Så hold dog op!!!! (langt)

Jeg kan snart ikke mere - ved ikke hvad jeg skal gøre! er lige nu der hvor jeg har mest lyst til at hyle, pakke en taske og forsvinde fra jordens overflade!

Sagen er at jeg har problemer med min datter (5,5 år) hver gang hun skal i seng og nu også hvis hun vågner om natten. 

når hun skal puttes er der ingenting - vi læser eller synger og der bliver kysset, sagt jeg elsker dig og nat nat....

men når jeg går ud ad døren og skal til at lukke den har vi balladen! Så har hun tusind ting at sige og svarer jeg ikke bryder helvedet løs: 

"Jeg elsker dig"

"Klokken er mange"

"Du går ikke din vej"

"Godnat"

"Er du sur"

"Du er ikke sur vel"

"Hvornår skal vi op i morgen"

osv. osv. osv....

hvis jeg ikke svarer hende kommer hun ud af døren fordi hun tror jeg ikke kan høre hende. så står hun i gangen og siger alle disse ting - jeg beder hende om at gå i seng - hun fortsætter. Hvis jeg "ignorerer" hende kommer hun ind i stuen hvor jeg sidder - og i sidste ende græder hun hysterisk.

det er blevet værre den seneste tid (men har stået på længe) - før var det hurtigt overstået (måske 5 minutter hvor jeg har måtte forsikre hende om at hun ingen frygt skal have og at jeg elsker hende osv.), men nu kan vi bruge 20 minutter, hvor jeg i sidste ende er ved at knække sammen! Jeg magter det ikke mere nu!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller endnu værre - hvad der foregår i hende!! Jeg kan sige tingene en million gange men de fiser bare ikke ind. Jeg bliver enormt irriteret over dette og er allerede halvvejs irriteret når sengetid nærmer sig, fordi jeg simpelthen frygter at skulle være på grådens rand endnu en gang. 

Jeg er træt af at råbe fra min stue, så hun kan høre det på værelset (hvad tænker naboerne ikke - jeg gider ikke have kommunen eller politi på besøg pga det!). Hvis jeg står i gangen, og der endelig er ro på, starter hun igen så snart hun hører jeg går!! 

til tider vågner hun også flere gange i løbet af aftenen, hvis vi går rundt i gangen og så starter vi forfra igen!!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - men jeg kan ikke være i det her mere! Jeg bliver så gal i kroppen og hovedet over at skulle stå i gangen for at sige de samme ting igen og igen - når alt jeg ønsker er et barn som det er rart at putte, som efter der er sagt man elsker hinanden osv. kan ligge sig til at sove i ro og mag, mens jeg sætter mig i stuen for at studere videre!!

Hvad skal jeg snart gøre?? Overvejer virkelig om hun fejler et eller andet der kræver en psykolog. 

det fungere heller ikke ret godt i børnehaven, hvor hun måske efter sommerferien skal have støtte på. 

hun er enormt ked af det når hun bliver afleveret af far hver anden weekend og savner ham ofte. 

Håber i kan hjælpe for jeg aner ikke længere hvad jeg skal gøre!!

Jeg har ingen gode råd...
Men må desværre melde, at jeg er lidt i chok over dit indlæg... Jeg kan godt forstå det er træls at det skal tag så langtid hver aften.

MEN som du selv nævner, så har din datter tilsyneladende brug for mere støtte og hjælp. Så må du jo få hjælpen til at tackle situtationen. Jeg beklager mit måske negative indlæg, men syntes det lyder meget hårdt.

Jeg syntes ærligt talt du skal give din datter den tryghed hun helt åbenlyst hungre såden efter!!

Mit råd, læg dig sammen med hende og hold hende i hånden til hun sover, hun har da helt åbenlyst brug for omsorg og tryghed, og det er altså ikke så svært at give. Og lur mig om hun ikke falder hurtigt i søvn hvis hun kan mærke at du gider bruge tiden på at få hende til at falde i søvn på en god måde....

Hold nu hvor må det bare være hårdt synes ellers du takler det flot. Har ingen gode råd...

Sundahl88 skriver:

Jeg kan snart ikke mere - ved ikke hvad jeg skal gøre! er lige nu der hvor jeg har mest lyst til at hyle, pakke en taske og forsvinde fra jordens overflade!

