Så hold dog op!!!! (langt)

et-ønske skriver:

Der er bare noget med den alder

Min mands datter har lige haft sådan en tur, som varede fra hun var knap 6 år og er lige sluttet - hun bliver 7 om 3 uger!
Det har virkelig trukket tænder ud for alle - biomor og far, og mig!

Hun vågnede om natten, mellem 2-5 gange, uanset hvornår hun kom i seng. Trak tiden ud til sengetid, græd, skulle lige alt muligt osv.

Biomor valgte den "nemme" løsning, at putte hende i egen seng (hun har inden partner), så var det problem "løst". Den mulighed har vi ganske enkelt ikke, og lige som dig ts går vi heller ind for det....
Jeg har en datter som bor hos os fuld tid, og hun ville da mindst lige så gerne putte ved mig, så kunne vi ende ud med at have 4 børn i soveværelset nej tak!!

Vi har nok været lidt hårde, og sagt godnat - kom hvis der er noget. Ingen lange forklaringer, når hun er kommet har far taget hende i hånden puttet hende igen - også selvom hun har været ked af det. Det lader til at være gået over, i hvertfald at hun vækker os om natten og græder når hun skal i seng hun kan stadig komme med diverse undskyldninger, men det går meget bedre. Det er pisse hårdt - men hvis I står fast, så skal det nok gå

Kæmpe herfra

Jeg tror ikke det her er alderen, for det med at komme ind og ikke vil sove, tror jeg ikke man kan sætte en alder på.

De overvejer støtte i børnehaven, hun savner sin far, når hun kommer hjem fra weekend.

Hun har ingen kontakt til barnet, altså kram og sådan noget, og det kan en pige på 5,5år da mærke, og føle at hun ikke god nok. Hun vil jo bare være nær sin mor. Pigen er bange for at moren forsvinde.

Hun har brug for den tryghed, som moren ikke kan give hende.

 

et-ønske skriver:

Der er bare noget med den alder

Min mands datter har lige haft sådan en tur, som varede fra hun var knap 6 år og er lige sluttet - hun bliver 7 om 3 uger!
Det har virkelig trukket tænder ud for alle - biomor og far, og mig!

Hun vågnede om natten, mellem 2-5 gange, uanset hvornår hun kom i seng. Trak tiden ud til sengetid, græd, skulle lige alt muligt osv.

Biomor valgte den "nemme" løsning, at putte hende i egen seng (hun har inden partner), så var det problem "løst". Den mulighed har vi ganske enkelt ikke, og lige som dig ts går vi heller ind for det....
Jeg har en datter som bor hos os fuld tid, og hun ville da mindst lige så gerne putte ved mig, så kunne vi ende ud med at have 4 børn i soveværelset nej tak!!

Vi har nok været lidt hårde, og sagt godnat - kom hvis der er noget. Ingen lange forklaringer, når hun er kommet har far taget hende i hånden puttet hende igen - også selvom hun har været ked af det. Det lader til at være gået over, i hvertfald at hun vækker os om natten og græder når hun skal i seng hun kan stadig komme med diverse undskyldninger, men det går meget bedre. Det er pisse hårdt - men hvis I står fast, så skal det nok gå

Kæmpe herfra

By the way, jeg havde også taget den lette løsning, for det var det barnet havde brug for. 1 eller 4børn det ville være lige meget for mig, for det handler ikke om mine behov, men om at mit/mine børn er trygge, og hvis det kræver at vi ligger klemt i noget tid, så fair nok, for mine børn skal ikke ligge og være ked af det i deres senge, føle at de bliver afvist når de bare har brug for deres mor eller far.

Sundahl88 skriver:

jeg har banket i bordet hos kommunen mange gange efterhånden, men der hvor jeg bor nu tager de det ikke seriøst. min datter er ved sin far hver anden weekend og hos farmor en gang hver anden uge hvor jeg er på skole, men ellers er der ikke nogle. 

Min kæreste er der på nogle punkter fx. med at følge hende i børnehave de dage hvor jeg er på skole, men ellers er det mig der står for at smøre madpakke, følge afsted, bade, putte osv. 

jeg tror grunden til jeg har så svært ved de ting er fordi jeg ikke har fået det med fra min egen barndom. der passede jeg mig selv (der var altid en trykket atmosfære i vores hjem da min mor ofte var "sur" - nok også mangel på overskud), jeg passede mine yngre søskende og holdte mig egentlig mest for mig selv. havde ikke mange venner kun nogle få og ville helst ikke hjemmefra. selv den dag i dag kan jeg slet ikke have hvis min mor giver mig et kram - og besøger jeg hende kan jeg lige så snart jeg åbner døren mærke hvilken stemning der er i huset.

Jeg tænker altså også, at du ikke er så let at blive klog på, og at dine udmeldinger er meget blandede. Denne tråd begynder slet ikke med de egentlige, alvorlige problemer, men med en lillebitte flig af den store problematik - og med en fremstilling af din datter som den, der "fejler" og skal i søgelyset. 

