gravid med elsker - anyone?

vil lige råde dig til at læse tråden igennem først der er mange flere inputs, jeg ikke fik skrevet i selve opslaget.

OK, nu har jeg læst tråden.

For det første: Hvad med kobberspiral? Hvad med kondomer uden latex? Hvad med sæddræbende creme (som jo ikke er 100% sikker, men kombineret med udtrækning før ejakulation burde være ret sikker)? Hvad med  i det mindste at han trækker sig ud før han kommer?

For det andet: Det lyder faktisk ikke på mig som om hverken han, eller du, er forelsket. Det lyder som om I synes det er hyggeligt, at I kan lide hinanden. Men jeg læser ingen steder, heller ikke fra din side, at der er tale om en forelskelse. Og da slet ikke den type man baserer et livslangt samliv på, den type forelskelse der udvikler sig til en dyb, stærk, holdbar kærlighed. Der er selvfølgelig nogen der lader sig nøje med et hyggeligt liv med en hyggelig partner, som måske ikke er den store kærlighed, men som man har det godt sammen med. Og det kan da godt være at det er jer? Men under alle omstændigheder skal I jo have afklaret om I skal være kærester eller ej.

Jeg synes at du skal gøre dig nogle meget seriøse tanker om du har lyst til at være alenemor. Og hvis ikke, så skal du finde en type prævention der virker. For jeg nægter simpelthen at tro på at der ikke er noget som helst der virker.

Tråden er kommet til at handle mest om prævention men jeg kan gi et pip med om at blive uplanlagt gravid med en hyggeven :-)

Jeg har en barn på 4 år men en mand jeg var dybt forelsket i igennem mange år. Desværre var det ikke gengældt og jeg fik først et wake up call da der var 2 streger. Han var ikke afklaret med om han ville være en del af vores barns liv før ca midt i graviditeten hvor han meldte fra.

Jeg var knust og vred men besluttede jeg aldrig ville tale grimt om ham og det er jeg virkelig glad for i dag. Da vores barn begyndte at spørge til far kontaktede jeg ham en sidste gang for at spørge om han ikke ville genoverveje sit valg endnu engang. Heldigvis er han nu blevet en del af vores liv igen. Vi er blevet rigtig gode venner igen, forelskelsen er væk og vores barn er bare SÅ glad for at have en mor og far der kan hygge sig sammen (på den ikke sexuelle måde ) Så det kan godt fungere men der har for mit vedkommende været mange kameler der skulle sluges

Har ikke læst hele tråden , så hvis der er andre der har forslået det så bær lige over med mig 

Men altså jeg er en af dem der IKKE kan tåle hormoner og er engang blevet gravid på p-piller og der var der vi fandt ud af jeg ikke kunne tåle det

Men hvorfor får du ikke en kobberspiral???? Det er INGEN hormoner eller ligende i og den koster 1200 kr og kan sidde 5 år + 

Det er tusinde gange billiger end alle de andre ting, også putter man ikke alle mulige hormon stoffer i kroppen 

Det er altså bare mit spørgsmål, jeg har haft en i to år og var ekstremt glad for den, den kan ikke mærkes,heller ikke under sex

hvis man ikke vil være gravid og ikke kan tåle p-piller så er en kobber spiral god, det giver godt nok kræftiger blødning men det er det værd for at undgå graviditet 

Anonym skriver:

det ved jeg skam godt. kondom, ppille/minipille, pring, pplaster, pstav, spiral og sterilisation.
jeg kan ikke tåle kondom og ting med p må jeg ikke få - har både snakket med sygehuset og min egen læge. og spiral har jeg haft og virkede tydeligvis ikke på min krop. mon ikke, jeg har haft alt oppe at vende med min egen læge?

skal man så afholde sig fra sex?  nej.

jeg ønsker også børn, og han gør også. men som nævnt i tråden, er vi ikke sammen som et par og derfor er det ikke på tale.

Du kan bruge et pessar  

jeg har samme problem, kan ikke tåle kondomer ret godt, ønsker intet med hormoner og en kobberspiral ønsker jeg ikke da min mor blødte meget på den og ikke vil risikere det samme, men pessar er altså en mulighed. 

