Dagplejer giver timeout til 2 årig

Jeg sidder lidt og tænker om barnet bare skulle have haft lov at skubbe videre på det andet barn? Barnet har udført en uacceptabel handling, og det har jo en konsekvens.

jeg synes faktisk ikke at et stop af legen eller time out på sølle 5 minutter er en hård konsekvens. Og hvis dagplejen ikke må reagere og afgive "straf" om man vil, hvem faen skal så? Mor og far er på arbejde og kan ikke tage affære.

jeg synes at jeg læser så meget bedrevidenhed og mistillid i forhold til de personer der skal passe børnene. Jeg forstår virkeligt godt at pædagoger og lærere er ved at være godt frustreret.

for at citere en berømt lærer da hun svarer på hvorfor hun bliver lærer: for at rede børn fra deres forældre ;-) (rita) - måske man skal tage en chillpill og indse at uanset hvor meget en engel man mener sit barn er - så vil barnet kunne udvise en adfærd der er uacceptabel og skal irettesættes. 

 

fo82 skriver:

Jeg sidder lidt og tænker om barnet bare skulle have haft lov at skubbe videre på det andet barn? Barnet har udført en uacceptabel handling, og det har jo en konsekvens.

jeg synes faktisk ikke at et stop af legen eller time out på sølle 5 minutter er en hård konsekvens. Og hvis dagplejen ikke må reagere og afgive "straf" om man vil, hvem faen skal så? Mor og far er på arbejde og kan ikke tage affære.

jeg synes at jeg læser så meget bedrevidenhed og mistillid i forhold til de personer der skal passe børnene. Jeg forstår virkeligt godt at pædagoger og lærere er ved at være godt frustreret.

for at citere en berømt lærer da hun svarer på hvorfor hun bliver lærer: for at rede børn fra deres forældre ;-) (rita) - måske man skal tage en chillpill og indse at uanset hvor meget en engel man mener sit barn er - så vil barnet kunne udvise en adfærd der er uacceptabel og skal irettesættes. 

 

Måske er man bare ikke for "straf" - og måske slet ikke til de små børn.

Hvad skal konsekvensen være når en 2 årig skubber? Ingen i min optik for vi skal ikke opdrage alla maslows hunde. Men klart skal situationen stoppes og ja en pause er nok ikke en skidt ide men ikke som konsekvens,  son straf men som hjælp.

Nu er Rita jo en fiktiv lærer og tror en del lærer af lærere af andre årsager - og personligt som lærer er straf ikke en del af min vifte i undervisningen,  men en pause er, ligesom ros ved god opførsel.

Jeg ville få et føl på tværs hvis de i vuggestuen mente de skulle redde mine børn fra mig og hvis de mente konsekvens og straf var vejen frem - men meget gerne irettesættelse og hjælp

Anonym skriver:

Hej Min søns Dp gav ham en timeout i sidste uge. Han skulle sidde hos hende, måtte ikke lege med de andre i 5 minutter fordi han havde skubbet en pige. Jeg blev så sur, da jeg ikke synes at det er ok. 2 årig kan jo slet ikke se mening hvorfor han bare skal sidde der. Og det lære han heller ikke noget af. Har snakket med dagplejeren.  Og sagt at hun hellere skal give ham anvisninger istedet for timeout. Hun sagde at hun gjorde det pga at hun ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre. Hmm... Ville i snakke med pædagogen om det eller bare håbe på at hun ikke gøre det igen? 

Efter vores dp har gjort det, gør jeg det også nu (:

Det har en super gavnlig effekt her! Og jo, de forstår noget mere end vi regner med!

Anonym skriver:

Hej Min søns Dp gav ham en timeout i sidste uge. Han skulle sidde hos hende, måtte ikke lege med de andre i 5 minutter fordi han havde skubbet en pige. Jeg blev så sur, da jeg ikke synes at det er ok. 2 årig kan jo slet ikke se mening hvorfor han bare skal sidde der. Og det lære han heller ikke noget af. Har snakket med dagplejeren.  Og sagt at hun hellere skal give ham anvisninger istedet for timeout. Hun sagde at hun gjorde det pga at hun ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre. Hmm... Ville i snakke med pædagogen om det eller bare håbe på at hun ikke gøre det igen? 

her er der også timeout til vores 2 årige, det har vi gjort det sidste ½ år

og JO de kan sagtens forstå det!!! de er mere kloge en mange går og tror og min dreng forstår udemærket godt når vi siger at han skal gå ind og tænke over det på sit værelse, så går der nogen minutter og han kalder og siger han er færdig, dvs at han er klar til at snakke om det, så snakker vi om hvad han har gjort og at det ikke er ok, og så hvis det er vores store børn det er gået ud over på 4, så skal han sige undskyld, og så glemmer vi det

ligesom hvis han bliver gal over ja en bil han vil have fx som storebror leger med, hvis storebror så ikke vil slippe den, kan han finde på at skrige i arrigskab, og vi siger HOV! kan du så! og så ved han godt han lige skal køle af, og så går han ind og sætter sig, efter lidt tid kommer han ud og siger, jeg er ikke sur mere, og ja så leger vi videre igen

lineog4 skriver:

Måske er man bare ikke for "straf" - og måske slet ikke til de små børn.

