Status indtil videre, er at vi havde håbet at dp selv ville indberette 'uheldet', men dette er ikke sket.
Samtidig har kæresten været imod at vi skulle gøre mere, fordi han mente at dp helt klart nok skulle sørge for at dette ikke skete igen, han havde en masse undskyldninger..

(At jeg begriber hvordan man kan tænke som ham)
Men idag efter at have været et smut forbi dp for at hente barnevognen, vores barn er blevet beholdt hjemme.. Kunne jeg pludselig mærke med mig selv at jeg ville IKKE være tryg ved mit barn skulle være der medmindre at dagpleje pædagogerne have sagt HELT OK for sikkerheden..
Derudover var der slet ingen tvivl om at mit barn tydeligvis er blevet skide bange for hunden, men desværre gælder det også mormors hund..

Men vi tager en snak med dp mor idag, hvor vi simpelthen fortæller hende at vi forventer hun selv indberetter uheldet, hvor efter vi selv vil have mulighed for at snakke med pædagogerne. Indtil der er en afklaring bliver vores barn holdt hjemme..
Vi vil ikke tvinge at hunden skal aflives, MEN det skal have konsekvenser og det må bare under ingen omstændigheder ske igen.. Kæresten har skiftet mening, heldigvis.. Men det krævet at snakke med et andet barns far..

Jeg ved godt vi burde have reageret allerede igår, men vi valgte især efter pres fra kæresten at slå koldt vand i blodet og tænke tingene igennem, inden der blev sagt og krævet for meget..
Og lægen er indover, h*n følger de alm. Vacciner og har derfor stivkrampe .. H*n får pencilin og vi må ofte skifte plaster, da de sidder lige i håndledet hvor det hurtig går løs igen.. Ellers fejler humøret intet..
Anmeld