Hvis du over for kommunen spiller med lige så lukkede kort og ikke får fortalt hele sandheden, inklusiv dine svigt af dit barn, så ved de jo slet ikke, hvor alvorlig, situationen er.

Og så er jeg i tvivl, om du selv er helt klar over, HVOR alvorlig, den er - dine oplysninger om, at du ikke orker hende, ikke kan holde til fridage med hende og opfatter hverdagen med hende som en belastning, kommer sådan hen ad vejen som "nå ja, det skal også lige med"-info og ikke som "Den er helt gal!"- råb om hjælp. Og den ER helt gal. 

Jeg kan se, at du så sent som i sidste måned var parat til at lade din papdatter flytte ind hos jer, fordi der var problemer med hendes mor. Jeg undrer mig virkelig - hvorfra ville du finde det overskud, når du ikke har det til dit eget barn? Det får mig til at tænke på, om du har svært ved at forholde dig til virkeligheden og/eller svinger enormt i din måde at være på og se verden på? Og hvor er din kæreste henne i dette - taler I sammen om dine problemer? Erkender I, at der er problemer, som er langt større end sengetids-bøvl? 

 

 

Yurie skriver:

By the way, jeg havde også taget den lette løsning, for det var det barnet havde brug for. 1 eller 4børn det ville være lige meget for mig, for det handler ikke om mine behov, men om at mit/mine børn er trygge, og hvis det kræver at vi ligger klemt i noget tid, så fair nok, for mine børn skal ikke ligge og være ked af det i deres senge, føle at de bliver afvist når de bare har brug for deres mor eller far.

Erkender at jeg ikke har læst hele tråden, inden mit svar - kan se nu at der ligger meget andet til grund end i vores tilfælde....

Jeg skal under ingen omstændigheder have 4 børn i soveværelset, så tager jeg hellere sofaen men det løste sig så også for os.

Nu har jeg fulgt med i denne tråd og tænker virkelig meget på din lille pige. Synes ærligt at det er frygteligt for hende at have en mor der ingen overskud har til hende og ikke magter nærhed. Det virker generelt ikke som om der er NOGEN der tænker på hendes tarv. Du vil bare gerne have ro og ego-tid, din kæreste virker ikke rigtig engageret i det hele taget andet end i hvad han IKKE vil have, og faderen gider ikke samarbejde. 

Synes det er vildt at du starter ud med et indlæg der hentyder at det er din pige den er gal med... Det er det da tydeligvis ikke. 

Noget slog mig i øvrigt undervejs, er du blevet testet for borderline??

jeg har haft borderline som så er ændret til ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. 

jeg ved godt jeg er roden til problemerne - har i dag lavet en plan som er en start i forhåbentlig den rigtige retning indtil kommunen forstår problemet! Utroligt man ikke kan få hjælp når man beder om den! 

jeg har i dag siddet tæt op og ned af min datter i sofaen, vi har snakket sammen, set ramasjang sammen hvor vi snakkede lidt ind i mellem om hvad de viste, vi har siddet overfor hinanden da vi spiste hvor vi fik snakket sammen. vi læste en lang bog og vi snakkede 5 minutter bagefter, krammede og kyssede og sagde godnat - jeg blev i gangen og svarede hende indtil hun accepterede (eller hvad man skal kalde det) at jeg nu ville gå ind i stuen. 

Jeg er godt nok også brugt nu. 

Vi har lavet den plan at vi spiser og sidder sammen om morgenen og får morgenmad hvor vi vil prøve at skabe noget hygge. vi har mor-datter tid hver dag fra 16-17 hvor vi i morgen skal ud at cykle (det var det hun ville).

jeg håber at det med tiden bliver bedre. Jeg vil i hvertfald gøre det jeg kan på egen hånd og så håber jeg på kommunen vil forstå alvoren. jeg har sagt til dem at jeg har svært ved fysisk kontakt (dermed ikke sagt hun ikke får det, for det gør hun, men måske ikke så meget som andre børn). 

Sundahl88 skriver:

jeg har haft borderline som så er ændret til ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. 

jeg ved godt jeg er roden til problemerne - har i dag lavet en plan som er en start i forhåbentlig den rigtige retning indtil kommunen forstår problemet! Utroligt man ikke kan få hjælp når man beder om den! 

jeg har i dag siddet tæt op og ned af min datter i sofaen, vi har snakket sammen, set ramasjang sammen hvor vi snakkede lidt ind i mellem om hvad de viste, vi har siddet overfor hinanden da vi spiste hvor vi fik snakket sammen. vi læste en lang bog og vi snakkede 5 minutter bagefter, krammede og kyssede og sagde godnat - jeg blev i gangen og svarede hende indtil hun accepterede (eller hvad man skal kalde det) at jeg nu ville gå ind i stuen. 

Jeg er godt nok også brugt nu. 

