Jeg kom til at slå mit barn.

Swerg skriver:

Jeg vælger bare at lave en "  "

Og hvad skulle det hjælpe?

Anonym skriver:

Jeg er 29 og har en dreng på 3,5 år. Jeg bor sammen med min kæreste, hvor vi venter vores andet barn til slutningen af juli. Jeg er ofte alene med min søn, da min mand er i militæret. Jeg har været alene med min søn i nogle uger, og er ved at få pip af ham! Han er MEGET morsyg, og kan ikke klare at lege lidt alene eller falde i søvn uden at mor holder ham i hånden. 

 

Da han i går bestemt ikke synes at han skulle sove blev jeg så arrig på ham, at jeg kom til at slå ham.. 

Jeg har SÅ dårlig samvittighed over det, og føler mig som verden dårligste mor, og det er jeg sikkert også... 

Skal jeg fortælle det til min kæreste? 

P.s. jeg har lånt en venindes profil, bare sp i ved det. 

Det er rigtig godt att du har dårlig samvittighed, så gør du det jo ikke igen - men synes du skal fortælle manden det, og forklare din søn at det aldrig vil ske igen og det slet ikke er okay.

Mom skriver:

Og hvad skulle det hjælpe?

Skulle jeg give medlidenhed? Man er da godt skør i skallen hvis man slår sit barn ! Som om at det skulle være heeeelt normalt ? 

jeg synes du skal sige det til din kæreste at du kom til at slå jeres søn og fortælle han hvordan du har det med det. 

og så synes jeg du skal tale med din søn om det og fortælle at du godt ved at mor ikke må slå og at det aldrig vil ske igen. når man er 3,5 år, så kan man sagtens forstå at der er ting man må og ikke må. og du skal huske at fortælle ham at du er rigtig ked af det og du er ked af hvis han blev ked af det og/eller bange. 

Jeg tror ikke du har gjort det på den måde som f.eks. jeg og mange andre fra min generation blev slået som barn, der var det heller ikke kun et slag det var MANGE og der var ingen "jeg var forkert på den" fra mine forældres side. der var no regrets. JA du har kommet til at slå, og JA det er skide hamrende nederen og det er slet ikke i orden, og du frygter sikkert at det vil komme til at ske igen. Men sket er sket og du kan ikke gøre noget ved det, andet end at du bliver nødt til at tænke dig godt om når du kan mærke at din grænse er nået fremover, og at du lige går væk fra dit barn i 5 minutter for lige at trække vejret..

Dit barn er jo ikke ude på at genere dig, men der er jo en grund til at han opfører sig som han gør, hvilket jeg tænke er relateret til at hans far ikke er særlig meget hjemme.

jeg håber da selvfølgelig at du har det så dårligt over det at du aldrig kommer til at gøre det igen. og at du finder en anden måde at tackle dig selv på når din grænse er nået. 

 

 

Swerg skriver:

Skulle jeg give medlidenhed? Man er da godt skør i skallen hvis man slår sit barn ! Som om at det skulle være heeeelt normalt ? 

Hvem har skrevet det er normal opførsel?

Men et konstruktivt råd havde måske være bedre end en sur/gal smiley,for hvem kan bruge den til noget?

Man behøver ikke ikke have melidenhed for at at give et godt råd med på vejen, som hun måske rent faktisk kunne have brugt til noget..

Mom skriver:

Hvem har skrevet det er normal opførsel?

Men et konstruktivt råd havde måske være bedre end en sur/gal smiley,for hvem kan bruge den til noget?

Man behøver ikke ikke have melidenhed for at at give et godt råd med på vejen, som hun måske rent faktisk kunne have brugt til noget..

Ok. Så er mit råd i den grad at hun skal søge hjælp. 

Swerg skriver:

Ok. Så er mit råd i den grad at hun skal søge hjælp. 

