Rundvisning i vuggestue

Gud hvor er du træls at høre på. Det er da langt bedre at han går hjemme, og når hun endda tager ham med ud i Legestuer, kunne det da ikke blive bedre. Institutioner er bygger for forældrenes skyld of det da langt bedre for ham at han går hjemme hos sin mor når han har muligheden for det. Er det virkelig så underligt at det ikke er alle mødre der bare kaster deres børn ud i fremmedes arme? Og har en følelse af at ville nær sit barn konstant? Folk glemmer at børn under tre år stadig er meget små og faktisk har brug for mor. Synes du skal ligge det aggressive fra dig. 

Tak du har lige redet mig 

Dr. House skriver:

Gud hvor er du træls at høre på. Det er da langt bedre at han går hjemme, og når hun endda tager ham med ud i Legestuer, kunne det da ikke blive bedre. Institutioner er bygger for forældrenes skyld of det da langt bedre for ham at han går hjemme hos sin mor når han har muligheden for det. Er det virkelig så underligt at det ikke er alle mødre der bare kaster deres børn ud i fremmedes arme? Og har en følelse af at ville nær sit barn konstant? Folk glemmer at børn under tre år stadig er meget små og faktisk har brug for mor. Synes du skal ligge det aggressive fra dig. 

Tak, eller noget  Nej, det er ikke underligt, at man har svært ved at overlade sit barn til andre og dermed give slip, sådan tror jeg at fleste har det. MEN fra dét, og til at en mor der viser at så meget skrøbelighed ved at ikke kan udtrykke sig bedre end at "hun begynder at græde og har angst" og samtidig med at hun selv ikke kan se at hun har behov for hjælp til at komme videre, er decideret skræmmende i mine øjne, hvad pokker vil hun gøre når hun skal tilbage til arbejdsmarkedet på et tidspunkt? Og der er ingen agressivitet fra min side, men mit budskab er blot skåret ud i pap, sådan at moderen kan forstå at jeg er bekymret for barnet og hende. 

I&M skriver:

Tak du har lige redet mig 

Reddet fra hvad? Forsøger blot at vise at jeg er bekymret for dig og dit barn. Og det er jeg ud fra hvad jeg kan læse på denne og den anden nævnte tråd du har oprettet. 

Mama85 skriver:

Og nok kan pædagoger være så søde, men hvad med de faglige udgangspunkter institutionen har? hvilke kriterier sætter du højest ift. At institutionen imødekommer jeres behov? Hvilke tanker har du gjort dig omkring deres værdier og tilgang til børnene? 

Tidligere skrev du, hun skulle gå efter sin mavefornemmelse - nu kræver du overvejelser om værdier og tilgang til børnene. 

Oplever man som TS, at pædagogerne virker søde og imødekommende, er mavefornemmelsen jo uden tvivl super. 

Jeg synes godt nok, du er efter TS i dine seneste to indlæg. 

Mor og meget mere skriver:

Tidligere skrev du, hun skulle gå efter sin mavefornemmelse - nu kræver du overvejelser om værdier og tilgang til børnene. 

Oplever man som TS, at pædagogerne virker søde og imødekommende, er mavefornemmelsen jo uden tvivl super. 

Jeg synes godt nok, du er efter TS i dine seneste to indlæg. 

Selvfølgelig skal man gå efter mavefornemmelsen, der forhåbentligt bunder i de overvejelser omkring de værdier inst. Har og indtryk stedet har gjort på én, det er da en selvfølge, men TS viser ikke på nogen tidspunkt at hun har gjort disse overvejelser, men at hun syntes at pædagogerne er søde, hvilket jo ikke i sig selv er meget værd, når barnet skal være i inst. Nogle og i nogle tilfælde mange timer om dagen. Det kan være at stedet har en vision og tilgang til børnene der ikke matcher TS behov, men de kan nok være så søde som de alt det de vil, uden at stedet er det bedste for éns barn. 

