med min mand i 8 år og jeg har i de 8 år ikke holdt jul med min familie. Jo med mine forældre og min bror, men når vi hvert andet år er sammen med min svigerfamilie, passer det med at mine forældre skal holde jul med min mors side af familie. Min far har kun sine forældre og de er så gamle og sære at de ik gider holde jul. Derfor er det kun mine forældre og min bror vi holder jul med når det er "min tur". 

Det er helt ekstremt hårdt da keg altid har været vant til at holde jul med mine kusiner, min moster, min fætter osv. Men det er sådan det er, jeg synes ikke det er sjovt, men jeg må leve med det. 

Jeg synes bestemt i skal holde jul med din kærestes familie, sådan er livet en gang imellem..

Anonym skriver:

Det virker bare som om, at det betyder mere for mig end det gør for ham. Men selvfølgelig vil jeg gøre hvad jeg kan for, at han også er glad. Han er jo min familie nu. Og som du også skriver, så har vi jo allerede aftalt at skulle være sammen med hans mor. 

Jeg er bare vant til en lidt mere intim jul med god mad og hygge. Hvor vi med svigerfamilien bliver 10 personer og de drikker sig helt sikkert totalt i hegnet. Det er bare ikke julehygge for mig. Men det er jo nok bare forskelligt fra familie til familie... 

Det må jeg trøste mig selv og min mor med. At den lille får mere ud af det næste år 

Jeg gad ikke holde jul med nogen der drikker sig i hegnet og da slet ikke have barn med. Alene af den grund ville jeg sige nej Tak og holde jul som jeg plejer.

Syntes også det er mærkeligt at de ikke har inviteret dine forældre og din bror, de må da vide at de, at de kun er de 3 , men det at de drikker sig i hegnet ville helt sikkert få mig til at melde fra. 

Anonym skriver:

Så kan jeg vel i princippet tillade mig at gøre det samme? Invitere hende og hendes mand herhjem sammen med mine forældre? Velvidende at hun bliver nød til at takke nej nu, fordi hun har sagt ja til at komme om til svoger.

Så ændrer jeg jo også bare sted og flere personer..... Præcis som hun har gjort.

Kunne det tænkes at de har spurgt om de kunne være med til jul hos hende, og de så er kommet frem til at det ville være bedre hos ham? 

Undskyld med den besked lyder ret umoden. 

Jeg synes det er synd at du stejler sådan over at hun har valgt at tage sin anden søn og familie ti, juleaften, som jo er familiens fest. Og hvad som om det er 4 eller 10, det er familie og næste år tager i ud til dine forældre og kan gøre det som i vil. 

Jeg har ikke holdt juleaften med mine søskende  og far i 2år, fordi de ældste har egen familie med dele børn, så det hele stejler, så vær glad for at det kun er ET år du misser med dine forældre.. han ser kun sin mor til jul, hvornår skal han holde med sin far? Om 2år.. 

Og måske det hyggeligt og du kan tage ud til dine forældre den 23 eller 25. 

Anonym skriver:

Og det er også bare min frygt.. At juleaften ikke bliver en rigtig juleaften, fordi de hellere vil drikke sig fulde, spille om penge og sådan.. 

Men voldsdom ligefrem og ingen gaver eller noget som helst, hold da op 

Jeg tror også, at jeg foreslår for min mor, at vi kan holde noget sammen lille juleaften og så bliver det med sviger selve juleaften. 

Ja, det er så et helt andet problem, som vi er igang med at løse. Jeg kunne ikke selv se det i starten, men har fået øjnene op for det og har nævnt det for min mor, som mente at vi havde misforstået det. Så nu må vi se, om det ændrer noget. Ellers må vi tage den op igen. For de skal behandle min kæreste med respekt.

Ja på den måde får du også lidt rigtig jul  

Godt i har fået snakket om det, det hjalp mig at få luft og få sat ord på det hele, og selvom mine svigerforældre ikke mente der var et problem, har de ændret sig  

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Bide det i dig - det gjorde han jo forrige år. 

Baby kommer jo til at sove julen væk - det er meget sjovere når de bliver lidt ældre og så er det hos dine forældre. 

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

min kæreste og jeg har gjort sådan at vi holder to jule... sidste år holdte vi jul d. 14 og 24 december og i år bliver det d. 20 og 24...

så kan vi nemlig også holde jul med min søn selvom det er hans fars år...

Jeg synes hverken dig eller din mor behøver tage det særlig tungt det der med barnebarnets første jul. Baby kommer til at være ca halvanden måned gammel. I bedste fald sover den fra det hele, mens i har pisket en stemning op omkring den første jul og et bjerg af gaver, som den slet ikke fatter noget af. Eller så er det et kolikbarn der skriger uafbrudt fra kl. 17 -23 (jeps, min søn - Glædelig Jul si'r jeg bare). Så hvis i ændrer aftalen, så kommer I bare til at sidde i samme situation næste år, nemlig at din mor bliver ked af det fordi hun ikke skal holde jul med sit barnebarn, der endelig er stor nok til at deltage (lidt).

Glæd jer til næste år i stedet

Anonym skriver:

Ja og det giver altså bare mere "bøvl", når der også er skilsmisse og nye kærester at tage hensyn til.. 

Dit forslag er også den løsning, jeg selv hælder til.. Jeg synes bare jul uden mine forældre virker så forkert. Så at give dem muligheden for at komme til os, ville være dejlig. Så har jeg ikke noget at have dårlig samvittighed over, hvis de nu vælger noget andet...

Men hvis i holder, og dine forældre vælger at takke nej, til fordel for et andet tilbud, så er det jo præcist det samme dine forældre vil Gøre, som du bare Gør i år. 

Efter jeg har fået børn holder vi jul hjemme og invitere alle vores forældre ( mine forældre er skilt, desværre er min far tilmed død nu) så må de komme hvis de lyster... Ingen glemt og er ligesom lagt op til dem