Sagen er at jeg har problemer med min datter (5,5 år) hver gang hun skal i seng og nu også hvis hun vågner om natten. 

når hun skal puttes er der ingenting - vi læser eller synger og der bliver kysset, sagt jeg elsker dig og nat nat....

men når jeg går ud ad døren og skal til at lukke den har vi balladen! Så har hun tusind ting at sige og svarer jeg ikke bryder helvedet løs: 

"Jeg elsker dig"

"Klokken er mange"

"Du går ikke din vej"

"Godnat"

"Er du sur"

"Du er ikke sur vel"

"Hvornår skal vi op i morgen"

osv. osv. osv....

hvis jeg ikke svarer hende kommer hun ud af døren fordi hun tror jeg ikke kan høre hende. så står hun i gangen og siger alle disse ting - jeg beder hende om at gå i seng - hun fortsætter. Hvis jeg "ignorerer" hende kommer hun ind i stuen hvor jeg sidder - og i sidste ende græder hun hysterisk.

det er blevet værre den seneste tid (men har stået på længe) - før var det hurtigt overstået (måske 5 minutter hvor jeg har måtte forsikre hende om at hun ingen frygt skal have og at jeg elsker hende osv.), men nu kan vi bruge 20 minutter, hvor jeg i sidste ende er ved at knække sammen! Jeg magter det ikke mere nu!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller endnu værre - hvad der foregår i hende!! Jeg kan sige tingene en million gange men de fiser bare ikke ind. Jeg bliver enormt irriteret over dette og er allerede halvvejs irriteret når sengetid nærmer sig, fordi jeg simpelthen frygter at skulle være på grådens rand endnu en gang. 

Jeg er træt af at råbe fra min stue, så hun kan høre det på værelset (hvad tænker naboerne ikke - jeg gider ikke have kommunen eller politi på besøg pga det!). Hvis jeg står i gangen, og der endelig er ro på, starter hun igen så snart hun hører jeg går!! 

til tider vågner hun også flere gange i løbet af aftenen, hvis vi går rundt i gangen og så starter vi forfra igen!!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - men jeg kan ikke være i det her mere! Jeg bliver så gal i kroppen og hovedet over at skulle stå i gangen for at sige de samme ting igen og igen - når alt jeg ønsker er et barn som det er rart at putte, som efter der er sagt man elsker hinanden osv. kan ligge sig til at sove i ro og mag, mens jeg sætter mig i stuen for at studere videre!!

Hvad skal jeg snart gøre?? Overvejer virkelig om hun fejler et eller andet der kræver en psykolog. 

det fungere heller ikke ret godt i børnehaven, hvor hun måske efter sommerferien skal have støtte på. 

hun er enormt ked af det når hun bliver afleveret af far hver anden weekend og savner ham ofte. 

Håber i kan hjælpe for jeg aner ikke længere hvad jeg skal gøre!!

Hun har brug for sin mor, at føle tryghed. Hun har det dårligt i børnehaven(savner dig, er bange)
Hun savner sin far(bange)

Hun har brug for tryghed.

Har du prøvet at sidde inde hos hende til hun falder i søvn?

Når hun vågner om natten, lade hende komme ind til dig og sove resten af natten. Hun vil jo gerne være i nærheden af dig.

 

vi er meget strenge...

vi vil ikke have børn sovende i vores værelse for så bliver det sådan i flere år.

og jeg vil ikke holde hende i hånden til hun falder i søvn - jeg mener det er at gøre børn en bjørnetjeneste. 

Jeg ved at det kan lyde meget hårdt og at hun har brug for tryghed og omsorg, men der må være andre måder at gøre det på???

Sundahl88 skriver:

vi er meget strenge...

vi vil ikke have børn sovende i vores værelse for så bliver det sådan i flere år.

og jeg vil ikke holde hende i hånden til hun falder i søvn - jeg mener det er at gøre børn en bjørnetjeneste. 

Jeg ved at det kan lyde meget hårdt og at hun har brug for tryghed og omsorg, men der må være andre måder at gøre det på???

Ikke lige i det her. Hvad vil du gøre? Du er ved at blive sindssyg, så hvorfor ikke bøjer reglerne, ind til at hun bliver tryg igen.

