At opdrage med "trusler"

modesty skriver:

Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal kalde det...

Vores søn er seriøst kommet i trodsaleren (2,9 år). Han er begyndt at råbe, hvilket han ellers aldrig har gjort, han er meget på tværs, det er hele tiden nej og han vil ikke, o.s.v.

Han er også glad og griner og hygger, men jeg synes at trods'en fylder meget i øjeblikket.

Jeg har så nogle gange forsøgt at opdrage med "trusler" og har oplevet at det faktisk har en OK effekt (ikke hver gang, men oftere end andre metoder).

Et eksempel på hvad jeg mener, er:

Vi er på stranden. Søn kommer hen og slår på parasol-stangen med sin skovl, så der ryger sand ned i maden. Jeg beder ham om at stoppe, men han bliver ved. Jeg siger at hvis han ikke stopper, så tager jeg skovlen. Han bliver ved og jeg tager skovlen.

Så begynder han at slå på stangen med spanden (suk, hahah), som også er fyldt med sand. Jeg beder ham igen stoppe, han vil ikke, jeg siger at hvis han ikke stopper, tager jeg spanden. Han bliver ved, og jeg tager spanden.

Han surmuler, går lidt for sig selv (6-8 meter væk, vi kan stadig se ham). Kort tid efter kommer han tilbage og er i OK humør. Efter 3-5 minutters tid, giver jeg ham spanden og skovlen tilbage.

Hvad siger I til sådan et forløb? Jeg har det meget svært med at bruge metoder som det her, fordi jeg aldrig selv har været ude for det som barn (jeg var et meget nemt og føjeligt barn, så det var ikke nødvendigt). Det virker så... overgrebs-agtigt. Men på den anden side er det vel også en OK måde at vise at jeg er en autoritet der bestemmer? Eller hvad?

Der er naturligvis altid sammenhæng mellem handling og konsekvens.

Kommentarer vil blive modtaget med kyshånd. 

 

Jeg vil ikke kalde det trusler. Jeg vil kalde det konsekvens af uønsket adfærd.
Synes det er godt, at du holder fast i den konsekvens du giver ham.

modesty skriver:

Vores søn har et virkelig godt sprog, og vi har haft succes med at lære ham at man siger "nej" til andre børn når de gør noget man ikke vil have, i stedet for at slå.

Her på det seneste, er han dog begyndt at slå på os når han bliver sur, men vi prøver at lære ham samme princip med os.

Det syntes jeg lyder godt  Og at han slår jer og ikke de andre børn betyder, for mig at se, at han ved I altid er der.

De gange min datter har slået os har vi holdt hendes hænder og hjulpet hende med at sætte ord på følelserne ved at sige "er du sur på mig?", "er du ked af det?", "er du sur over ikke at må få is?" osv. Men jeg har lidt på fornemmelsen at I gør noget i samme stil

Men børn i "selvstændighedsalderen" - 

Han lyder osm min dreng. Dog virker din dreng som en mildere udgave hehe... Jeg synes det er helt fint det du gør!

Frk. Petersen skriver:

Aldrig tru dit barn!!

Tænk at folk kan mene det er okay .. Ej nu må i sku styre jer! stakkels børn!!

/ Taco78 

her kalder vi det nu ikke trusler når man gør det man siger man vil gøre.. det hedder konsekvens. og der er en konsekvens. sådan er det.

så hvis man f.eks. som din søn gør, slår med skovlen og man siger stop eller skovlen ryger, og ungen fortsætter. så ryger skovlen.

eller hvis man er et sted og ungen er krop umulig og man siger hvis det fortsætter, så går vi hjem, og ungen fortsætter, så går man hjem. det er konsekvensen af handlingen man har bedt om skal stoppe. 

det er ikke trusler i min verden. trusler er hvis man hele tiden truer med ubehagelige ting. og hvis truslen er uretfærdig. altså hvis det man siger ikke har noget at gøre med det der rent faktisk sker.. 

eller hvis man truer med vold.. eller sådan nogle "så falder der brænde ned"

her er der jo en konsekvens som barnet kan føle på og forstå at når mor siger at hun tager skovlen når jeg gør sådan, og hun så rent faktisk tager den. så er det min egen skyld, også selvom jeg bliver ked af det og skriger... 

i min verden skal man bare gøre ord til handling når man har sagt man vil gøre noget. det nytter ikke at komme med en masse handlinger man vil gøre hvis dit og dat og det så ikke sker.. så vil barnet også opleve at der ikke er nogen grænser alligevel.. det hjælper ikke just på deres opførsel. 

Taco78 skriver:

Det synes jeg så heller ikke hun gør!!!! Hun fortæller ham, at hun ikke vil have, at han slår med skovlen og at bliver han ved, tager hun skovlen - konsekvens (!)
Men af ren nysgerrighed, så vil jeg da gerne høre, hvad du synes, hun skulle have gjort

Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at høre. 

hun blev noget stille... Glæder mig til at læse hendes svar. 

Frk. Petersen skriver:

Aldrig tru dit barn!!

Tænk at folk kan mene det er okay .. Ej nu må i sku styre jer! stakkels børn!!

Gad vide, om du overhovedet har læst indlægget...

modesty skriver:

Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal kalde det...

Vores søn er seriøst kommet i trodsaleren (2,9 år). Han er begyndt at råbe, hvilket han ellers aldrig har gjort, han er meget på tværs, det er hele tiden nej og han vil ikke, o.s.v.

Han er også glad og griner og hygger, men jeg synes at trods'en fylder meget i øjeblikket.

Jeg har så nogle gange forsøgt at opdrage med "trusler" og har oplevet at det faktisk har en OK effekt (ikke hver gang, men oftere end andre metoder).

Et eksempel på hvad jeg mener, er:

Vi er på stranden. Søn kommer hen og slår på parasol-stangen med sin skovl, så der ryger sand ned i maden. Jeg beder ham om at stoppe, men han bliver ved. Jeg siger at hvis han ikke stopper, så tager jeg skovlen. Han bliver ved og jeg tager skovlen.

Så begynder han at slå på stangen med spanden (suk, hahah), som også er fyldt med sand. Jeg beder ham igen stoppe, han vil ikke, jeg siger at hvis han ikke stopper, tager jeg spanden. Han bliver ved, og jeg tager spanden.

Han surmuler, går lidt for sig selv (6-8 meter væk, vi kan stadig se ham). Kort tid efter kommer han tilbage og er i OK humør. Efter 3-5 minutters tid, giver jeg ham spanden og skovlen tilbage.

Hvad siger I til sådan et forløb? Jeg har det meget svært med at bruge metoder som det her, fordi jeg aldrig selv har været ude for det som barn (jeg var et meget nemt og føjeligt barn, så det var ikke nødvendigt). Det virker så... overgrebs-agtigt. Men på den anden side er det vel også en OK måde at vise at jeg er en autoritet der bestemmer? Eller hvad?

Der er naturligvis altid sammenhæng mellem handling og konsekvens.

Kommentarer vil blive modtaget med kyshånd. 

 

Synes faktisk ikke at du truer ham. Men at du sætter grænser. Børn har jo brug for grænser, så ville have gjort det samme  nu er jeg selv pædagog, og har set hvad der sker når man ikke sætter grænser.