Når svigermor er for meget!

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Lige et stort kram til dig! Først og fremmest er det skønt at bedstemor vil være med, men til en vis grænse. Som du skriver med kys på munden, det bryder jeg mig hellere ikke om - det er mor og far ! Herhjemme er storesøster også 5 år og hun får hellere ikke lov til at sidde alene i rummet med lillesøster (som også kun er 2 mdr) men hjertens gerne når vi er til stede ! Her har jeg bestemt at det kun er mig og min mand der giver flaske ( og helst mig) da jeg synes det er et vigtig bånd at bevare mellem moderen og barnet, da jeg ikke ammer også må folk blive mobset, men hvis jeg havde ammet kunne de jo hellere ikke ha givet mad! Så imens hun et så lille vil jeg kun give flaske og self. Min mand! men synes din kæreste skal mande sig op og sige hvordan i har det med det

Anonym skriver:

Nu er der ret mange af jer, som bider mærke i min beskrivelse af A..
Jeg må hellere få det uddybet lidt.
Hun ER en forfærdelig pige. Ja, undskyld hvis det støder nogen.
Nu har jeg været sammen med min kæreste i alle hendes leveår, så hun burde ikke have nogen grund til at opfører sig som en 'fremmede' overfor mig. Men det gør hun.. Hun siger faktisk kun grimme ting til mig. Her den anden dag, spurgte jeg om hun havde haft en god dag i skolen, hvortil hun svare: ''hvad fanden rager det dig?'' med det hvide ud af øjnene til følge!
Hun har det grimmeste sprog!

Ja, hun er tyk. Nok egentlig irrelevant - tror bare det var så i kunne danne jer et billede af hende? .
Hun spiser hvad hun vil - når hun vil. Hun har intet der minder om faste spisevaner. Vil hun have chips og cola ½ time før aftensmaden hjemme ved hende selv, jamen så finder hun det frem selv, og spiser gerne hele posen!
En dag havde svigermor sagt nej til hende (med chips før maden) - hun blev stiktosset, og smed hendes glas+cola efter hende, så det blev smadret på gulvet. Den bette fik et chok og begyndte at græde, så hende koncentrerede jeg mig om. Så sagde A: ''Så mor, nu kan du hygge dig med at få tørret det der op, og du kan få hende til at holde mund. Så ser jeg bare tv og spiser chips!''. Om jeg begriber det, låser hun dåren ind til stuen.. Der var glas i døren, så vi kunne se hvad hun lavede. Da hendes mor var færdig, råbte hun til hende at hun skulle lukke op. Hun ignorerede hende fuldstændig..

JEG syntes hun er ond, og dårligt opdraget. Fatter ikke hvordan der kunne komme så opdragen og dejlig en mand ud af det, som min kæreste.
Jeg kan på ingen måde lade hende sidde med mit barn!

Ja, hun er dårligt opdraget. Og det er dét - hun er ikke ond, og hun er ikke forfærdelig - men hun opfører sig forfærdeligt. 

Børn vil allerhelst gøre det rigtige, ingen har lyst til at blive opfattet som forkerte, ucharmerende og forfærdelige. Det er sørgeligt, at du, når du har kendt hende, siden hun for ikke så længe siden var baby, ikke kan få øje på, at hun bare er et lille barn, der bliver svigtet af en konfliktsky mor. 

Jeg kunne sådan ønske mig for et barn som hende, at nogen - fx hendes voksne storebror - kunne og ville give hende en mere tydelig voksenomsorg med hvad dertil hører af konsekvens og påtale af negativ opførsel. Jeg forstår godt, at det ikke lige er det, der er overskud til, når I selv har et lille barn - men jeg synes, det er trist, at du som voksen ser så fjendtligt og fordømmende på et barn, der åbenlyst navigerer i kaos. 

Anonym skriver:

Nu er der ret mange af jer, som bider mærke i min beskrivelse af A..
Jeg må hellere få det uddybet lidt.
Hun ER en forfærdelig pige. Ja, undskyld hvis det støder nogen.
Nu har jeg været sammen med min kæreste i alle hendes leveår, så hun burde ikke have nogen grund til at opfører sig som en 'fremmede' overfor mig. Men det gør hun.. Hun siger faktisk kun grimme ting til mig. Her den anden dag, spurgte jeg om hun havde haft en god dag i skolen, hvortil hun svare: ''hvad fanden rager det dig?'' med det hvide ud af øjnene til følge!
Hun har det grimmeste sprog!

