Så hold dog op!!!! (langt)

Sundahl88 skriver:

jo hun har en halvhøj seng - den kan jeg ikke komme op i... tænker en seng i almindelig højde så jeg kan sidde der i stedet for at blive irriteret af at stå op og få ondt af at hænge ind over kanten...

Jeg havde nok sparet pengene hvis hun var glad for sin seng og puttet et andet sted, hvis du patu ikke vil have hende i din seng. Måske sofaen eller lign. 

Sundahl88 skriver:

hej alle sammen...

med hensyn til om hun kunne bo ved hendes far er dette ikke muligt. han kører lastbil og har meget skiftende arbejdstider - han arbejder som regel mellem 02-15 så vidt jeg kan forstå (jeg får ingenting at vide fra ham af da han af en eller anden grund ikke vil tale med mig eller samarbejde med mig!). jeg har nemlig selv haft lyst til en ordning der hedder 50/50 men dette kan ikke lade sig gøre - og så er der det i det at den kælderlejlighed han bor i ikke engang er egnet til beboelse og udlejeren vil ikke gøre noget ved det (har jeg hørt). Hun har heller ikke eget værelse hos sin far.

Jeg har i mange år gået til både spykolog, psykiater, samtale med socialrådgivere og gruppeterapi men det ændrer ikke på det faktum at jeg ikke bryder mig om fysisk kontakt, min sensitivitet og mit overskud - der skal jeg bruge råd/vejledning i situationerne i det daglige. 

Kommunen har indtil videre vurderet at min datter trives ud fra den paragraf 50 undersøgelse der er lavet - de venter dog stadig på en udtalelse fra børnehaven (de har da snakket om støtte efter sommerferien) - så lad os se hvad der sker. 

min forlovede er meget streng ja - men det er jeg også. jeg er meget sort/hvid tænkende. Jeg vil have min nattesøvn i fred og har brug for at være alene nogle gange og kun tænke på mig selv i løbet af sådan en dag for ikke at brænde ud - og lige pt er der bare rigtig mange ting der stresser/bekymre mig. Jeg er nok "kæft, trit og retning"-typen.

Jeg har skrevet til kommunen at jeg ønsker en familiekonsulent eller et andet tilbud der kan hjælpe. Der udover har jeg planer om at få struktureret min hverdag i en periode, så jeg kan få lidt mere overskud og får øvet i at være sammen med min datter, som den mor jeg bør være (og ikke selv have så meget brug for en voksen, som jeg i nogle perioder kan have).

Jeg mangler dog nogle forslag/redskaber til hvad vi kan lave. Min datter går amok når tingene ikke går efter hendes hoved og efterlyser meget struktur - måske hendes måde at have kontrol på. Jeg overvejer at lave en billed-plan til hende hvor hun kan se de forskellige ting vi skal og i hvilken rækkefølge - tror det ville give lidt ro for både hende og mig selv.

synes dog eftermiddagen og weekenderne bliver lange, da jeg har svært ved at finde på noget at lave med hende (og jeg ofte ikke har ret meget energi). ofte går hun bare på værelset for at se tv og så ses vi først når vi skal spise.

jeg føler slet ikke at jeg slår til og føler mig som en vildt dårlig mor der har mistet overblikket!!

jeg elsker min datter rigtig meget - vi er bare enormt forskellige på nogle punkter, som gør det svært for mig at være i.

jeg håber nogle kan komme med lidt gode råd....

har overvejet at købe en ny seng til hende, så jeg har mulighed for at sætte mig ned til hende eller evt. ligge lidt med hende.  

Fuck hvor får jeg ondt i min mave.

Selvfølgelig har jeg ondt af dig og din situation, men må indrømme at det er din datter jeg tænker på og har faktisk gjort det hele dagen.

Hvor må hun bare have det rigtig skidt, det er jo ikke normalt at have det sådan i forhold til sit barn! Overladt til sig selv stort set, for at mødes over aftensmaden!

Ej, jeg kan faktisk slet ikke bære det

Har du ikke noget familie der kan støtte og hjælpe, kæresten evt?

Det det er bare ikke holdbart, det mærker din datter for livet!

Jeg tror ikke der er noget som helst i vejen med din datter som udgangspunkt, hun mangler helt basale færdigheder i følelser og kontakt!

Du bliver simpelt nød til at slå mere i bordet end du gør hvis du ikke magter opgaven!

