Sendt på "stroppetur" i skolgården

lineog4 skriver:

Ja vi er forskellige som mennesker og ens personlighed kan svinge bedre sammen med en end en anden, og heldigvis møder eleverne flere forskellige lærere i deres skoledag.

Men hvis man som udgangspunkt tror børn vil det gode så kommer man langt med 99% af børnene og man kan pakke sin personlighed lidt væk (ikke den ikke er med hele tiden for det er i hvert fald en del af det at være lærer for mig at jeg er med som menneske). 

Jeg har snart været i alle mulige afkroge af skoleverden og synes generelt jeg kommer langt netop med den indstilling om det er i 1. Klasse, i specialklassen, i 7. Klasse. Forskellen på klasserne er konsekvensen når jeg bliver negativt overrasket.

Og synes forresten ikke det straffende i handlingen er at det er koldt, men at en 10 årig bliver udelukket fra fællesskabet, kan få følelsen af at beskyttelsen fra den trygge skoleverden smuldrer og i sin iver for at gøre det rigtige ikke tør træffe de logiske valg fx gå ind når han er kold. 

Jeg har selv en på 10 og ved hun kan virke stor, men ved også hun ville gå i den skolegård som hun kender som sin egen bukselomme og pludselig føle den var uendelig stor, mange mørke kroge, nye lyde osv. Hun ville angst. Det er straffen og ikke kulden.

Og en anden ting er, ja drengen vil lære at huske idrætstøj. Men hvorfor fordi han er bange for straffen, fordi han er bange for den lærer. Han lærer det ikke fordi han får en ansvarsfølelse, ikke fordi han ved at huske tøjet får en god oplevelse osv. Det vil sige det er hundrede procent ydre styring der gør han husker tøjet og hvis den ydre styring forsvinder vil han formodentlig kunne glemme tøjet igen. Det ypperste vi kan give vores børn er at lære dem den indre styring og det gøres ikke ved straf

helle85 skriver:

må jeg skrive en pb til dig senere(nok først i aften)??

Selvfølgelig

helle85 skriver:

jeg kommer hverken med pædagogiske forklaringer eller noget, jeg er slet ikke uddannet pædagog eller noget så det vil jeg slet ikke ind på, men jeg ved forskellige børn er (feks kan jeg bare se på mine egne)

men ja alle børn skal overholde reglerne, men det jeg vil frem til er, skal alle så også have den samme straf???

På en måde så ja - så skal sanktioner være ens for alle almindelige børn.

hvis du tager mit tidligere eksempel - så er sanktioner for at overtræde hastighedsgrænsen også den samme for både Bent gurli og hans, og jeg synes at det er et forkert signal at sende at fordi du er Kurt, så får du det lidt lettere end alle de andre.

debatten om at specialskolerne lukkes synes jeg ikke er relevant i dette tilfælde, da debatten udspringer af en handling fra et tilsyneladende normaltfungerende barn i en tilsyneladende normaltfungerende familie.

lineog4 skriver:

Og synes forresten ikke det straffende i handlingen er at det er koldt, men at en 10 årig bliver udelukket fra fællesskabet, kan få følelsen af at beskyttelsen fra den trygge skoleverden smuldrer og i sin iver for at gøre det rigtige ikke tør træffe de logiske valg fx gå ind når han er kold. 

Jeg har selv en på 10 og ved hun kan virke stor, men ved også hun ville gå i den skolegård som hun kender som sin egen bukselomme og pludselig føle den var uendelig stor, mange mørke kroge, nye lyde osv. Hun ville angst. Det er straffen og ikke kulden.

Og en anden ting er, ja drengen vil lære at huske idrætstøj. Men hvorfor fordi han er bange for straffen, fordi han er bange for den lærer. Han lærer det ikke fordi han får en ansvarsfølelse, ikke fordi han ved at huske tøjet får en god oplevelse osv. Det vil sige det er hundrede procent ydre styring der gør han husker tøjet og hvis den ydre styring forsvinder vil han formodentlig kunne glemme tøjet igen. Det ypperste vi kan give vores børn er at lære dem den indre styring og det gøres ikke ved straf

Jeg synes måske ikke at man skal bruge terminologier som angst og frygt i forbindelse med at en lærer eller pædagog har udført en sanktion.

ja Gud er det da en træls situation at man skal f.eks gå skolegården rundt, men ligefrem at blive bange for skolegården og læreren - den tror jeg ikke på.

så skulle vi jo alle have været bange for lærerne fra vores fortid - jeg kan ikke huske en eneste jeg har været bange for. 

Jeg læser det måske forkert - men jeg opfatter en holdning af at nutidens børn intet ubehageligt på opleve, ej heller selv om de har "påvirket" situationen i den retning ved at bryde regler.

Jeg synes måske ikke at man skal bruge terminologier som angst og frygt i forbindelse med at en lærer eller pædagog har udført en sanktion.

ja Gud er det da en træls situation at man skal f.eks gå skolegården rundt, men ligefrem at blive bange for skolegården og læreren - den tror jeg ikke på.

så skulle vi jo alle have været bange for lærerne fra vores fortid - jeg kan ikke huske en eneste jeg har været bange for. 

Jeg læser det måske forkert - men jeg opfatter en holdning af at nutidens børn intet ubehageligt på opleve, ej heller selv om de har "påvirket" situationen i den retning ved at bryde regler.

