pain is temporary. Quiting lasts forever.
I&M skriver:
for at være ærligt , så er jeg virkeligt bange, har angst ....
jeg prøver og kæmper for det, men jeg begynder at græde
når min mand tage ham med ud bare i en time.. kan ikke gøre for det, men jeg prøver at give slip
der er mange der har støtte mig,og har forstået mig jeg har være meget igennem min graviditet ( fødsel)
jeg har være i vuggestue idag og snakkede med ledelse og hun er så sød og hun hjalp mig, hun kunne se at jeg var skide bange.. hun sagde vær sammen med ham til han skal i børnehave, jeg sagde ja det vil jeg gerne .. hun var meget sød.. men jeg ved ikke om han kan nå nu i vuggestuen , jeg skal søge plads nu hvis jeg er heldig
Jeg tænker om det er en ide at du får talt med din sp omkring din angst for at andre passer ham. For hvis han mærker din utryghed så kan det gøre hans indkøring vanskeligt
Og så synes jeg ikke der er noget galt i at han ikke kommer i vuggestue. Hvis du har lyst og mulighed for at holde ham hjemme indtil BH så gør du da bare det
men du må arbejde med angsten imellemtiden så den måske ikke fylder lige så meget når det så er på tide han starter i børnehaven
men jeg havde også mærkrlige tanker da han startede i vuggestue f.eks. så drak min dreng MEGET vand. Han havde en lyd som jeg vidste betød vand. Så blev jeg helt bekymret for om personalet kunne forstå hans lyde og gik han nu rundt og var tørstig...ja jeg ved godt det er fjollet
men husk at det er i orden at fortælle personalet hvordan man har det, så de kan forstå behovet for at du måske får lidt flere informationer om dit barns dag end normalt
Anmeld