Hvad skal konsekvensen være når en 2 årig skubber? Ingen i min optik for vi skal ikke opdrage alla maslows hunde. Men klart skal situationen stoppes og ja en pause er nok ikke en skidt ide men ikke som konsekvens,  son straf men som hjælp.

Nu er Rita jo en fiktiv lærer og tror en del lærer af lærere af andre årsager - og personligt som lærer er straf ikke en del af min vifte i undervisningen,  men en pause er, ligesom ros ved god opførsel.

Jeg ville få et føl på tværs hvis de i vuggestuen mente de skulle redde mine børn fra mig og hvis de mente konsekvens og straf var vejen frem - men meget gerne irettesættelse og hjælp

Husk at tager Rita med et smil ;-)

kald det straf - kald det hjælp, enhver handling har en konsekvens. Det kan man kun komme uden om ved slet ikke at bevæge sig - det er simpel logik. Rører du ved en varm kogeplade brænder du dig - handling = konsekvens.

behandler du andre mennesker grimt, så kan du ikke lege med - handling = konsekvens. 

Hvis der ikke bliver handlet på det barns opførsel får barnet jo en forståelse af, at det er ok at skubbe. 

Skal man virkelig bare være passiv og lidt verbal og lade barnet fortsætte? Nej vel? 

fo82 skriver:

Husk at tager Rita med et smil ;-)

kald det straf - kald det hjælp, enhver handling har en konsekvens. Det kan man kun komme uden om ved slet ikke at bevæge sig - det er simpel logik. Rører du ved en varm kogeplade brænder du dig - handling = konsekvens.

behandler du andre mennesker grimt, så kan du ikke lege med - handling = konsekvens. 

Hvis der ikke bliver handlet på det barns opførsel får barnet jo en forståelse af, at det er ok at skubbe. 

Skal man virkelig bare være passiv og lidt verbal og lade barnet fortsætte? Nej vel? 

Nu er den lille fis på 2 år formodentlig ikke i gang med bevidst at behandle et andet menneske grimt.  Den lille fis er måske i gang med at få den røde bil, komme i kontakt, ændre på legen eller... 

At sige til den lille fis: sæt dig her og tænk over det. Øhh hvad skal jeg tænke over?  Så vil du lære det til en anden gang, hmm hvad mon jeg lærer for jeg er allerede mentalt væk fra situationen.  

Ja jo de små dejlige børn kan sagtens lære: jeg gør noget, jeg går på værelset,  jeg siger ja og undskyld når jeg har lyst til at komme ud. Men næste gang jeg vil have den røde bil så handler jeg igen på mine impulser.

Selvsagt skal lille fis ikke blive ved at skubbe Susi for hun kan ikke lide det. Og når man tager lille fis væk hjælper man Susi og man ændrer en dum situation for lille fis. Men der fra til en time out er der langt. I det øjeblik lille fis er væk fra sitautionen er den formodentlig glemt - men vi kan godt lære ham at sige undskyld uden indhold hver gang.

Så når man som voksen vælger konsekvensen af handlingen for de små må man vurdere hvad man vil med konsekvensen. Vil man stoppe en dum situation,  vil man skabe en social læring, vil man straffe eller.... time out er for mig ikke en læringssituatipn for em på 2

fo82 skriver:

Husk at tager Rita med et smil ;-)

kald det straf - kald det hjælp, enhver handling har en konsekvens. Det kan man kun komme uden om ved slet ikke at bevæge sig - det er simpel logik. Rører du ved en varm kogeplade brænder du dig - handling = konsekvens.

behandler du andre mennesker grimt, så kan du ikke lege med - handling = konsekvens. 

Hvis der ikke bliver handlet på det barns opførsel får barnet jo en forståelse af, at det er ok at skubbe. 

Skal man virkelig bare være passiv og lidt verbal og lade barnet fortsætte? Nej vel? 

Nu er den lille fis på 2 år formodentlig ikke i gang med bevidst at behandle et andet menneske grimt.  Den lille fis er måske i gang med at få den røde bil, komme i kontakt, ændre på legen eller... 

At sige til den lille fis: sæt dig her og tænk over det. Øhh hvad skal jeg tænke over?  Så vil du lære det til en anden gang, hmm hvad mon jeg lærer for jeg er allerede mentalt væk fra situationen.  

Ja jo de små dejlige børn kan sagtens lære: jeg gør noget, jeg går på værelset,  jeg siger ja og undskyld når jeg har lyst til at komme ud. Men næste gang jeg vil have den røde bil så handler jeg igen på mine impulser.