 

 

Helt uenig - jeg er ikke et sekund i tvivl om min datter ville blive bange i ensomheden.

og jo jeg havde lærere jeg var bange for....

Isolation og udelukkelse af fællesskabet kan give frygtsymptomer. 

Ved ikke om det er mit  du læser som de ikke må opleve noget ubehageligt? Hmm hvorfor skal jeg påføre ubehageligheder til et barn? De må opleve der er en konsekvens og den konsekvens formodentlig ikke er særlig sjov da de jo har brudt en regel, de må gerne blive sure over konsekvensen, men de skal også opleve konsekvensen er relevant for handlingen og ikke bare er en straf. Når min dreng her hjemme ikke vil komme og spise fordi han spiller iPad så kan konsekvensen være at han ikke skal spille iPad i morgen, men det skal da ikke være han ikke må fredagsslik for det har jo ikke noget med hinanden at gøre.

og udover det synes jeg der en verden til forskel fra hjemme og i skolen. I skolen møder jeg børnene professionelt og skal have et mål og en logik i det jeg gør også i konsekvenserne og det skal være funderet i teori, erfaring og det enkelte barn. Hvor her hjemme må jeg godt være dejlig upædagogisk.

lineog4 skriver:

Nej det vil de da ikke. Som udgangspunkt ønsker de fleste børn (her taler jeg ikke teenagere) at gøre det rigtige. Miner han godt nok 10 drengen i historien og har ramt præteen årene (har selv en her hjemme og kan da høre fra hende det med at ville gøre forkert for at se grænser er ved at komme). Men et barn i 1. Klasse eller 2. Klasse har et dybfølt ønske om at gøre godt og hvis vi dog bare mødte børnene sådan så ville vi komme langt. Det betyder ikke at curle, det betyder ikke der ikke er konsekvens, det betyder ikke at være vag.

Men at møde et barn hver dag med troen på barnet vil det gode frem for troen på de vil snyde og vil det dårlige.... sådan møder jeg mine elever og det sjove er de for størstedelen så rent faktisk lever op til mine forventninger, og gør de ikke så finder jeg en konsekvens der passer til "synden" og ikke bare en fordi der skal være konsekvens 

Man kan som udgangspunkt ikke sammenligne en 6 årig med en 10 årig. Jeg havde en elev som gik i 4. Han glemte konsekvent sin madpakke for så måtte han gå hjem og hente den. Det blev så i timen for middagspausen var rimelig kort. Lige indtil vi sagde at han måtte hente den i pausen inden. Så glemte han den ikke igen. 

Her kan man så udlede at han i hvert fald havde fundet en god fidus for at slippe for timen.

Har da også et par gange snuppet en 5. klasse i at gemme sin taske.

Jeg er enig med dig i, at børn skal mødes med et positivt sind. Det gør jeg også selv. Men min erfaring er, at børn også er lynhurtige til at spotte hvis man giver dem en lillefinger. Kan nævne mange eksempler. Men det gør da stadig ikke, at jeg reder alle over en kam. Jeg er positiv indtil de beviser andet men samtidig så er jeg klar over hvor grænserne går.. 

lineog4 skriver:

Helt uenig - jeg er ikke et sekund i tvivl om min datter ville blive bange i ensomheden.

og jo jeg havde lærere jeg var bange for....

Isolation og udelukkelse af fællesskabet kan give frygtsymptomer. 

Ved ikke om det er mit  du læser som de ikke må opleve noget ubehageligt? Hmm hvorfor skal jeg påføre ubehageligheder til et barn? De må opleve der er en konsekvens og den konsekvens formodentlig ikke er særlig sjov da de jo har brudt en regel, de må gerne blive sure over konsekvensen, men de skal også opleve konsekvensen er relevant for handlingen og ikke bare er en straf. Når min dreng her hjemme ikke vil komme og spise fordi han spiller iPad så kan konsekvensen være at han ikke skal spille iPad i morgen, men det skal da ikke være han ikke må fredagsslik for det har jo ikke noget med hinanden at gøre.

og udover det synes jeg der en verden til forskel fra hjemme og i skolen. I skolen møder jeg børnene professionelt og skal have et mål og en logik i det jeg gør også i konsekvenserne og det skal være funderet i teori, erfaring og det enkelte barn. Hvor her hjemme må jeg godt være dejlig upædagogisk.

Men hvad skulle straffen så være for ikke at have gymnastiktøj med? Er det da ikke at han stadig dyrker motion uden at svede..

Skouboe skriver:

Er jeg den eneste der ikke opfatter det som en straf??

Han har ikke sit gymnastiktøj med, og kan derfor ikke deltage i gymnastikken sammen med resten af klassen.

Det er en helt almindelig regel på den pågældende skole at så går man runder i skolegården. Det er måske usandsynligt kedeligt, men næppe en straf. Og han har vel gået i 1½ time, fordi det er længden af gymnastiktimen... Derudover betyder termen "årest koldeste dag" altså ikke så meget lige præcist i år.

Da jeg gik i skole for efterhånden mange år siden var det sådan at hvis man havde glemt gymnastiktøj eller senere ikke kunne deltage i svømning pga. fx mens, blev man sendt ud og gå en tur.

Jeg kan simpelthen ikke se andet i den sag end en curling mor og BT's sensationslyst...

Nej jeg kan heller intet forkert se i det.  

"Den fulde version":
http://www.b.dk/nationalt/er-stroppeture-til-skole boern-ok

- bare lige for at slå fast at det IKKE er en "BT-historie"