Ja, hun er tyk. Nok egentlig irrelevant - tror bare det var så i kunne danne jer et billede af hende? .
Hun spiser hvad hun vil - når hun vil. Hun har intet der minder om faste spisevaner. Vil hun have chips og cola ½ time før aftensmaden hjemme ved hende selv, jamen så finder hun det frem selv, og spiser gerne hele posen!
En dag havde svigermor sagt nej til hende (med chips før maden) - hun blev stiktosset, og smed hendes glas+cola efter hende, så det blev smadret på gulvet. Den bette fik et chok og begyndte at græde, så hende koncentrerede jeg mig om. Så sagde A: ''Så mor, nu kan du hygge dig med at få tørret det der op, og du kan få hende til at holde mund. Så ser jeg bare tv og spiser chips!''. Om jeg begriber det, låser hun dåren ind til stuen.. Der var glas i døren, så vi kunne se hvad hun lavede. Da hendes mor var færdig, råbte hun til hende at hun skulle lukke op. Hun ignorerede hende fuldstændig..

JEG syntes hun er ond, og dårligt opdraget. Fatter ikke hvordan der kunne komme så opdragen og dejlig en mand ud af det, som min kæreste.
Jeg kan på ingen måde lade hende sidde med mit barn!

Hun har jo en grund til at behandle dig som fremmed for du kan jo ikke fordrage hende og du kan heller ikke lide hendes mor - tro mig børn på 5 år er ikke dumme og de kan sagtens mærke en antipati. 

Jeg læser en beskrivelse af en pige der i den grad mangler en kompetent voksen, en voksen der kunne se hendes styrkesider (for jo dem har alle børn også de rædselsfulde), en voksen der sagde nej men ikke bar nag, en voksen der ville hende. Og nej det er måske ikke jer nu midt i babytravlhed, men I må altså ikke sige om en 5 årig hun er forfærdelig - hun gør forfærdelige ting og der er en verden til forskel på at være og på at gøre.

Ville gerne sige jeg havde ondt af dig, og det har jeg også et sted, ondt af du ikke kan få sagt fra så andre kender dine grænser og kan undgå at overskride dem - for vi er forskellige egentlig er der kun at hun lader en 5 årig alene med en baby på skødet og at hun giver flaske (ikke den 5 årlige men farmor) der overskrider mine grænser - og lyder jo fx ikke til det med flaske overskrider dine... Ergo kom jeg. Dit hjem som farmor ville jeg også være grænseoverskridende... 

Men kan faktisk kun mærke jeg har ondt af en 5 årig som ikke "bare" kan fortælle om sine grænser, og som skal være gæst i et hjem hvor hun ikke er velkommen og hvor hun opfattes som forfærdelig, uopdragen, tyk og så videre. Hun fortjener en tydelig voksen, en tydelige voksen der vil hende - havde jeg følt den antipati mod er af mine børn var jeg nok ikke kommet i det hjem mere, men jeg har også ressourcerne til at sige fra

Anonym skriver:

Altså der er han heldigvis rigtig forstående overfor det jeg siger og mener. Og i langt de fleste situationer, giver han mig ret og syntes det samme. Men det er aldrig i øjeblikket det sker. Der tænker han ikke så meget over det, siger han. Han er selvfølgelig blevet mere opmærksom på de forskellige ting, fordi jeg snakker om dem hver gang vi har været sammen.
Han har det på samme måde, med mine forældre, som jeg har med hans, når det kommer til at konfrontere. Er der noget han ikke syntes om, siger han det til mig, og så snakker jeg med dem. Det er heldigvis ikke sket ved mine. Altså mine forældre er suveræne! Det syntes han heldigvis også :-) De spørger om alt stortset. Bliver der det mindste, siger de: "Du skal hvis over til din mor/far". Det er SÅ dejligt, at de forstår at man gerne selv vil også :-)

Jeg synes i skal prøve at komme lidt omkring det ved at se dem mindre end i gør nu - opfind en masse travlhed.
Jeg siger det fordi den periode lige nu, hvor baby er så lille, den er så uendelig uendelig kortvarig

inden længe hopper og springer jeres datter rundt og så vil relationen mellem jer alle sammen også ændre sig.

jeg ved det er en rigtig "kujon"-løsning, men når barnet vokser og ændrer sig, så vil omgivelsernes relation til hende også forandre sig, så hvis det var mig ville jeg minimere problemerne ved at minimere samværet og så ellers lade tiden gå sin gang.

til jer, det er altid træls når den første tid bliver forstyrret af sådan nogle trælse situationer

Been there - done that! 