Selvsagt skal lille fis ikke blive ved at skubbe Susi for hun kan ikke lide det. Og når man tager lille fis væk hjælper man Susi og man ændrer en dum situation for lille fis. Men der fra til en time out er der langt. I det øjeblik lille fis er væk fra sitautionen er den formodentlig glemt - men vi kan godt lære ham at sige undskyld uden indhold hver gang.

Så når man som voksen vælger konsekvensen af handlingen for de små må man vurdere hvad man vil med konsekvensen. Vil man stoppe en dum situation,  vil man skabe en social læring, vil man straffe eller.... time out er for mig ikke en læringssituatipn for em på 2

fo82 skriver:

Husk at tager Rita med et smil ;-)

kald det straf - kald det hjælp, enhver handling har en konsekvens. Det kan man kun komme uden om ved slet ikke at bevæge sig - det er simpel logik. Rører du ved en varm kogeplade brænder du dig - handling = konsekvens.

behandler du andre mennesker grimt, så kan du ikke lege med - handling = konsekvens. 

Hvis der ikke bliver handlet på det barns opførsel får barnet jo en forståelse af, at det er ok at skubbe. 

Skal man virkelig bare være passiv og lidt verbal og lade barnet fortsætte? Nej vel? 

Nu er den lille fis på 2 år formodentlig ikke i gang med bevidst at behandle et andet menneske grimt.  Den lille fis er måske i gang med at få den røde bil, komme i kontakt, ændre på legen eller... 

At sige til den lille fis: sæt dig her og tænk over det. Øhh hvad skal jeg tænke over?  Så vil du lære det til en anden gang, hmm hvad mon jeg lærer for jeg er allerede mentalt væk fra situationen.  

Ja jo de små dejlige børn kan sagtens lære: jeg gør noget, jeg går på værelset,  jeg siger ja og undskyld når jeg har lyst til at komme ud. Men næste gang jeg vil have den røde bil så handler jeg igen på mine impulser.

Selvsagt skal lille fis ikke blive ved at skubbe Susi for hun kan ikke lide det. Og når man tager lille fis væk hjælper man Susi og man ændrer en dum situation for lille fis. Men der fra til en time out er der langt. I det øjeblik lille fis er væk fra sitautionen er den formodentlig glemt - men vi kan godt lære ham at sige undskyld uden indhold hver gang.

Så når man som voksen vælger konsekvensen af handlingen for de små må man vurdere hvad man vil med konsekvensen. Vil man stoppe en dum situation,  vil man skabe en social læring, vil man straffe eller.... time out er for mig ikke en læringssituatipn for em på 2

fo82 skriver:

Husk at tager Rita med et smil ;-)

kald det straf - kald det hjælp, enhver handling har en konsekvens. Det kan man kun komme uden om ved slet ikke at bevæge sig - det er simpel logik. Rører du ved en varm kogeplade brænder du dig - handling = konsekvens.

behandler du andre mennesker grimt, så kan du ikke lege med - handling = konsekvens. 

Hvis der ikke bliver handlet på det barns opførsel får barnet jo en forståelse af, at det er ok at skubbe. 

Skal man virkelig bare være passiv og lidt verbal og lade barnet fortsætte? Nej vel? 

Nu er den lille fis på 2 år formodentlig ikke i gang med bevidst at behandle et andet menneske grimt.  Den lille fis er måske i gang med at få den røde bil, komme i kontakt, ændre på legen eller... 

At sige til den lille fis: sæt dig her og tænk over det. Øhh hvad skal jeg tænke over?  Så vil du lære det til en anden gang, hmm hvad mon jeg lærer for jeg er allerede mentalt væk fra situationen.  

Ja jo de små dejlige børn kan sagtens lære: jeg gør noget, jeg går på værelset,  jeg siger ja og undskyld når jeg har lyst til at komme ud. Men næste gang jeg vil have den røde bil så handler jeg igen på mine impulser.

Selvsagt skal lille fis ikke blive ved at skubbe Susi for hun kan ikke lide det. Og når man tager lille fis væk hjælper man Susi og man ændrer en dum situation for lille fis. Men der fra til en time out er der langt. I det øjeblik lille fis er væk fra sitautionen er den formodentlig glemt - men vi kan godt lære ham at sige undskyld uden indhold hver gang.

Så når man som voksen vælger konsekvensen af handlingen for de små må man vurdere hvad man vil med konsekvensen. Vil man stoppe en dum situation,  vil man skabe en social læring, vil man straffe eller.... time out er for mig ikke en læringssituatipn for em på 2

Jeg har altså også lige lyst til at vende den om. Jeg ville blive utroligt skuffet hvis jeg fandt ud af at et barn skubbede til mit og der ikke blev reageret. 

Samtidig mener jeg også at en hændelse der sker en gang måske ikke behøver være noget man hidser sig vildt op over. 

Og til slut ville det være sjovt at hører hvordan samtalen med dagplejen er gået.  

For sikke en debat det har skabt herinde.