lineog4 skriver:
En anden ting er også de lærer at administrere deres lektier. Min datter administrerer sine lektier selv og har gjort i hele 4. Klasse. Vi lavede en indsats i 3. Klasse om at lære at tjekke intra, finde de rigtige ting frem osv og har nu en datter der kan starte op selv uden voksenstyring/voksenkrav, og hun spørger os om vi har tid og ikke os der siger; nu skal du! En kompetence som uvurdelig.
Jeg synes vi er i gang med generelt i DK at lave regler for de som ikke kan frem for egentlig at se på hvad vi kunne gøre netop for dem, hvilken indsats ville hjælpe netop dem osv. Så har man kastet lektiecafeen som svar på at bryde den sociale arv, og det sjove er den hele tiden har været der og med frivilligheden gjorde det netop der var tid til den enkelte, og at lærere kunne sætte indsatser ind over for enkelte elever osv.
Nej var mine børn ikke super glade for skolen, var jeg ikke fan af deres klub og sfo, og en smule idealistisk omkring folkeskolen ja skiftede de nok efter sommerferien til en friskole.
Jeg er slet ikke tilhænger af lektier og er aldrig blevet god til give eleverne noget for udover afleveringsopgaver og læsning, altid med flere dages varsel. Jeg kan gå med til nytteværdien af dem i overbygningen, hvor jeg altid selv har undervist, da vi simpelthen ikke kan nå at læse romaner og skrive stile i undervisningstiden, men tidligere i skolegangen synes jeg ikke, det er rimeligt at lægge mere ind i elevernes "skemadag" end selve skoletiden.
I alt for mange hjem er det en daglig stressfaktor, og rigtigt, rigtigt mange børn kan ikke overskue det og ender med nederlagsfølelse over at have lavet for lidt eller ingenting derhjemme - hvor de i en alder af 7-10-12 år i mine øjne burde have FRI tid til bare at være til. De skal efter min mening ikke vænne sig til eller øve sig i at administrere lektielæsning som 10-årige, fordi de muligvis en dag kommer i gymnasiet - langt mere modne og ideelt set også motiverede, eftersom de selv har valgt det.
Og så er der selvfølgelig også børn, der kan lide at lave noget skolerelateret i fritiden. Til dem og deres forældre - som i mange tilfælde mener, at lektier er vigtige, selvom forskningen siger, det er underordnet - plejer jeg at sige, at der ALTID er noget, man med held kan kaste sig over. Læse avisen, se nyheder i tv og tale med forældrene om det sete, læse en bog, som jeg gladeligt anbefaler, skrive et essay eller en novelle, som jeg med glæde vil rette, gå på nettet og øve kommaregler eller grammatik - alt efter, hvad de selv ved, de kunne blive bedre til - eller gå en tur med far og tal om hans store interesse for fugle eller verdenspolitik. Den form for lektier kan alle forældre, uanset faglig baggrund, være en del af, og tilmed giver det langt bedre oplevelser hjemme end traditionelle lektier.
Jeg tror, det er LANGT mere meningsfyldt, også på længere sigt, at blive god til selv at vurdere, hvor det kan betale sig at lægge en ekstra indsats, end at høvle eller knokle sig igennem samme lektie som 27 andre i klassen. På en god dag magter en dygtig lærer at lave tre-fire differentierede opgaver til en hel klasse, men aldrig 28 individuelle opgaver med udgangspunkt i netop det, A eller B trænger allermest til at øve.
Og jeg/vi når altså det, vi skal og meget mere til i undervisningen. Så hvordan jeg skal administrere opgaven som den lærer, der sørger for, at alle elever ved, hvad de skal i lektiecafeen, er endnu uvist. Det vil jeg tænke over i min ferie.
