Sådan bliver dit barns skoledag efter ferien

Havre74 skriver:

Lige præcis.

Og prøv engang at tænk på de børn, der starter men rullende skolestart, som bla. på min datters skole. De kommer direkte fra børnehaven og ind i 1./2. klasse, da skolen også har aldersintegreret undervisning... Jeg er i hvert fald glad for, at min datter, som den sidste årgang, nåede at få førskole og 0.klasse med.

Den nye reform skal gøre eleverne dygtigere. Hvordan bliver børn dygtigere af, at springe både førskole og 0. klasse over?

Hvorfor skal de hele tiden være dygtigere og dygtigere? Sikke et pres vi som samfund ligger på vores børn og unge mennesker. Det er synd for dem, lad dem være gode nok, som de er.

Det værste er, at vi forældre der er skeptiske i forhold til reformen, hele tiden bliver mødt af: "ta´ nu de positive briller på", "giv det nu en chance" osv...

NEJ, jeg vil have lov til at være skeptisk, uden at møde modstand for netop min skepsis. Jeg ønsker nemlig ikke, at mine børn skal være forsøgskaniner, men jeg kan ikke blive fri, medmindre jeg sender dem på privat-eller kostskole, langt væk fra deres sociale miljø.

 

Det ville være meget enklere, hvis menneskenes børn sprang barndommen over og ikke spildte tid på at nå til slutmålet som voksne bidragere til samfundet. Sådan synes jeg desværre, den overordnede, politiske holdning til børn er blevet. Hurtigere, hurtigere, mere effektivt og økonomisk bæredygtigt. Dannelse er blevet ligegyldig - uddannelse og målbare færdigheder er det eneste, der tæller. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er slet ikke tilhænger af lektier og er aldrig blevet god til give eleverne noget for udover afleveringsopgaver og læsning, altid med flere dages varsel. Jeg kan gå med til nytteværdien af dem i overbygningen, hvor jeg altid selv har undervist, da vi simpelthen ikke kan nå at læse romaner og skrive stile i undervisningstiden, men tidligere i skolegangen synes jeg ikke, det er rimeligt at lægge mere ind i elevernes "skemadag" end selve skoletiden.

I alt for mange hjem er det en daglig stressfaktor, og rigtigt, rigtigt mange børn kan ikke overskue det og ender med nederlagsfølelse over at have lavet for lidt eller ingenting derhjemme - hvor de i en alder af 7-10-12 år i mine øjne burde have FRI tid til bare at være til. De skal efter min mening ikke vænne sig til eller øve sig i at administrere lektielæsning som 10-årige, fordi de muligvis en dag kommer i gymnasiet - langt mere modne og ideelt set også motiverede, eftersom de selv har valgt det. 

Og så er der selvfølgelig også børn, der kan lide at lave noget skolerelateret i fritiden. Til dem og deres forældre - som i mange tilfælde mener, at lektier er vigtige, selvom forskningen siger, det er underordnet - plejer jeg at sige, at der ALTID er noget, man med held kan kaste sig over. Læse avisen, se nyheder i tv og tale med forældrene om det sete, læse en bog, som jeg gladeligt anbefaler, skrive et essay eller en novelle, som jeg med glæde vil rette, gå på nettet og øve kommaregler eller grammatik - alt efter, hvad de selv ved, de kunne blive bedre til - eller gå en tur med far og tal om hans store interesse for fugle eller verdenspolitik. Den form for lektier kan alle forældre, uanset faglig baggrund, være en del af, og tilmed giver det langt bedre oplevelser hjemme end traditionelle lektier. 

Jeg tror, det er LANGT mere meningsfyldt, også på længere sigt, at blive god til selv at vurdere, hvor det kan betale sig at lægge en ekstra indsats, end at høvle eller knokle sig igennem samme lektie som 27 andre i klassen. På en god dag magter en dygtig lærer at lave tre-fire differentierede opgaver til en hel klasse, men aldrig 28 individuelle opgaver med udgangspunkt i netop det, A eller B trænger allermest til at øve. 