Vi har lavet den plan at vi spiser og sidder sammen om morgenen og får morgenmad hvor vi vil prøve at skabe noget hygge. vi har mor-datter tid hver dag fra 16-17 hvor vi i morgen skal ud at cykle (det var det hun ville).

jeg håber at det med tiden bliver bedre. Jeg vil i hvertfald gøre det jeg kan på egen hånd og så håber jeg på kommunen vil forstå alvoren. jeg har sagt til dem at jeg har svært ved fysisk kontakt (dermed ikke sagt hun ikke får det, for det gør hun, men måske ikke så meget som andre børn). 

Vil bare lige give dig ros for allerede at have lavet ændringer er sikker på, at I den måde får et bedre forhold til hinanden, når din datter mærker du vil hende og er der for hende

Sundahl88 skriver:

jeg har haft borderline som så er ændret til ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. 

jeg ved godt jeg er roden til problemerne - har i dag lavet en plan som er en start i forhåbentlig den rigtige retning indtil kommunen forstår problemet! Utroligt man ikke kan få hjælp når man beder om den! 

jeg har i dag siddet tæt op og ned af min datter i sofaen, vi har snakket sammen, set ramasjang sammen hvor vi snakkede lidt ind i mellem om hvad de viste, vi har siddet overfor hinanden da vi spiste hvor vi fik snakket sammen. vi læste en lang bog og vi snakkede 5 minutter bagefter, krammede og kyssede og sagde godnat - jeg blev i gangen og svarede hende indtil hun accepterede (eller hvad man skal kalde det) at jeg nu ville gå ind i stuen. 

Jeg er godt nok også brugt nu. 

Vi har lavet den plan at vi spiser og sidder sammen om morgenen og får morgenmad hvor vi vil prøve at skabe noget hygge. vi har mor-datter tid hver dag fra 16-17 hvor vi i morgen skal ud at cykle (det var det hun ville).

jeg håber at det med tiden bliver bedre. Jeg vil i hvertfald gøre det jeg kan på egen hånd og så håber jeg på kommunen vil forstå alvoren. jeg har sagt til dem at jeg har svært ved fysisk kontakt (dermed ikke sagt hun ikke får det, for det gør hun, men måske ikke så meget som andre børn). 

Så først denne tråd nu...

Men ville gerne tage hatten af for din egen hurtige reaktion og at du kæmper

Super flot at du anerkender at du ved der er noget galt...

 

og ja kommunen kan være en tung dansepartner ind imellem...

Sundahl88 skriver:

jeg har haft borderline som så er ændret til ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. 

jeg ved godt jeg er roden til problemerne - har i dag lavet en plan som er en start i forhåbentlig den rigtige retning indtil kommunen forstår problemet! Utroligt man ikke kan få hjælp når man beder om den! 

jeg har i dag siddet tæt op og ned af min datter i sofaen, vi har snakket sammen, set ramasjang sammen hvor vi snakkede lidt ind i mellem om hvad de viste, vi har siddet overfor hinanden da vi spiste hvor vi fik snakket sammen. vi læste en lang bog og vi snakkede 5 minutter bagefter, krammede og kyssede og sagde godnat - jeg blev i gangen og svarede hende indtil hun accepterede (eller hvad man skal kalde det) at jeg nu ville gå ind i stuen. 

Jeg er godt nok også brugt nu. 

Vi har lavet den plan at vi spiser og sidder sammen om morgenen og får morgenmad hvor vi vil prøve at skabe noget hygge. vi har mor-datter tid hver dag fra 16-17 hvor vi i morgen skal ud at cykle (det var det hun ville).

jeg håber at det med tiden bliver bedre. Jeg vil i hvertfald gøre det jeg kan på egen hånd og så håber jeg på kommunen vil forstå alvoren. jeg har sagt til dem at jeg har svært ved fysisk kontakt (dermed ikke sagt hun ikke får det, for det gør hun, men måske ikke så meget som andre børn). 

godt at du starter med ændringer.

jeg må indrømme at jeg ikke tror din datter fejler noget som helst. men det vil hun sikkert en dag komme til..når det er dine mentale problemer der bliver lagt over på hende..hvis du forstår..at du har svært ved nærhed, kontakt, at magte hende, at du ikke magter en putning tager tyve minutter kan være det der gør at DU tror hun fejler noget..

din datter mangler opmærksomhed, omsorg og tryghed. det får hun ikke nok af lyder det til. og derfor bliver hun rastløs, ukoncentreret og søger opmærksomhed fra dig om aftenen...

god ide at få fat i kommune og få snakket med børnehaven. men ærligt. så får jeg sku ondt i maven af at det din datter der bliver undersøgt for hvad hun end sku fejle..jeg tror mere undersøgelsen burde rettes mod dig og ikke at din datter skulle ha' en eller anden diagnosere..det hjælper ikke på jeres problemer.

håber du forstår mit budskab.

også lige en ting..ida sover i egen seng, og falder altid i søvn deri. men når hun er syg eller vågner og er ked så kan hun godt sove hos mig i et par nætter..og så snart hun er frisk igen og rask har jeg ingen problemer med at putte hende i egen seng og hun sover der også hele natten. så fordi hun sover hos dig betyder ikke at hun vil ligge i din seng for altid