Det skal ikke lyde som om at jeg hakket på dig, men din datter har altså brug for mere end du giver nu

Marts2014 skriver:

Jeg havde nok sparet pengene hvis hun var glad for sin seng og puttet et andet sted, hvis du patu ikke vil have hende i din seng. Måske sofaen eller lign. 

jeg kan da ikke putte mit barn på sofaen, når min mand sidder og ser tv og jeg læser lektier med lys tændt og det hele. og hvis hun falder i søvn (nok efter lang tid) så vågner hun når jeg skal bære hende i seng.

så det kommer nok ikke til at fungere. 

vi skal have en ny seng alligevel (køje) da min mands datter også er her ind i mellem.

Mor til Ella skriver:

Fuck hvor får jeg ondt i min mave.

Selvfølgelig har jeg ondt af dig og din situation, men må indrømme at det er din datter jeg tænker på og har faktisk gjort det hele dagen.

Hvor må hun bare have det rigtig skidt, det er jo ikke normalt at have det sådan i forhold til sit barn! Overladt til sig selv stort set, for at mødes over aftensmaden!

Ej, jeg kan faktisk slet ikke bære det

Har du ikke noget familie der kan støtte og hjælpe, kæresten evt?

Det det er bare ikke holdbart, det mærker din datter for livet!

Jeg tror ikke der er noget som helst i vejen med din datter som udgangspunkt, hun mangler helt basale færdigheder i følelser og kontakt!

Du bliver simpelt nød til at slå mere i bordet end du gør hvis du ikke magter opgaven!

Det skal ikke lyde som om at jeg hakket på dig, men din datter har altså brug for mere end du giver nu

jeg har banket i bordet hos kommunen mange gange efterhånden, men der hvor jeg bor nu tager de det ikke seriøst. min datter er ved sin far hver anden weekend og hos farmor en gang hver anden uge hvor jeg er på skole, men ellers er der ikke nogle. 

Min kæreste er der på nogle punkter fx. med at følge hende i børnehave de dage hvor jeg er på skole, men ellers er det mig der står for at smøre madpakke, følge afsted, bade, putte osv. 

jeg tror grunden til jeg har så svært ved de ting er fordi jeg ikke har fået det med fra min egen barndom. der passede jeg mig selv (der var altid en trykket atmosfære i vores hjem da min mor ofte var "sur" - nok også mangel på overskud), jeg passede mine yngre søskende og holdte mig egentlig mest for mig selv. havde ikke mange venner kun nogle få og ville helst ikke hjemmefra. selv den dag i dag kan jeg slet ikke have hvis min mor giver mig et kram - og besøger jeg hende kan jeg lige så snart jeg åbner døren mærke hvilken stemning der er i huset.

Sundahl88 skriver:

Jeg kan snart ikke mere - ved ikke hvad jeg skal gøre! er lige nu der hvor jeg har mest lyst til at hyle, pakke en taske og forsvinde fra jordens overflade!

Sagen er at jeg har problemer med min datter (5,5 år) hver gang hun skal i seng og nu også hvis hun vågner om natten. 

når hun skal puttes er der ingenting - vi læser eller synger og der bliver kysset, sagt jeg elsker dig og nat nat....

men når jeg går ud ad døren og skal til at lukke den har vi balladen! Så har hun tusind ting at sige og svarer jeg ikke bryder helvedet løs: 

"Jeg elsker dig"

"Klokken er mange"

"Du går ikke din vej"

"Godnat"

"Er du sur"

"Du er ikke sur vel"

"Hvornår skal vi op i morgen"

osv. osv. osv....

hvis jeg ikke svarer hende kommer hun ud af døren fordi hun tror jeg ikke kan høre hende. så står hun i gangen og siger alle disse ting - jeg beder hende om at gå i seng - hun fortsætter. Hvis jeg "ignorerer" hende kommer hun ind i stuen hvor jeg sidder - og i sidste ende græder hun hysterisk.

det er blevet værre den seneste tid (men har stået på længe) - før var det hurtigt overstået (måske 5 minutter hvor jeg har måtte forsikre hende om at hun ingen frygt skal have og at jeg elsker hende osv.), men nu kan vi bruge 20 minutter, hvor jeg i sidste ende er ved at knække sammen! Jeg magter det ikke mere nu!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre eller endnu værre - hvad der foregår i hende!! Jeg kan sige tingene en million gange men de fiser bare ikke ind. Jeg bliver enormt irriteret over dette og er allerede halvvejs irriteret når sengetid nærmer sig, fordi jeg simpelthen frygter at skulle være på grådens rand endnu en gang. 

