Dagplejer giver timeout til 2 årig

Jeg benytter mig selv af time out på min 3-årige (har gjort det siden hun var omkring 2) men aldrig s første løsning. Hun får kun time-out når hun er krop umulig og skriger og skråler eller slår og sparker. Så får hun lige en pause på værelset.

Synes måske jeres dagplejemor skulle have nøjes med at sige klart og bestemt til din søn at man ikke må skubbe. En time out var ikke nødvendig i mine øjne

Anonym skriver:

Det var ment som straf. Det sagde hun selv. At han skulle straffes fordi at hun ikke viste hvad hun ellers skulle gøre. Min søn er lidt sensetiv. Og når tingene bliver for meget for ham, så kan han reagere på forskellige måde. Han er rigtig dygtig til at trække sig selv fra, og lave noget for sig selv. Men det er selvfølgelig ikke altid at han gør det. Her synes jeg at det er dagplejernes opgave at hjælpe ham, afløse ham osv. Når jeg kan mærke på min dreng at han er ved at få nok, så giver jeg ham en pause ved at jeg går ud med ham, og sidder med ham, snakker, leger osv. Sådan at han får en pause fra de andre børn. Hun kunne så fx give ham en bog at læse i eller lign. Sådan at han får en pause da han har fået mange indtryk. Jeg tror ikke at børn skubber, slår osv bare for at være "onde" der ligger  altid noget bag det. Om

det er fordi barnet vil lege med det andet barn, og ikke kan udtrykke sig, eller barnet har fået nok, er misundelig eller hvad det nu kan være. Så er det bedst at hjælpe barnet med at håndtere de følelser end at straffe barnet. 

Jeg synes der er flere ting i det. Er dagplejemoren uddannet pædagog. Jeg tænker bare på om du kan forvente en helt igennem pædagogisk korrekt måde at håndtere konflikter på? 

Så synes jeg at selvom hun har ment det som en straf, så er det ikke sikkert dit barn har følt det sådan. Han synes måske det var rart at få lov til at sidde sammen med hende? 

 

Vi bruger timeout til vores datter og har gjort det siden hun var omkring 1½år, de forstår det altså godt, hvis du gør det rigtigt... Så lad din dp mor bruge det, der er jo en god grund til at hun gjorde det.. Hvad ville du selv have gjort?

Ts skal da ikke gå imod sine principper. Det er ikke alle der er enige i at time out på små børn er okay, men lige det her tilfælde synes jeg ikke dp moren har brugt time out metoden, men blot fjernet barnet fra situationen. 

Lige det med at der er en grund til det: så har dp mor selv udtrykt overfor ts at det var af afmagt - hun vidste ikke hvad hun skulle stilke op. Det er fair nok og ærligt, men det gør det vel ikke automatisk rigtigt? Det er lidt ligesom at sige, at det er okay at stjæle, for der er vel en grund til at personen gjorde det. 

Anonym skriver:

Hej Min søns Dp gav ham en timeout i sidste uge. Han skulle sidde hos hende, måtte ikke lege med de andre i 5 minutter fordi han havde skubbet en pige. Jeg blev så sur, da jeg ikke synes at det er ok. 2 årig kan jo slet ikke se mening hvorfor han bare skal sidde der. Og det lære han heller ikke noget af. Har snakket med dagplejeren.  Og sagt at hun hellere skal give ham anvisninger istedet for timeout. Hun sagde at hun gjorde det pga at hun ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre. Hmm... Ville i snakke med pædagogen om det eller bare håbe på at hun ikke gøre det igen? 

Jeg synes da hun tackler det fint. En 2-årig forstår godt budskabet i at blive fjernet fra legen, og mon ikke han har fået et nej/stop eller lign før time-outen. Jeg tænker, at man som forældre ikke kan bestemme dp pædagogiske metoder. Bruger hun time-out, så må din søn jo lære, at det er konsekvensen hvis man ikke opføre sig ordentligt hos hende. 

Først vil jeg slå fast at time-out i min verden SLET ikke hører hjemme i børneopdragelse. Kender også flere familieterapeuter der fraråder det! 

Jeg er enig med dig i at der altid ligger andet bag børns vrede. Det kan være alt fra almindelig træthed til "tungere" ting. 

Jeg synes dog ikke helt, at det kan kaldes time-out det dpmor gjorde. Jeg ville ikke gå til pædagogen, men finde en metode dpmor kan benytte sig af en anden gang. 

 

her virker time out, på hende af min på 8 år... og er blevet brugt siden hun var helt lille... stopper hun ikke når hun bliver bedt om det og evt bliver ved at skubbe eller andet, så er det time out

 

hun er også sensativ, men her forgår det ikke med at hun sidder ved mig eller andet.. da jeg ikke ser det som en time out....

 

nu nævner nogle at div eksperter siger osv osv...

 

div eksperter har netop rådet mig til at bruge denne måde, til min datter.. men tiderne går, og meningerne skifter som vinden blæser....

 

 

Anonym skriver:

Hej Min søns Dp gav ham en timeout i sidste uge. Han skulle sidde hos hende, måtte ikke lege med de andre i 5 minutter fordi han havde skubbet en pige. Jeg blev så sur, da jeg ikke synes at det er ok. 2 årig kan jo slet ikke se mening hvorfor han bare skal sidde der. Og det lære han heller ikke noget af. Har snakket med dagplejeren.  Og sagt at hun hellere skal give ham anvisninger istedet for timeout. Hun sagde at hun gjorde det pga at hun ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre. Hmm... Ville i snakke med pædagogen om det eller bare håbe på at hun ikke gøre det igen? 