Det var konstruktivt

Anonym skriver:

Jeg er 29 og har en dreng på 3,5 år. Jeg bor sammen med min kæreste, hvor vi venter vores andet barn til slutningen af juli. Jeg er ofte alene med min søn, da min mand er i militæret. Jeg har været alene med min søn i nogle uger, og er ved at få pip af ham! Han er MEGET morsyg, og kan ikke klare at lege lidt alene eller falde i søvn uden at mor holder ham i hånden. 

 

Da han i går bestemt ikke synes at han skulle sove blev jeg så arrig på ham, at jeg kom til at slå ham.. 

Jeg har SÅ dårlig samvittighed over det, og føler mig som verden dårligste mor, og det er jeg sikkert også... 

Skal jeg fortælle det til min kæreste? 

P.s. jeg har lånt en venindes profil, bare sp i ved det. 

Puha det er bare ikke iorden

Jeg har selv været alene mor i et halvt år af min graviditet og har haft det af røv til.... Men det er altså ikke normalt at komme så langt ud at du lapper dit barn en flad.

En anden gang ville nok overveje i den situation hvis det drejer sig om putning, at gå og så må drengen hellere skrige sig i søvn end at du kommer der ud.

Jeg ville snakke meget med mit barn om at det mor har gjort er MEGET forkert og at det gør du ALDRIG igen. Hvad gjorde du da du havde slået?

Samtidig ja så skal far have det af vide, det har han krav på og synes han skal overveje om du magter at være så meget alene lige nu.... Jeg ville personligt forlange at min mand fik snakket med nogen hvis han slog vores datter, og for mig er det lige meget om det er et dask, hvis han er blevet rød, har der aligevel været rimelig kraft på!

Samtidig ville jeg selv være bange for at mit barn sagde det i børnehaven, så ville nok overveje at fortælle hvad der er sket.

Jeg tror ikke du er en dårlig mor og synes det er modigt at skrive det her inde, hvad siger din veninde? Kan hun hjælpe dig lidt?

Anonym skriver:

Jeg er 29 og har en dreng på 3,5 år. Jeg bor sammen med min kæreste, hvor vi venter vores andet barn til slutningen af juli. Jeg er ofte alene med min søn, da min mand er i militæret. Jeg har været alene med min søn i nogle uger, og er ved at få pip af ham! Han er MEGET morsyg, og kan ikke klare at lege lidt alene eller falde i søvn uden at mor holder ham i hånden. 

 

Da han i går bestemt ikke synes at han skulle sove blev jeg så arrig på ham, at jeg kom til at slå ham.. 

Jeg har SÅ dårlig samvittighed over det, og føler mig som verden dårligste mor, og det er jeg sikkert også... 

Skal jeg fortælle det til min kæreste? 

P.s. jeg har lånt en venindes profil, bare sp i ved det. 

Puha må nok sige at jeg er chokeret over det  Sorry. Har selv været alene med min datter imens jeg var gravid, og jo det er da hårdt. Men det bliver altså ikke lettere når den lille nye kommer. Så mit råd er at snakke med din kæreste om det, også evt snakke med en læge så du kan få noget hjælp. Næste gang hvis jeg var dig, og din søn kørte dig så langt ud, så gå ud og få noget frisk luft. Får sgu helt ondt af din lille søn. Puha :/ forstår slet ikke man kan gøre sådan noget! Men håber du får noget hjælp, for det bliver kun hårdere når den lille ny kommer. For man ved aldrig om den lille nye bliver et kolik barn, og hvis din søn som bare gerne vil have sin mor, kan få dig til at slå ham, vil jeg slet ikke vide hvad du kunne finde på at gøre ved en baby som græder 24/7! 

Swerg skriver:

Skulle jeg give medlidenhed? Man er da godt skør i skallen hvis man slår sit barn ! Som om at det skulle være heeeelt normalt ? 

Det ER sket. Hun kan ikke gøre det om, men har brug for lidt hjælp til at råde bod. Du hjælper ikke. Er sikker på, at hun ved, at det ikke er i orden