Jeg må indrømme jeg synes man virkelig skal tænke sig godt om. Du vil ikke afholde dig fra sex, fair nok, men findes vel flere alternative måder hvis man ikke vil have en graviditet. Det andet synes jeg er uansvarligt. Skal et barn så bøde for at du ville have det sjovt i sengen. Jeg synes du skal tænke det nøje igennem og derefter blive målt op til et pessar, hvilket er en mulighed. Har du iøvrigt prøvet de latexfri kondomer(dem som er til dem som er overfølsomhedsreaktioner overfor gummiet) der er ihvertfald en slags mange kan tåle. Mit problem ligger dog andre steder som gør jeg ikke kan tåle at bruge et kondom  

namaha skriver:

Har ikke læst hele tråden , så hvis der er andre der har forslået det så bær lige over med mig 

Men altså jeg er en af dem der IKKE kan tåle hormoner og er engang blevet gravid på p-piller og der var der vi fandt ud af jeg ikke kunne tåle det

Men hvorfor får du ikke en kobberspiral???? Det er INGEN hormoner eller ligende i og den koster 1200 kr og kan sidde 5 år + 

Det er tusinde gange billiger end alle de andre ting, også putter man ikke alle mulige hormon stoffer i kroppen 

 

Det er altså bare mit spørgsmål, jeg har haft en i to år og var ekstremt glad for den, den kan ikke mærkes,heller ikke under sex

hvis man ikke vil være gravid og ikke kan tåle p-piller så er en kobber spiral god, det giver godt nok kræftiger blødning men det er det værd for at undgå graviditet 

Så lige dit indlæg da jeg postede mit. Tillader mig at semi rette på dig mener det er hormonspiral som koster 1200-1400 kr, hvorimod en kobberspiral vist kun skulle koste 200-400kr ��

LineNie skriver:

Altså jeg er ALDRIG faldet i søvn i armene på en bolleven!, for så handler det jo ikke længere om sex Så måske er det en samtale om hvad der skal ske med jer to der skal til.

Måske er det alle mine hormoner men synes det du skriver om jer to lyder så romantisk

Vil så lige sige at jeg har altså ofte faldet i søvn i min bolleven's arme.

En bolleven kan altså godt være mere end "lige på og hårdt og så farvel" sex. Eller sådan var det i hvertefald for os. Vi havde sex, ja, men vi fik også begge to dækket behovet for lidt nærvær og omsorg/tosomhed, som vi ellers ikke havde meget af i hver vores travle liv. Men vi havde altså ikke kæreste-følelser for hinanden og var begge udemærket klar over at det aldrig skulle være os.

Anonym skriver:

jeg har haft både lægen, sygehuset og en gynækolog på sygehuset indeover og ingen kan råde mig til andet prævention. 

og nej, jeg planlægger bestemt ikke at blive gravid med ham. og det han sagde, var før vi havde været sammen, så dvs længe siden.

Anonym skriver:

hej piger.

jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle ligge denne tråd.

jeg skriver som anonym, så i har muligheden for at skrive som anonym også (tror jeg?), da det kan være et følsomt emne.

er der nogen af jer, der er blevet gravid med en bolleven/elsker? hvordan forløb det hele? opstod der følelser mellem jer? var der følelser i forvejen? ville h*n have barnet? hvordan var jeres "forhold"? sås i tit, var det sjældent? havde i haft snakken? hvordan fortalte i det? hvor gamle var i? hvordan med uddannelse? var jeres "forhold" hemmeligt? fortæl fortæl.

