Jeg kom til at slå mit barn.

Jeg er 29 og har en dreng på 3,5 år. Jeg bor sammen med min kæreste, hvor vi venter vores andet barn til slutningen af juli. Jeg er ofte alene med min søn, da min mand er i militæret. Jeg har været alene med min søn i nogle uger, og er ved at få pip af ham! Han er MEGET morsyg, og kan ikke klare at lege lidt alene eller falde i søvn uden at mor holder ham i hånden. 

 

Da han i går bestemt ikke synes at han skulle sove blev jeg så arrig på ham, at jeg kom til at slå ham.. 

Jeg har SÅ dårlig samvittighed over det, og føler mig som verden dårligste mor, og det er jeg sikkert også... 

Skal jeg fortælle det til min kæreste? 

P.s. jeg har lånt en venindes profil, bare sp i ved det. 

Anonym skriver:

Jeg er 29 og har en dreng på 3,5 år. Jeg bor sammen med min kæreste, hvor vi venter vores andet barn til slutningen af juli. Jeg er ofte alene med min søn, da min mand er i militæret. Jeg har været alene med min søn i nogle uger, og er ved at få pip af ham! Han er MEGET morsyg, og kan ikke klare at lege lidt alene eller falde i søvn uden at mor holder ham i hånden. 

 

Da han i går bestemt ikke synes at han skulle sove blev jeg så arrig på ham, at jeg kom til at slå ham.. 

Jeg har SÅ dårlig samvittighed over det, og føler mig som verden dårligste mor, og det er jeg sikkert også... 

Skal jeg fortælle det til min kæreste? 

P.s. jeg har lånt en venindes profil, bare sp i ved det. 

Ja det synes jeg du skal.

Og så synes jeg også at du evt. bør søge nogen som du kan snakke med omkring din lunte. Kan godt relatere til at hormonerne kører højt på det tidspunkt i din graviditet men du har vel forhåbentlig undskyldt til den største guldmedalje overfor dit barn..?

Det er bare IKKE okay at slå sit barn (eller andres for den sags skyld!!!) 

Syntes helt sikkert du skal sætte dig ned og snakke med din mand om det! 

Og så syntes jeg du skulle tænke mere på dit barn.. 

Han er jo nok SÅ mor-syg eftersom han sikkert savner sin Far og derfor har brug for DIN trykhed/opmærksomhed! 

Så brug for Guds skyld den ekstra tid med din dreng med at putte/lege med ham som han opsøger!. 

Årh, hvor jeg sagtens kan forstå, at du må have dårlig samvittighed.

Jeg synes bestemt også, at du skal fortælle ham det og måske en god veninde eller andet, så du kan få dine følelser ud. Så det ikke går ud over din søn en anden gang.

Det må skisme også være hårdt, at stå helt alene med en dreng der er morsyg, i længere tid.

Tænker jeg lige vil have opklaret hvad du mener med slå, inden folk kølhaler dig fuldstændig....
Var det et dask eller et decideret slag?
Og hvad gjorde du efterfølgende....

Det var hårdt nok til, at blev rød bagefter...

Jeg tror alle mødre kender til det, med at være total udkørt også have barn/børn der bare ikke vil som os....

Måske er det netop en god ide at du og dit barn ligger sammen når han skal sove? På den får du også en slapper og får ladet batterierne op, og I får god nærvær med hinanden.

Når du siger slået, så tænker jeg også (selvom det blev rødt bagefter), hvor, og hvor hårdt du slog?

Selvfølgelig må man ikke slå, og jeg syntes skal tale med en eller anden du er fortrolig med, om din afmagt når du er alene med barnet så meget som du er, en du kan læsse lidt af på, så du kan verbalt komme af med dine frustrationer, inden de når at blive fysiske... Er det muligt?

Anonym skriver:

Det var hårdt nok til, at blev rød bagefter...

Øv

Synes nu alligevel der er forskel på om det var et dask eller et rigtigt slag.
Ikke at det retfærdiggører noget af det, men man kan virkelig blive drevet langt ud.
Er sikker på det ikke var din hensigt at såre din dreng.
Men synes stadig du skal snakke med nogle om det....

Ja jeg synes du skal fortælle din mand at du er så udkørt at du har slået jeres barn og det derfor er på tide at I sammen finder en anden løsning end den I har nu. 

 

Nu ved jeg ikke om du har talt med din dreng om det, men jeg synes også det er rigtig vigtigt at du får talt med din dreng om det og undskylder. 

 

Men det kan godt tyde på at din dreng er i en periode hvor han har brug for ekstra tryghed (far er der ikke og mor er heller ikke rigtig til stede) og han derfor har brug for mere opmærksomhed og at holde i hånd. 

Hvad med at I putter sammen i din seng når han skal sove? Og hvad tid henter du ham fra børnehave? Det kan være han skal hentes lidt senere fra børnehaven i en periode, for det er trods alt bedre end at komme hjem til en mor der ikke har overskud til ham? 

Har du familie/venner der kan hjælpe i ny og næ? Evt. en fast bedsteforældredag om ugen? 

Jeg håber det læser sig for Jer og at du finder overskud igen. 

Held og lykke 

Jeg vælger bare at lave en "  "