Bare fordi hun sover i jeres seng i nogle uger eller måneder, betyder ikke at hun sover der i mange år. Hun har bare brug for at være tæt på dig lige nu. Og det er da bedre at bøjer reglerne lidt, i stedet for at have en lille pige der er bange og har det dårligt.

Sundahl88 skriver:

Jeg kan snart ikke mere - ved ikke hvad jeg skal gøre! er lige nu der hvor jeg har mest lyst til at hyle, pakke en taske og forsvinde fra jordens overflade!

Sagen er at jeg har problemer med min datter (5,5 år) hver gang hun skal i seng og nu også hvis hun vågner om natten. 

når hun skal puttes er der ingenting - vi læser eller synger og der bliver kysset, sagt jeg elsker dig og nat nat....

men når jeg går ud ad døren og skal til at lukke den har vi balladen! Så har hun tusind ting at sige og svarer jeg ikke bryder helvedet løs: 

"Jeg elsker dig"

"Klokken er mange"

"Du går ikke din vej"

"Godnat"

"Er du sur"

"Du er ikke sur vel"

"Hvornår skal vi op i morgen"

osv. osv. osv....

hvis jeg ikke svarer hende kommer hun ud af døren fordi hun tror jeg ikke kan høre hende. så står hun i gangen og siger alle disse ting - jeg beder hende om at gå i seng - hun fortsætter. Hvis jeg "ignorerer" hende kommer hun ind i stuen hvor jeg sidder - og i sidste ende græder hun hysterisk.

det er blevet værre den seneste tid (men har stået på længe) - før var det hurtigt overstået (måske 5 minutter hvor jeg har måtte forsikre hende om at hun ingen frygt skal have og at jeg elsker hende osv.), men nu kan vi bruge 20 minutter, hvor jeg i sidste ende er ved at knække sammen! Jeg magter det ikke mere nu!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller endnu værre - hvad der foregår i hende!! Jeg kan sige tingene en million gange men de fiser bare ikke ind. Jeg bliver enormt irriteret over dette og er allerede halvvejs irriteret når sengetid nærmer sig, fordi jeg simpelthen frygter at skulle være på grådens rand endnu en gang. 

Jeg er træt af at råbe fra min stue, så hun kan høre det på værelset (hvad tænker naboerne ikke - jeg gider ikke have kommunen eller politi på besøg pga det!). Hvis jeg står i gangen, og der endelig er ro på, starter hun igen så snart hun hører jeg går!! 

til tider vågner hun også flere gange i løbet af aftenen, hvis vi går rundt i gangen og så starter vi forfra igen!!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - men jeg kan ikke være i det her mere! Jeg bliver så gal i kroppen og hovedet over at skulle stå i gangen for at sige de samme ting igen og igen - når alt jeg ønsker er et barn som det er rart at putte, som efter der er sagt man elsker hinanden osv. kan ligge sig til at sove i ro og mag, mens jeg sætter mig i stuen for at studere videre!!

Hvad skal jeg snart gøre?? Overvejer virkelig om hun fejler et eller andet der kræver en psykolog. 

det fungere heller ikke ret godt i børnehaven, hvor hun måske efter sommerferien skal have støtte på. 

hun er enormt ked af det når hun bliver afleveret af far hver anden weekend og savner ham ofte. 

Håber i kan hjælpe for jeg aner ikke længere hvad jeg skal gøre!!

Tænker umiddelbart hvad med marte meo metoden? Indtil din datter er 18 år har du stadig tilknyttet en sundhedsplejerske og hvis hun ikke er vejleder i metoden er en af hendes kollegaer med sikkerhed. Men det går ud på at der bliver optaget en sekvens af dig og din datter og du ud fra det får håndgribelige råd til hvad du kan gøre. Det går ikke ud på at du skal kritiseres, men derimod et andet syn på hvad din datter gennem sin adfærd inviterer til. Det tænker jeg i din situation kunne være en rigtig god ide. Der er ingen grund til at du skal knække sammen når det er muligt at gøre noget ved det.

Sundahl88 skriver:

vi er meget strenge...

vi vil ikke have børn sovende i vores værelse for så bliver det sådan i flere år.

og jeg vil ikke holde hende i hånden til hun falder i søvn - jeg mener det er at gøre børn en bjørnetjeneste. 

Jeg ved at det kan lyde meget hårdt og at hun har brug for tryghed og omsorg, men der må være andre måder at gøre det på???