Næ..jeg synes det er fint med timeout.
Så det er da ikke noget jeg ville brokke mig over.

Hos naturfolk er det nemlig lige præcis hvad man gør-
En voksen tager barnet op og holder det et stykke tid hvis det opfører sig uønsket.
Dette gør man f.eks hos inuitter og hos hawaii-folket.
Man kan ikke argumentere med en to-årig...Nej er godt nok og så flytter man barnet.

Hos Rudolf Steiner-børnehaverne bruger man samme princip.

Kærligst
Sussie

Ærlig talt tror jeg det handler om, hvordan man anskuer det. Tror da nok, at de fleste for længst er gået fra at bruge straf i forbindelse med børneopdragelse... MEN nu handler det jo ikke om at straffe barnet, men at give et opkørt og i situationen hidsigt barn en pause fra situationen både så barnet kan falde til ro og også for at passe på de andre børn (hvis et barn reagerer fysisk), Sådan ville du vel også have det, hvis det var et andet barn, der skubbede din søn, så ville du vel foretrække en tydelig dagplejemor, der markerer sig.

Ind imellem kan børn ikke styre sine følelser, og så er man som voksen nødt til at guide det. Og jeg tænker, at du har helt ret i, at det bør man gøre ved konkrete anvisninger og ved atvære tydelig. Men ind imellem kan et barn bare være så meget i sine følelsers vold, at det ikke kan tage imod fornuftig snak, og så er man jo nødt til at skride til handling.

Vi gør det samme med vores søn. Men har aldrig set hans timeout som en straf, det er hans og vores mulighed for et tiltrængt break så en situation ikke tilspidses.

Lilotte87 skriver:

Først vil jeg slå fast at time-out i min verden SLET ikke hører hjemme i børneopdragelse. Kender også flere familieterapeuter der fraråder det! 

Jeg er enig med dig i at der altid ligger andet bag børns vrede. Det kan være alt fra almindelig træthed til "tungere" ting. 

Jeg synes dog ikke helt, at det kan kaldes time-out det dpmor gjorde. Jeg ville ikke gå til pædagogen, men finde en metode dpmor kan benytte sig af en anden gang. 

 

Og andre anbefaler det. 

Det er jo forskelligt fra hvem du snakker med(og nej jeg har ingen link eller familierådgivere der har givet mig det råd), men jeg har selv brugt det meget, især med en dreng de mente havde ADHD, og det virkede super. Og det har virket super alle de gange jeg har brugt det, og det er jo ikke fordi de sidder der i flere timer, det er ganske kort tid og de får lov til at køle ned. 

 

Anonym skriver:

Det var ment som straf. Det sagde hun selv. At han skulle straffes fordi at hun ikke viste hvad hun ellers skulle gøre. Min søn er lidt sensetiv. Og når tingene bliver for meget for ham, så kan han reagere på forskellige måde. Han er rigtig dygtig til at trække sig selv fra, og lave noget for sig selv. Men det er selvfølgelig ikke altid at han gør det. Her synes jeg at det er dagplejernes opgave at hjælpe ham, afløse ham osv. Når jeg kan mærke på min dreng at han er ved at få nok, så giver jeg ham en pause ved at jeg går ud med ham, og sidder med ham, snakker, leger osv. Sådan at han får en pause fra de andre børn. Hun kunne så fx give ham en bog at læse i eller lign. Sådan at han får en pause da han har fået mange indtryk. Jeg tror ikke at børn skubber, slår osv bare for at være "onde" der ligger  altid noget bag det. Om

det er fordi barnet vil lege med det andet barn, og ikke kan udtrykke sig, eller barnet har fået nok, er misundelig eller hvad det nu kan være. Så er det bedst at hjælpe barnet med at håndtere de følelser end at straffe barnet. 

Ja, men det ser han det jo ikke som. Han får jo den pause han har brug for, om I ser det som straf eller ej. Han sidder i 5minutter og slapper af. Om han sidder med en bog eller bare sidder og ser på noget, er vel ligemeget, så længe han får den pause, han har brug for. 

Ved du hvad han lavede I de 5minutter? Var han ked af det? 
Hvor sad han? Hvor var hun? Hvor var de andre børn?

Ja, du kan mærke på din søn hvornår det er ved at blive for meget, det kan hun måske ikke, og det er gået helt galt, og hun er kommet ud hvor hun ikke lige kunne bunde, og har "straffet" ham. 

Jeg ser ikke de 5minutter som straf. 

Men hvis du har et problem med det, så forklar hende hvordan hun håndtere ham, hvordan I gør det derhjemme, hvilke tegn hun skal holde øje med, så det ikke går galt igen. Hjælp hinanden, i stedet for at skælde hinanden ud. Og næste gang hun gør noget du ikke bryder dig om, så sig det vil jeg helst ikke have at du gør, for det kan min søn ikke klare, i stedet for at bliver sur.

Ikke alle kan se tegn hos børn, som andre kan. 

Men vi gør tingene på forskellige måder og du skal huske på at hun har 2-3andre børn, og hun er nød til at have de samme regler for alle børnene, (ja, ved at din er sensitiv) men har han taget skadet? Er han ked af det? Mærket af det.