grunden til, jeg spørger er; min kæreste og jeg igennem 4 år gik fra hinanden for et års tid siden. og siden da, har jeg ikke haft et rigtig forhold. var sammen med en i en måneds tid eller måske halvanden, men han nåede at være utro fem gange, så jeg smuttede ligeså hurtigt ud, som jeg kom ind 

jeg har så haft en bolleven i et par måneder nu. og tanken har egentlig strejfet mig:  hvad nu, hvis jeg bliver gravid?
han ved udmærket, jeg er imod abort. jeg må ikke tage ppiller el. lign. for lægen, grundet noget med mit blodtryk, samt er disponibel for blodpropper. og jeg kan hverken tåle kondomer eller glidecreme. alt dette ved han og han har sagt, det er okay, vi har ubeskyttet sex. vi har dog ikke haft  snakken om "hvad nu hvis" ..

jeg har dog tænkt yderligere over "hvad nu hvis". vores "forhold" er mere eller mindre hemmeligt. han er seks år ældre end mig. bor i samme by, som ham, der var mig utro fem gange. vi arbejder på en måde sammen, igennem frivilligt arbejde indenfor fodbold/fanklubben. jeg er lige begyndt på grundforløb til min uddannelse, og han er igang med videreuddannelse.

jeg ved, han elsker børn og ønsker sig nogle. måske er der en anelse følelser fra min side (vil jo selvfølgelig ik indrømme det ), men jeg ved også, der ingen er fra hans. dog har jeg ikke spurgt, men det er den følelse, jeg har. 

så jer, der er blevet gravid med jeres bolleven/elsker, vil i komme med jeres historie?

Har selv haft en bolleven igennem 3 år for nogle år siden blev dog aldrig gravid med ham. vi startede med at være kærester i 2 måneder hvor han slog op fordi han ikke så en fremtid for os hvilket jeg selv kunne se og så begyndte vi at være bollevenner fordi, ja af de grunde alle bliver bollevenner  og der var aldrig følelser i mellem os men, jeg savnede ham og han mig når vi ikke var sammen han kunne finde på at komme om aftenen med en pakke smøger fordi jeg ikke havde nogen (han boede i Nyborg og jeg boede i Næstved) og når vi var sammen var vi som kærester vi havede altid ubeskyttet sex og der var da også nogle scares et par gange men heldigvis endte de altid at ende lykkeligt (at testen var negativ) det at blive gravid med en elsker og man så magisk forelsker sig sker i film og bøger og sjældent i virkeligheden og efter min meningen er der en grund til man "kun" er bollevenner men, jeg forstår godt dine følelser og tanker men prøv at tænk over det og find ud af om der er nogle følelser og hvis der er sys jeg du skulle fortælle ham det så du kan finde ud af om det er gengældt hvis ikke er det selvfølgelig op til dig selv hvad du vil gøre men vil bare fortælle dig at hvis man er bollevenner med en man har følelser for er der stor chance for at blive såret... du ved jo ikke hvem han er sammen med når du ikke er i hans arme... omkring snakken (og med snakken mener jeg "skal vi ikke begynde på projekt baby") så tror jeg ærligt ikke det er en snak man skal have med en elsker men man bør dog have snakken "vi har ubeskyttet sex så hvad gør vi HVIS vi bliver gravide" 

Jeg er nok både gammeldags, langsom, alt for velovervejet osv. Men uafhængig af om det er bolleven eller der måske er følelser på spil, så ville jeg ikke efter blot et par måneder bevidst tage chancen for jeg kunne blive gravid.

Jeg ville som en ansvarligt voksen søge i alle afkroge af landet for at finde den form for prævention jeg kunne tåle og bruge den. Og så ville jeg bygge et forhold op med et fundament der gav ro og tryghed for et barn.

En ting er ups jeg blev gravid trods prævention og og og. Men at vide man har ubeskyttet sex, ikke tænke på sikre perioder, få udløsning oppe i kvinden og man har kun kendt hinanden et par måneder og ved ikke en gang om man er kærester - det ville være et for usikkert udgangspunkt for mig. Ikke fordi jeg ikke kan være enlig mor, men fordi jeg med mindre uret tikkede ikke ville planlægge det sådan.

Da jeg læste tråden forstod du er 20 - ikke noget forkert ved at blive mor som 20 årig, men mon det er at foretrække at bruge lidt tid på at etablere et forhold? Havde du nu været 35 havde jeg mpske tænkt anderledes...