Jeg er træt af at råbe fra min stue, så hun kan høre det på værelset (hvad tænker naboerne ikke - jeg gider ikke have kommunen eller politi på besøg pga det!). Hvis jeg står i gangen, og der endelig er ro på, starter hun igen så snart hun hører jeg går!! 

til tider vågner hun også flere gange i løbet af aftenen, hvis vi går rundt i gangen og så starter vi forfra igen!!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - men jeg kan ikke være i det her mere! Jeg bliver så gal i kroppen og hovedet over at skulle stå i gangen for at sige de samme ting igen og igen - når alt jeg ønsker er et barn som det er rart at putte, som efter der er sagt man elsker hinanden osv. kan ligge sig til at sove i ro og mag, mens jeg sætter mig i stuen for at studere videre!!

Hvad skal jeg snart gøre?? Overvejer virkelig om hun fejler et eller andet der kræver en psykolog. 

det fungere heller ikke ret godt i børnehaven, hvor hun måske efter sommerferien skal have støtte på. 

hun er enormt ked af det når hun bliver afleveret af far hver anden weekend og savner ham ofte. 

Håber i kan hjælpe for jeg aner ikke længere hvad jeg skal gøre!!

Hvorfor må hun egentlig ikke være i sove værelset ? I sover da sammen dig og far. For mig lyder det virkelig også som om hun mangler jer. Når hun bliver ved med at spørge om ting er det vel for at trække tiden ud. Det er svært for mig af sætte mig ind i at det er svært at have fysisk kontakt til sit barn.. Det får mig til at tænke ønskede i virkelig det barn ? Må indrømme jeg har ondt af jeres datter ;( og hvor må det være hårdt at have de følelser for sit eget barn ;( håber i får hjælp hurtigst muligt så bank i bordet.

Sundahl88 skriver:

jeg har banket i bordet hos kommunen mange gange efterhånden, men der hvor jeg bor nu tager de det ikke seriøst. min datter er ved sin far hver anden weekend og hos farmor en gang hver anden uge hvor jeg er på skole, men ellers er der ikke nogle. 

Min kæreste er der på nogle punkter fx. med at følge hende i børnehave de dage hvor jeg er på skole, men ellers er det mig der står for at smøre madpakke, følge afsted, bade, putte osv. 

jeg tror grunden til jeg har så svært ved de ting er fordi jeg ikke har fået det med fra min egen barndom. der passede jeg mig selv (der var altid en trykket atmosfære i vores hjem da min mor ofte var "sur" - nok også mangel på overskud), jeg passede mine yngre søskende og holdte mig egentlig mest for mig selv. havde ikke mange venner kun nogle få og ville helst ikke hjemmefra. selv den dag i dag kan jeg slet ikke have hvis min mor giver mig et kram - og besøger jeg hende kan jeg lige så snart jeg åbner døren mærke hvilken stemning der er i huset.

Og du er ved at give din datter det samme med i bagagen - forskellen er bare du vendte det ind af, du gik ind i dig selv og overlevede på din måde. Din datter er en type der handler, snakker, reagerer og jeg er ikke et sekund i tvivl om du ønsker at give hende en anden gave med i livet.

Hvordan er det når din kærestes datter er der? Der er noget om din kæreste der bliver ved med at skure, noget mellem linierne jeg ikke lige kan sætte fingeren på, men som bekymrer mig.

Et råd er at printe alt det ud du har skrevet og giv det til børnehaven - så har de pligt til at reagere også selvom der kører en udvidet paragraf 50, for efter min mening skal I have hjælp også selvom din datter er i trivsel i kommunens øjne

Diana2013 skriver:

Hvorfor må hun egentlig ikke være i sove værelset ? I sover da sammen dig og far. For mig lyder det virkelig også som om hun mangler jer. Når hun bliver ved med at spørge om ting er det vel for at trække tiden ud. Det er svært for mig af sætte mig ind i at det er svært at have fysisk kontakt til sit barn.. Det får mig til at tænke ønskede i virkelig det barn ? Må indrømme jeg har ondt af jeres datter ;( og hvor må det være hårdt at have de følelser for sit eget barn ;( håber i får hjælp hurtigst muligt så bank i bordet.

