Hej med jer!
Har lige brug for andre øjne..
Jeg er gift med en dejlig mand og vi har et barn sammen. Jeg er studerende på barsel og har 5.100 udbetalt i måneden. Han har mellem 16.000 og 18.000 udbetalt.
Min mand ejer huset og jeg betaler 2.000 for at bo her. Vi har ikke fælles økonomi!
Inden vi fik vores barn, fik vi skiftet vinduer, hvor vi lånte 20.000 af min mormor (er betalt tilbage) og fik 10.000 (det samme fik mine søskende). De 10.000 blev så brugt på vinduer, som planlagt.
Da vi havde fået barn, følte vi ikke bilen passede os mere og ville gerne sælge den og have en stationcar. Min far skulle sælge den gamle bil for os, men blev syg og vi havde på daværende tidspunkt takket ja til en anden bil og spurgte min mormor om hjælp og det fik vi.
Nu er bilen solgt for 12.500 og den anden er købt for 15.000, som vi lånte af min mormor.
I dag stikker min gavmilde mormor et brev i hånden på mig, hvori der står, at hun har slettet gælden og vi nu ejer bilen.
Min mand skulle have betalt de 15.000 tilbage, da jeg jo selvsagt ikke har pengene til det.
Nu føler jeg så, at jeg ikke har fået noget for de i alt 25.000 kr..
Jo, vinduer i et hus jeg ikke ejer og ja, vel en bil, men.. Ja, nu har min mand 1.000 kr. mere til rådighed om måneden (skulle betale 1.000 tilbage i måneden).
Og jeg skal betale 2.000 for at bo her, 1500 for mad + alt til dp og tøj til vores barn..
Føler lidt, at han bare lever og mangler ikke en skid, mens jeg lever på en sten og ikke engang har råd til nyt tøj til mig selv! Vores barn mangler ikke noget og jeg sætter mig selv i sidste række.. Min.mand giver mig ikke meget hjælp, hverken til tøj til mig eller vores barn..
Men fuck, hvor er jeg flov over at være så utaknemmelig, men føler ikke jeg får en skid for de penge..
Ved godt, at jeg går i meget små sko, men bilen skulle være min mands (havde vi aftalt, og det vil jo så sige, at jeg ikke har fået noget for de 15.000..
Ved ikke, hvad jeg ville med det her.. Nok bare have luft!