Mama85 skriver:

Reddet fra hvad? Forsøger blot at vise at jeg er bekymret for dig og dit barn. Og det er jeg ud fra hvad jeg kan læse på denne og den anden nævnte tråd du har oprettet. 

ved du hvad så slemt er jeg ikke , har slet ikke bruge for at nogle skal hjælpe mig... man har lov til at bekymre sig sit barn , jeg er ikke den type som bare skal sende mit barn og tilbage til arbejde .. for at være ærligt så kommer barnet først og så penge bagefter! mig og mit barn har det fint herhjemme, vi gøre alt muligt og og selvfølge ser han verden og børn.... Jeg tror ikke jeg er den eneste der passer barnet herhjemmet .. .. 

MENER HAR IKKE BRUGE PSYKOLOG 

I&M skriver:

MENER HAR IKKE BRUGE PSYKOLOG 

Godnat, og held og lykke med det hele

Gud hvor er du træls at høre på. Det er da langt bedre at han går hjemme, og når hun endda tager ham med ud i Legestuer, kunne det da ikke blive bedre. Institutioner er bygger for forældrenes skyld of det da langt bedre for ham at han går hjemme hos sin mor når han har muligheden for det. Er det virkelig så underligt at det ikke er alle mødre der bare kaster deres børn ud i fremmedes arme? Og har en følelse af at ville nær sit barn konstant? Folk glemmer at børn under tre år stadig er meget små og faktisk har brug for mor. Synes du skal ligge det aggressive fra dig. 

Jeg vil give dig ret i at institution ikke er barnets men forældres behov og sålænge mor er god til at gå ud så han kan lege med andre børn er det jo helt fint. 

Men du må da give hende ret i, at hendes angst er usundt. Hun bliver angst ved at far skal gå tur i en time? Denne angst kan barnet jo også mærke. 

Jeg vil lige indlede med at skrive; jeg er helt enig i, at man skal have en god mavefornemmelse for stedet, man vælger at sende sit dyrebareste hen hver dag. Jeg er også enig i, at børn ikke nødvendigvis har bedst af at komme i institution. Og at alle forældre har en frygt for, at der sker sit barn noget, det er helt naturligt. Men!

Er angsten så stor og ukontrolleret, at man ikke tør lade sit barn være uden opsyn af en selv, kan man meget nemt komme til at give sit barn indtrykket af at verden er meget farlig og barnet ikke kan klare sig uden mor (eller far) Og sansynligheden for, at man ender med et utrygt og usikkert barn, er stor. Som forældre skal vi ikke skærme vores børn mod verden, vi skal lære dem at begå sig i den.

For nyligt var jeg i svømmehallen. Da jeg kommer ind i badet står der en lækker 1-årig, som smilende siger "Haj haj" til mig og hygger sig gevaldigt med vand og badeand. Drengens mor kigger hurtigt på mig med store øjne og siger: "Så så, lille skat. Jeg er lige her hos dig. Du skal ikke være bange, mor går ikke fra dig. Der sker dig ikke noget, jeg er lige her hos dig, lille, lille skat." I ca. 1 min. Og så begynder drengen og kigge skræmt rundt og græder derefter utrøsteligt. Moren sagde selvfølgelig som hun gjorde, fordi hun er omsorgsfuld og vil sit barn det bedste. Men hendes frygt for, at sønnen ville blive bange for en fremmed dame overførte hun til sit barn og så blev barnet utrygt. 

Angst er ikke virkelighed, det er tanker - med mindre vi står foran en sulten løve fx. Er angsten ubehandlet kører angstmotoren derud af, vi får måske katastrofetanker og sikkerhedsadfærd, som fx undgåelse. Det bekræftiger os i- og sætten følelsen af fare på færde op. 

Ts, jeg kan ikke råde dig til om du skal sende dit barn i vuggestue eller vente til børnehave. Men jeg synes du skal gøre op med dig selv, om din angst (som du selv nævner) begrænser dit barn og dig selv. Han kan jo fint gå hjemme med dig og i legestue, det ser jeg ingen problemer i. Det eneste jeg kan blive bekymret over er, at du, måske hentyder til....? at du er for angst til at overlade ham til en vuggestue. 

Jeg håber ikke at du tager mit svar ilde op. Det er kun ment, som en kærlig håndsrækning. (Jeg var i øvrigt selv lige ved at gå ud af mit gode skind i tiden op til, at mit eget barn skulle i vuggestue  og havde mange tanker om, hvordan min basse ville føle sig svigtet og forladt af sin mor)