Jeg må indrømme, at jeg syntes det er synd for din datter at du holder så stejlt på at du ikke vil holde i hånd til hun falder i søvn eller lade hende sove i jeres seng, med et agument så tyndt som "så bliver det sådan i flere år", det aner du jo intet om!! Giv dog barnet omsorg!

Forstår ikke forældre der værdsætter deres regler højere end de (set med mine briller), kigger på deres barn, yder den fornødne omsorg, og bare er der når barnet har brug for det

Sundahl88 skriver:

Jeg kan snart ikke mere - ved ikke hvad jeg skal gøre! er lige nu der hvor jeg har mest lyst til at hyle, pakke en taske og forsvinde fra jordens overflade!

Sagen er at jeg har problemer med min datter (5,5 år) hver gang hun skal i seng og nu også hvis hun vågner om natten. 

når hun skal puttes er der ingenting - vi læser eller synger og der bliver kysset, sagt jeg elsker dig og nat nat....

men når jeg går ud ad døren og skal til at lukke den har vi balladen! Så har hun tusind ting at sige og svarer jeg ikke bryder helvedet løs: 

"Jeg elsker dig"

"Klokken er mange"

"Du går ikke din vej"

"Godnat"

"Er du sur"

"Du er ikke sur vel"

"Hvornår skal vi op i morgen"

osv. osv. osv....

hvis jeg ikke svarer hende kommer hun ud af døren fordi hun tror jeg ikke kan høre hende. så står hun i gangen og siger alle disse ting - jeg beder hende om at gå i seng - hun fortsætter. Hvis jeg "ignorerer" hende kommer hun ind i stuen hvor jeg sidder - og i sidste ende græder hun hysterisk.

det er blevet værre den seneste tid (men har stået på længe) - før var det hurtigt overstået (måske 5 minutter hvor jeg har måtte forsikre hende om at hun ingen frygt skal have og at jeg elsker hende osv.), men nu kan vi bruge 20 minutter, hvor jeg i sidste ende er ved at knække sammen! Jeg magter det ikke mere nu!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller endnu værre - hvad der foregår i hende!! Jeg kan sige tingene en million gange men de fiser bare ikke ind. Jeg bliver enormt irriteret over dette og er allerede halvvejs irriteret når sengetid nærmer sig, fordi jeg simpelthen frygter at skulle være på grådens rand endnu en gang. 

Jeg er træt af at råbe fra min stue, så hun kan høre det på værelset (hvad tænker naboerne ikke - jeg gider ikke have kommunen eller politi på besøg pga det!). Hvis jeg står i gangen, og der endelig er ro på, starter hun igen så snart hun hører jeg går!! 

til tider vågner hun også flere gange i løbet af aftenen, hvis vi går rundt i gangen og så starter vi forfra igen!!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - men jeg kan ikke være i det her mere! Jeg bliver så gal i kroppen og hovedet over at skulle stå i gangen for at sige de samme ting igen og igen - når alt jeg ønsker er et barn som det er rart at putte, som efter der er sagt man elsker hinanden osv. kan ligge sig til at sove i ro og mag, mens jeg sætter mig i stuen for at studere videre!!

Hvad skal jeg snart gøre?? Overvejer virkelig om hun fejler et eller andet der kræver en psykolog. 

det fungere heller ikke ret godt i børnehaven, hvor hun måske efter sommerferien skal have støtte på. 

hun er enormt ked af det når hun bliver afleveret af far hver anden weekend og savner ham ofte. 

Håber i kan hjælpe for jeg aner ikke længere hvad jeg skal gøre!!

Jeg ville som andre også skriver give hende den tryghed hun tydeligvis har behov for for tiden.

Har altid selv haft den " regl " at ella skal falde i søvn i egen seng, men hvis hun vågner og har brug for andet end sut, så tager jeg hende med ind til os.

Jeg sad ved Ella i 2 år i ca en time hver aften indtil i sidste uge, og hvis/ når vi får ligende perioder vil jeg klart gøre det samme igen putte situationen skal ikke køre af sporet, da dagen skal sluttes ordenligt af for alle men det vigtigste er at hun er tryg, tror det lønner sig i sidste ende.

Tror også du vil være bedre tjent de den løsning, g når hun så er mere tryg, og dit overskud er på toppen, prøver du da bare til igen