Og jeg/vi når altså det, vi skal og meget mere til i undervisningen. Så hvordan jeg skal administrere opgaven som den lærer, der sørger for, at alle elever ved, hvad de skal i lektiecafeen, er endnu uvist. Det vil jeg tænke over i min ferie. 

Jeg er heller ikke fortaler for traditionelle lektier, mener lektier skal differentierede eller individuelle, nogen skal måske slet ikke have lektier.
Og lektier skal ikke være: det du ikke nåede for så er der en gruppe der altid jar en kæmpe pukkel. Synes heller ikke det skal være læs for ellers kan du ikke følge, for der vil altid være en gruppe som ikke får læst eller ikke forstod det læste.

Jeg har givet lektier for i de små klasser, det kunne være en lektie som: find 5 sjove ord, beskriv en stol der hjemme, læs godnathistorie for far, tænk på en regnehistorie, lav en indkøbsliste. Men de var oftest tidsbestemte: brug 20 minutter på en uge og aldrig et ondt om det som ikke var færdigt, men gode ord om det som var.

Min datter går i en anden kaliber skole der har de et tons af lektier, og skal hun følge med der (eller tages ud men nu er hun bare glad for skolen) så må hun lære at administrere uden tænders gnidsel. Ikke fordi hun skal på gymnasiet - jeg har ikke den ambition for hende og hendes eget håb er skuespillerskolen men fordi det gav os en dog hverdag og fordi jeg egentlig tror det er godt for de dejlige unge mennesker at tage ansvar og hun er vokset 10 cm af selv at kunne. Og ja så er hun måske bare motiveret og moden nok - jo slet ikke sikker jeg vil gøre det samme med de to andre for det afhænger af dem.

Men fuldstændig enig lektier i sig selv er ikke det jeg priser højest og det må aldrig blive en stressfaktor men en god stund (og jeg har også sidder her med en månedsopgave hvor der manglede 10 sider søndag og en grædende pige). Men det afhjælper lektiecafe ikke når lektiebyrden er så tung.
Og i 1. Klasse forstår jeg så slet ikke pointen i lektiecafe da læsningen de 15 minutter sammen med en voksen nok er det eneste jeg vil opfordre til og så nogen sjove opgaver alt efter behov og lyst.

lineog4 skriver:

Puha lyder en smule angstprovokerende for nogen af de små pus med den rullende start.

Ja jeg mødes også af: lad os nu se, det skal nok blive godt. Men da jeg allerede nu ved hvordan min søn kan reagere efter en skoledag og det til kl 12 og han til næste år så lige har 2 1/2 time mere om dagen, ja så forbeholder jeg mig retten til at være skeptisk.
Når jeg ved hvordan min datter overlevede nogen af klassetrinene ved at kunne komme væk, kunne finde ro i de sociale relationer, og nu skal hun partout opholde sig i samme klasse i 33 klokketimer... Jo så er jeg igen skeptisk.

Hun blev forrige år rost af sine lærere for at gå fra at være stille, tale lavt og lige som undskyldende. Til at rette ryggen, tale højt og stå ved sine meninger. Hun svarede uden at tænke sig om: det har jeg lært ved teater, for der er jeg god og bliver rost.... Med en reform der holder dem til kl 15 hver dag så bliver der ikke meget tid til at finde den power alle de andre steder (for lur mig de bliver ikke lektiefrie) - hvorfor er det man har slugt en tro på børn/unge kun lærer og udvikler sig i skoleregi?

På vores skole er de ikke engang i det samme klasselokale. De er i forskellige lokaler alt efter hvilket fag de har=mange skift på en dag. Min datter kan sagtens klare det, men der er flere, der ikke kan = uro og larm.

Det positive jeg kan se ved reformen er, at de får engelsk fra 1. klasse og så får de flere sammenhængende timer i de enkelte fag, så de har tid til at fordybe sig mere.

