Vinke farvel?

Chili skriver:

Hej de damer
Jeg skriver da jeg har en søn på snart 17 mdr. Han er en glad, udadvendt og meget aktiv.
Han går i vs og har altid været rigtig glad for det, ingen problemer eller ked eller noget
Men, han har aldrig rigtig gidet vinke farvel til os, da han bare har så travlt med at lege og holde øje med alt det andet. En af pædagogerne på stuen er nu begyndt at kommentere dette, som et problem, i og med hun mener han tager et valg om ikke at sige farvel til os.. Vi får øjenkontakt med ham og fortæller ham vi går og giver møs.

Tror i der er noget i det, som pædagogen mener? Eller er det helt normalt?
Som sagt, bliver han aldrig ked når vi går.
God aften

Jøsses siger jeg bare hvis det skal gøres til et problem af institutionen eller i den her sag pædagogen. Han er tryg i inst. det er da et plus  Og I går jo ikke bare uden at sige noget til ham. Sådan er min søn også og det sætter jeg da stor pris på. Han er så 4 men alligevel - han har kun een gang lige omkring hans 3.5 års en meget kort periode hvor han havde behov for at komme med ud til døren og se mig gå, men det var også det. Har aldrig hørt det skulle være et dårligt tegn på mistrivsel men at han trives og er tryg og han instinktivt ved at mor og far kommer igen 

Chili skriver:

Hej de damer
Jeg skriver da jeg har en søn på snart 17 mdr. Han er en glad, udadvendt og meget aktiv.
Han går i vs og har altid været rigtig glad for det, ingen problemer eller ked eller noget
Men, han har aldrig rigtig gidet vinke farvel til os, da han bare har så travlt med at lege og holde øje med alt det andet. En af pædagogerne på stuen er nu begyndt at kommentere dette, som et problem, i og med hun mener han tager et valg om ikke at sige farvel til os.. Vi får øjenkontakt med ham og fortæller ham vi går og giver møs.

Tror i der er noget i det, som pædagogen mener? Eller er det helt normalt?
Som sagt, bliver han aldrig ked når vi går.
God aften

Den ene gang de satte sig med ham i vinduet til at vinke farvel mens vi gik gennem lågen skreg han så meget og så længe at de overvejede om de skulle ringe ham hjem...

det var som om hele hans verden faldt sammen...

Vi siger farvel, giver et knus og så afleveres han til en af pædagogerne som finder noget at lege med sammen med ham...

dette er også hvad børnepsykologen anbefalede os at gøre for at være sikker på at han vidste hvornår det var forældretid og vuggestuetid...

StineW79 skriver:

Ja helt klart tryghed! Og det mener jeg både som mor og som pædagog!

Alberte er 20 mdrer nu, men sådan har det været næsten siden hun startede i dp, da hun var 11-12 mdr'er. Og sådan har det også altid været med thea, som nu er 5 1/2 år. Vh stine

Er den eneste måde at sige farvel på at vinke? Eller er der andre måder man kan sige farvel på som giver lige så meget tryghed? 

Mettefpigen skriver:

Lukas er 2, 5 år og det er først fra han var ca 2 år at han ikke har grædt når jeg har afleveret ham.... men han vinker da heller ikke... jeg får en mystisk og kram og det er det :-) forstår ikke at han skal vinke..

Chili skriver:

Hej de damer
Jeg skriver da jeg har en søn på snart 17 mdr. Han er en glad, udadvendt og meget aktiv.
Han går i vs og har altid været rigtig glad for det, ingen problemer eller ked eller noget
Men, han har aldrig rigtig gidet vinke farvel til os, da han bare har så travlt med at lege og holde øje med alt det andet. En af pædagogerne på stuen er nu begyndt at kommentere dette, som et problem, i og med hun mener han tager et valg om ikke at sige farvel til os.. Vi får øjenkontakt med ham og fortæller ham vi går og giver møs.

Tror i der er noget i det, som pædagogen mener? Eller er det helt normalt?
Som sagt, bliver han aldrig ked når vi går.
God aften

Jeg har ikke lige læst hele tråden (sorry) 

herhjemme er der heller aldrig vinket farvel, da det bare vil lede til tåre. Vi kysser og krammer osv. Og så leger knægten

Chili skriver:

Hej de damer
Jeg skriver da jeg har en søn på snart 17 mdr. Han er en glad, udadvendt og meget aktiv.
Han går i vs og har altid været rigtig glad for det, ingen problemer eller ked eller noget
Men, han har aldrig rigtig gidet vinke farvel til os, da han bare har så travlt med at lege og holde øje med alt det andet. En af pædagogerne på stuen er nu begyndt at kommentere dette, som et problem, i og med hun mener han tager et valg om ikke at sige farvel til os.. Vi får øjenkontakt med ham og fortæller ham vi går og giver møs.

Tror i der er noget i det, som pædagogen mener? Eller er det helt normalt?
Som sagt, bliver han aldrig ked når vi går.
God aften

Som pædagog vil jeg ikke sige det virker bekymrende overhovedet. I HAR da sagt farvel med ord og møs som du skriver, så kan ikke se problemet? Bare fordi man ikke alle sammen gør det på samme måde, er det ikke forkert. Synes også helt klart at man på den ene eller anden måde bør sige farvel til barnet inden man går, men måden man gør det på kan være meget forskelligt, og efter behov. Så bare slå koldt vand i blodet

(har kun læst den første side af debatten, hvis dette betyder noget)

mor:) skriver:

Vores dreng er kun lige begyndt at vinke farvel til os og han er 2,5 år. I starten var det fordi han straks gik i gang med at lege. Så kom der en periode hvor han ikke ville afleveres og meget bevidst valgte hverken at vinke farvel eller kigge på os. 

ano14316 skriver:

Jeg synes det er helt okay, at være for optaget SF at lege til at søge farvel...
Har lige hurtigt vendt men et pædagog i vuggeren fordi hun var klar til at vinke med ham og en anden, men Magnus ville hellere ind og lege... Og der sagde hun bare, han skal ikke hvis han ikke gider, med mindre det er noget du gerne vil have at I gør...

Og jeg har det sådan, det eneste der er vigtigt for møg rt at aflever en glad og tryg dreng, til nogen mennesker jeg stoler på og er helt trygge ved...

Mettefpigen skriver:

Lukas er 2, 5 år og det er først fra han var ca 2 år at han ikke har grædt når jeg har afleveret ham.... men han vinker da heller ikke... jeg får en mystisk og kram og det er det :-) forstår ikke at han skal vinke..