Det er ikke faren, men en ny mand.

 

Jeg forstår heller ikke hvordan man ikke kan have kontakt med sit barn, det er da klart at hun har det dårligt og det er hendes måde at reagere på(Men jeg tror det bunder i hvordan ts´mor var overfor ts) og det går så udover denne lille pige 

Sundahl88 skriver:

jeg kan da ikke putte mit barn på sofaen, når min mand sidder og ser tv og jeg læser lektier med lys tændt og det hele. og hvis hun falder i søvn (nok efter lang tid) så vågner hun når jeg skal bære hende i seng.

så det kommer nok ikke til at fungere. 

vi skal have en ny seng alligevel (køje) da min mands datter også er her ind i mellem.

Jo du kan da putte din datter på sofaen hvis det er det hun har behov for!! Så kan din kæreste da bare gå ind på toilettet og lave lektier! Og vågner hun når du bærer hende ind i soveværelset, så kan du da bare putte hende en gang til!! Og hvorfor du ikke kan komme op i en halvhøj seng kan jeg slet ikke forstå! Så tag da en stol og sæt den ved siden af sengen! Min datter er 2,5 år, og ofte tager det en time at putte hende, men jeg tilsidesætter ALT andet for at hun skal få en god nattesøvn, og det synes jeg at alle forældre skal gøre! Selvfølgelig sætter man sit barns tarv foran sin egen!

Der er bare noget med den alder

Min mands datter har lige haft sådan en tur, som varede fra hun var knap 6 år og er lige sluttet - hun bliver 7 om 3 uger!
Det har virkelig trukket tænder ud for alle - biomor og far, og mig!

Hun vågnede om natten, mellem 2-5 gange, uanset hvornår hun kom i seng. Trak tiden ud til sengetid, græd, skulle lige alt muligt osv.

Biomor valgte den "nemme" løsning, at putte hende i egen seng (hun har inden partner), så var det problem "løst". Den mulighed har vi ganske enkelt ikke, og lige som dig ts går vi heller ind for det....
Jeg har en datter som bor hos os fuld tid, og hun ville da mindst lige så gerne putte ved mig, så kunne vi ende ud med at have 4 børn i soveværelset nej tak!!

Vi har nok været lidt hårde, og sagt godnat - kom hvis der er noget. Ingen lange forklaringer, når hun er kommet har far taget hende i hånden puttet hende igen - også selvom hun har været ked af det. Det lader til at være gået over, i hvertfald at hun vækker os om natten og græder når hun skal i seng hun kan stadig komme med diverse undskyldninger, men det går meget bedre. Det er pisse hårdt - men hvis I står fast, så skal det nok gå

Kæmpe herfra

et-ønske skriver:

Der er bare noget med den alder

Min mands datter har lige haft sådan en tur, som varede fra hun var knap 6 år og er lige sluttet - hun bliver 7 om 3 uger!
Det har virkelig trukket tænder ud for alle - biomor og far, og mig!

Hun vågnede om natten, mellem 2-5 gange, uanset hvornår hun kom i seng. Trak tiden ud til sengetid, græd, skulle lige alt muligt osv.

Biomor valgte den "nemme" løsning, at putte hende i egen seng (hun har inden partner), så var det problem "løst". Den mulighed har vi ganske enkelt ikke, og lige som dig ts går vi heller ind for det....
Jeg har en datter som bor hos os fuld tid, og hun ville da mindst lige så gerne putte ved mig, så kunne vi ende ud med at have 4 børn i soveværelset nej tak!!

Vi har nok været lidt hårde, og sagt godnat - kom hvis der er noget. Ingen lange forklaringer, når hun er kommet har far taget hende i hånden puttet hende igen - også selvom hun har været ked af det. Det lader til at være gået over, i hvertfald at hun vækker os om natten og græder når hun skal i seng hun kan stadig komme med diverse undskyldninger, men det går meget bedre. Det er pisse hårdt - men hvis I står fast, så skal det nok gå

Kæmpe herfra

I TS' tilfælde er det næppe blot alderen, der er årsagen. Jeg gætter på, du ikke har læst alle indlæg, for TS' datter har brug for alt andet end en mor, der "står fast".