Må dit barn rejse sig fra bordet?

MorDk skriver:

Jeg tvinger aldrig mine børn til at sidde til vi voksne har spist færdigt. Heller ikke ude. Mine børn er ikke så store og det er først da min søn blev 3 at vi begyndte at "kræve" lidt mere bordskik. 

Er vi ude og der er andre børn der går fra bordet ser vi situationen an. Tvinger da ikke min søn til at blive siddende til de voksne er færdige. Mener jeg heller ikke jeg skriver nogen steder. 

Jeg er klar over der er foreskel på voksne og børn. 

Men det er igennem opdragelse man former sine børn så de kan begå sig når de bliver voksne (forhåbentligt) 

Jeg siger ikke at børn som må gå til og fra bordet som det passer dem er uopdragene eller ikke kommer til at begå sig som voksne. Men det er min mening og holdning at man godt kan præsentrere dem for almen høflighed. Nemlig at holde lidt bordskik. Også selvom de er børn. Alt med måde og efter hvordan situationen er. 

jeg har ikke læst dine andre svar, du citerede mig og så svarede jeg bare udfra hvad du skrev til mig. men jeg ser det slet ikke som opdragelse, hverken god eller dårlig, og jeg kan slet ikke kæde det sammen med mit barn nu og så hendes opførsel som voksen. Jo måske hvis man SKAL blive sidsende og bliver tvunget , der har jeg en veninde som husker tilbage på det med en knude i maven, (hun skulle også spise op, og det var altså forældrene der øste op og ikke hende selv, og drikke 1 glas mælk inden hun måtte rejse sig) 

jeg tror bare vi ser forskelligt på det, for jeg kan slet ikke se sammenhængen mellem barneliv og senere liv, og børn og voksne , og det at skulle sidde til alle er færdige... 

MorDk skriver:

Ja men det er vel fra barn af man skal lære at vise respekt, tage hensyn, vente på tur osv. Og jeg har bare den holdning at hvis voksne mennesker gør sådan nogle ting er det mangel på opdragelse. 

Nå det er sagt så tvinger jeg skam ikke min børn til at blive siddende. De er ikke så gamle. Min ældste er 3,5 år. MEN det er for ham naturligt at sige tak for mad og spørge om han må rejse sig. Hvis han har spist på 2 minutter og vil ind og lege. Så er det et nej. For det ser jeg bestemt ingen grund til. 

mor:) skriver:

Jeg og mine søstre skulle ikke blive siddende da vi var små og vi gør det skam som voksne.

Det er da også dejligt men nu var det sådan generel holdning jeg har til opdragelse at begynde på det når de er små istedet for at vente. Tror bare du misforstår det jeg skriver. Siger hverken det der godt, skidt, forkert osv. Kommer bare med min mening/holdning.

isabellasmor skriver:

jeg har ikke læst dine andre svar, du citerede mig og så svarede jeg bare udfra hvad du skrev til mig. men jeg ser det slet ikke som opdragelse, hverken god eller dårlig, og jeg kan slet ikke kæde det sammen med mit barn nu og så hendes opførsel som voksen. Jo måske hvis man SKAL blive sidsende og bliver tvunget , der har jeg en veninde som husker tilbage på det med en knude i maven, (hun skulle også spise op, og det var altså forældrene der øste op og ikke hende selv, og drikke 1 glas mælk inden hun måtte rejse sig) 

jeg tror bare vi ser forskelligt på det, for jeg kan slet ikke se sammenhængen mellem barneliv og senere liv, og børn og voksne , og det at skulle sidde til alle er færdige... 

Nej men igen igen igen så skriver jeg heller ikke omkring at skulle sidde til alle er færdige.... ihhhhhh for dælen...

Muhmi skriver:

Ja det var da egentlig en spændende debat som vi kan tage her istedet for i den anden debat

 

Skal dit barn blive siddende ved bordet om aftenen eller må barnet løbe ud og lege / sætte sig ind og se fjernsyn / andet? mens I sidder og spiser?

Hvor gammel synes du et barn skal være før man begynder at lære barnet at blive siddende ved bordet indtil alle er færdige?