Lærerne er bare slet ikke klædt på til opgaven og det er bare ikke i orden. Det hele er gået for hurtigt. Og til det råbekor, der nu vil sige "ja men der er jo også et år til at implementere de forskellige opgaver" ja- der vil jeg bare sige: Hvad med at lærerne først kom på kursus, så de er ordentlig forberedte, samt, at man tog en ting af gangen. -Når den ene ting så fungerer, tager man det næste osv.

Så får både elever og børn en chance.

P.s Lineog4, jeg læser det som om du selv er lærer. Hvor meget får i ekstra i løn, nu når i skal være på skolen i flere timer ?

lineog4 skriver:

Puha lyder en smule angstprovokerende for nogen af de små pus med den rullende start.

Ja jeg mødes også af: lad os nu se, det skal nok blive godt. Men da jeg allerede nu ved hvordan min søn kan reagere efter en skoledag og det til kl 12 og han til næste år så lige har 2 1/2 time mere om dagen, ja så forbeholder jeg mig retten til at være skeptisk.
Når jeg ved hvordan min datter overlevede nogen af klassetrinene ved at kunne komme væk, kunne finde ro i de sociale relationer, og nu skal hun partout opholde sig i samme klasse i 33 klokketimer... Jo så er jeg igen skeptisk.

Hun blev forrige år rost af sine lærere for at gå fra at være stille, tale lavt og lige som undskyldende. Til at rette ryggen, tale højt og stå ved sine meninger. Hun svarede uden at tænke sig om: det har jeg lært ved teater, for der er jeg god og bliver rost.... Med en reform der holder dem til kl 15 hver dag så bliver der ikke meget tid til at finde den power alle de andre steder (for lur mig de bliver ikke lektiefrie) - hvorfor er det man har slugt en tro på børn/unge kun lærer og udvikler sig i skoleregi?

Og nej jeg ved heller ikke hvorfor de tror, at børn kun lærer i skolen. De skal have frirum derhjemme og til fritidsaktiviteter.

Min ene søn har kun gået i SFO 1 måned så tog jeg ham ud. Han havde brug for at komme hjem til fred og ro og der havde han vel at mærke fri kl. 11.25, så jeg forstår dig godt. Nu skal han i 8. efter ferien, men allerede i 7. var han dødtræt, når han kom hjem, så det bliver nok ikke bedre efter ferien. Han arbejder og går til sport ud over skolen.

 

Mor og meget mere skriver:

Det ville være meget enklere, hvis menneskenes børn sprang barndommen over og ikke spildte tid på at nå til slutmålet som voksne bidragere til samfundet. Sådan synes jeg desværre, den overordnede, politiske holdning til børn er blevet. Hurtigere, hurtigere, mere effektivt og økonomisk bæredygtigt. Dannelse er blevet ligegyldig - uddannelse og målbare færdigheder er det eneste, der tæller. 

Jeg er enig med dig. Men hvordan kan vi som forældre gøre modstand, når alle politikere har det samme synspunkt`?

Det er jo vores børn.

At det skal gå hurtigt, de skal være bedre og bedre osv., er ikke det jeg ønsker for mine børn.

Jeg ønsker at de skal vide, at de er gode nok, som lige præcis dem de er, uanset hvor langt de når og hvad de bliver. Det lærer jeg dem selvfølgelig selv og prøver at ruste dem til samfundets krav.

Jeg synes bare det er på tide at samfundet vågner op og indser at mange mennesker ikke kan holde til det tempo der er.

Havre74 skriver:

På vores skole er de ikke engang i det samme klasselokale. De er i forskellige lokaler alt efter hvilket fag de har=mange skift på en dag. Min datter kan sagtens klare det, men der er flere, der ikke kan = uro og larm.

Det positive jeg kan se ved reformen er, at de får engelsk fra 1. klasse og så får de flere sammenhængende timer i de enkelte fag, så de har tid til at fordybe sig mere.

Lærerne er bare slet ikke klædt på til opgaven og det er bare ikke i orden. Det hele er gået for hurtigt. Og til det råbekor, der nu vil sige "ja men der er jo også et år til at implementere de forskellige opgaver" ja- der vil jeg bare sige: Hvad med at lærerne først kom på kursus, så de er ordentlig forberedte, samt, at man tog en ting af gangen. -Når den ene ting så fungerer, tager man det næste osv.

Så får både elever og børn en chance.

P.s Lineog4, jeg læser det som om du selv er lærer. Hvor meget får i ekstra i løn, nu når i skal være på skolen i flere timer ?

Mener faktisk jeg går ned i løn fordi jeg mister tillæg for specialklasse, men nu må vi se. Men får i hvert fald ikke nok til at dække det jeg betaler tilbage til lånet jeg tog sidste år i april

Jeg er "heldig" for er meritlærer, kommer med en kandidat eksamen i pædagogik og filosofi, så jeg kan jo overveje at springe tilbage til min oprindelige uddannelse og se om der er arbejde nu.
Den gang jeg tog springet handlede det i høj grad om jeg havde mistet min datter og slet ikke kunne tænke karriere (ikke at lærer ikke er karriere) og flød med strømmen - startede i er vikariat og ja så var det "nemmest" at fortsætte også fordi jeg virkelig nød at undervise og ikke mindst ping pongen med de unge mennesker (var den gang i udskolingen), så er ikke valgt fordi jeg har en skidt eksamen fra uni (tværtimod). Så nu tænker jeg lidt om det her er sparket i røven eller om jeg kan genfinde glæden ved at være lærer.

Havre74 skriver:

På vores skole er de ikke engang i det samme klasselokale. De er i forskellige lokaler alt efter hvilket fag de har=mange skift på en dag. Min datter kan sagtens klare det, men der er flere, der ikke kan = uro og larm.

Det positive jeg kan se ved reformen er, at de får engelsk fra 1. klasse og så får de flere sammenhængende timer i de enkelte fag, så de har tid til at fordybe sig mere.

Lærerne er bare slet ikke klædt på til opgaven og det er bare ikke i orden. Det hele er gået for hurtigt. Og til det råbekor, der nu vil sige "ja men der er jo også et år til at implementere de forskellige opgaver" ja- der vil jeg bare sige: Hvad med at lærerne først kom på kursus, så de er ordentlig forberedte, samt, at man tog en ting af gangen. -Når den ene ting så fungerer, tager man det næste osv.

Så får både elever og børn en chance.

P.s Lineog4, jeg læser det som om du selv er lærer. Hvor meget får i ekstra i løn, nu når i skal være på skolen i flere timer ?

Jeg blander mig lige - til det sidste spørgsmål: Vi får ikke mere i løn, eftersom vi jo ikke skal arbejde mere end de 41 timer om ugen, som vi altid har gjort. Vi fik en minimal lønstigning som plaster på såret efter lockouten, men den dækker ikke engang afdragene på konfliktlånet. Jeg mener, det er ca. 400 kroner før skat. 

Jeg kommer til at arbejde mindre end før - det gør mange af os - fordi det er slut med fleksibiliteten, lange weekends sat af til rettearbejde osv. Det er prisen for den såkaldte normalisering, for nu bliver vi nøjeregnende, sådan som man har ønsket det. Og så har vi fri, når vi forlader skolen, hvilket jeg glæder mig til - men nogen gevinst for skolen bliver det ikke. 

mit1barn skriver:

Jeg tror nu at det bliver sundt for børnene at være mere i skole. Jeg synes overhoved ikke at skolebørn har været nok i skole, og det er sørme begrænset hvor meget man kan nå at lære fra 8-13 + vandpauser, frikvartere og spisepauser!

Jeg tror at man skal slappe lidt af, og lade være med at se det værste i noget som ens børn ikke engang har prøvet endnu.
Det kan godt være at det bliver sværer som forælder/forældre, men vi ved jo i teorin ikke om det kommer til at give pote for ens børn, og det kan jo være at de bliver gladere fordi at de på den måde få set mere til deres klassekammerater. 

Jeg er sikker på at det nok skal blive godt, og jer forældre som har skolebørn bliver altså nødt til at slappe lidt af omkring det.

Den nye skolereform hjælper de svageste uden at straffe de stærkeste, hvad er problemet i det?

Hvordan hjælper den de svageste???