 

Herhjemme er Silas snart 3 år og vi er den sidste måneds tid begyndt at insistere på at han bliver siddende ved bordet. Ikke tvinge ham med skrig og skrål, men bede ham om at finde noget han kan beskæftige sig med mens vi andre spiser færdig. Dette er begyndt at fungere super godt og vi synes faktisk at vi får meget mere ud af aftensmads-tiden fordi vi sidder der alle sammen.

Silas er i en periode lige for tiden hvor han ikke spiser særlig meget om aftenen og er derfor hurtigt færdig og da det faktisk er det eneste tidspunkt i løbet af en lang dag uden ham, så vil vi rigtig gerne bruge den med ham. Så vi føler at vi mister endnu mere tid med ham, hvis han bare løber afsted og finder på noget andet at lave.

Vi mener jo også at han skal blive siddende fordi han ligeså godt kan lære det nu, som senere og hvor vil det være vidunderligt at komme til et selskab hvor ens barn bliver siddende (på sin vis) mens vi alle sammen spiser Selvfølgelig skal de have lov at lege når de er sammen med fætrene og kusinerne men det vil da alligevel være dejligt at have et høfligt barn. Det er da i hvert fald sådan jeg er blevet opdraget

 

Nå hvad er jeres mening om det?

Tror altså også forskellen er lidt hvor mange børn man har. Jeg kan ikke give anarki ved bordet for så ville der være nogen af børnene der får sultne fra bordet i iver efter at lege sammen, være sammen... Ergo selvom det kan føles hårdt nogen gange så skal de blive siddende sammen (Og ingen regler uden undtagelser hvis de er en af de dage). Da der kun var Dina kunne jeg være meget mere large.....

MorDk skriver:

Nej men igen igen igen så skriver jeg heller ikke omkring at skulle sidde til alle er færdige.... ihhhhhh for dælen...

Når det er da sådan jeg læser det? Men uanset, så er det i hvert fald blot min mening  

lineog4 skriver:

Tror altså også forskellen er lidt hvor mange børn man har. Jeg kan ikke give anarki ved bordet for så ville der være nogen af børnene der får sultne fra bordet i iver efter at lege sammen, være sammen... Ergo selvom det kan føles hårdt nogen gange så skal de blive siddende sammen (Og ingen regler uden undtagelser hvis de er en af de dage). Da der kun var Dina kunne jeg være meget mere large.....

Jeg ser det slet ikke som at være "large" når man blot ikke har de regler.... mine søskende og jeg er aldrig blevet tvunget til at sidde og vente på hinanden, og det har fungeret helt fint, og jeg synes da vi er glimrende opdraget og holder en fornuftig bordskik.....

Herhjemme er det ikke fastlagt...

Hvis det bare er os 3 herhjemme sidder vi ofte i stuen og spiser mens vi ser noget fjernsyn og så bliver han siddende indtil det vi ser er færdigt...

Hvis der er besøg af hans farfar sidder vi i køkkenet og så får han lov at løbe afsted (ofte med farfar i hånden ) når han er færdig med at spise...

han lærer at blive siddende i et stykke tid efter han selv mener han er færdig for at se om han måske kunne spise bare 3 bidder mere... Oftest lykkedes det faktisk

Vi har "strenge" regler om at der ikke må tages legetøj med ved bordet for at undgå at han kommer til at tabe/kaste dem over i maden og få det ødelagt...

isabellasmor skriver:

Jeg ser det slet ikke som at være "large" når man blot ikke har de regler.... mine søskende og jeg er aldrig blevet tvunget til at sidde og vente på hinanden, og det har fungeret helt fint, og jeg synes da vi er glimrende opdraget og holder en fornuftig bordskik.....

Large mente jeg ikke negativt, men mente bare at lader jeg den ene løbe så løber den anden uden at have spist færdig. Hvor da vi kun havde Dina havde jeg ikke de hensyn at tage for jeg skulle nok spise selv om hun rejste sig - og gjorde jeg ikke var det måske endda også meget godt 

når vi vælger at de skal blive siddende handler det ikke om bordskik, pli eller god/dårlig opførsel men alene om det praktiske. For mig er god opførsel alene at man spørger før man rejser sig ikke at man nødvendigvis bliver siddende....