Du bliver nødt til at sige fra, da det overskrider dine grænser. Hvis ikke du siger noget, så ved din svigermor heller ikke det er galt 

Jeg kan godt forstå a vil være med - så hjælp hende  Sådan en lille baby er guld værd for en 5-årig pige  Jeg har min 3-årige pige med til alt hvad angår hendes lillebror på 5 mrd. og hun elsker det  Hun er med til at skifte ble, give sutteflaske, og generelt bare sidde med ham 

Under min graviditet med min ældste blev min svigermor værre og værre, og det eskalerede til jul forrige år, hvor vi nu ikke har kontakt mere. Jeg har inviteret hende hjem og se den mindste, men nu bliver det på mine præmisser. 

Jeg kan hilse og fortælle, at det ikke er bedre at min svigermor bor alene - og bor så tæt, så hun kan se ind af vores køkkenvindue  Hun er den type der ringer hver dag selvom vi bor så tæt - hvis vi ikke får taget telefonen på et tidspunkt, kommer der straks en sms om vi er sure på hende 

Jeg synes bestemt du skal NYDE at svigermor elsker dit barn så meget..
Hvis noget bliver for meget, synes jeg du skal få sat fra, det er trods alt dit barn.. Det er da træls du skal gå med så meget vrede i kroppen..

Jeg ville ønske at mit barn tillod at svigermor hjalp meget mere til..
Her vil svigerforældrene rigtig gerne vores barn, desværre er vores barn MEGET morsyg og har altid været det.. Så for mig er det ren og skær luksus når de hygger

Lotus86 skriver:

Har godt nok lidt svært ved at forstå mange af de kommentarer om at du skal nyde, at din svigermor gør dig smadder ked af det. Det kan godt være at hendes gøren i nogles øjne vil være en hjælp, men når du ikke har det godt med det, så det jo ikke nogen hjælp. Hun træder på dig, og respekterer ikke dine grænser, og det er ikke okay. Man kan godt være glad for sit barnebarn uden man behøver gå over morens grænser. Jeg kan 100% forstå dig, man er så sårbar som nybagt mor, og følelserne sidder uden på tøjet. Som mange andre også råder dig til, så bliver du nødt til at sige noget, jeg ville dog nok ikke sætte mig ned og tage en snak med hende, men sige noget i de enkelte situationer når de opstår, og så er det bare ærgerligt hvis hun bliver sur, det er jeres barn, og tingene skal foregå på jeres præmisser, ikke hendes.

Fuldstændig enig. 

Det er ikke okay. 

Din datter ER stadig helt ny. 

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Det er ikke hendes hensigt, at gøre det i en ond mening, tværtimod ved hun af erfaring, at det nogengange er rart, at nogle tager over så man kan trække vejret og slappe af.
Jeg ville sige til svigermor, at al form for bleskift, tøjskift og give flaske kun skal gøres af de voksne, da du/i ikke finder tryghed, at lade en 5 årig om det.
Jeg synes DU skal fortælle din svigermor hvad der går dig på og ikke lade din kæreste om det, da det er en frustration du render rundt med.
Tøv ikke, det er jeres barn det drejer sig om

Jeg tror det er blevet vanskeligt for dig, fordi du efterhånden har ladet hende trumfe lidt for meget, og derved givet dig indtrykket af, at det er okay hun gør alle de ting. Selvfølgelig skal en bedstemor ha plads og rum og alt det - og det kan virke som et angreb hvis I ligefrem sætter jer ned og 'tager en alvorlig snak'.

Jeg ville nok lade hende være i det hele store og så kun påpege enkelte ting. Ellers virker det som et surt opstød, som hun måske ikk tager til dig fordi hun afskriver det med at du har sovet for lidt eller er hormonel (eller noget tredje).

Hvad angår den 5 årige er du nødt til at komme på banen og være mere verbal. Og der må du nok henvende dig til svigermoderen og sige, at det ikke er så fedt at hun skifter dit barn/giver mad eller hvad det nu er.

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Jeg fik min datter den 22/9 2012. Der fik vi også meget hjælp fra svigermor noget hjælp var dejlig men noget af det var også for meget. Hun begynde at overtage rollen som forældre og gøre som hun havde gjort ved hendes børn. Selv om vores datter ikke rigtig gad. Så havde vi en konflikt med dåbskjole. Men ende med at købe en. Efter det tog vi en lang snak mig og svigermor. Og sagde hun godt måtte bakke lidt i baggrunden. Og lade os være forældre. Hun skal være farmor ikke forældre. Men fik heller ikke min kæreste til at sige noget det måtte jeg selv. Og nu er der noget så siger vi det. Så nu er hun farmor en god farmor hvor min datter har det sjovt og der sker noget. Er lidt over 12 uger henne nu. Så spændt og se hvordan det bliver når næste kommer. Mine egne forældre snakker jeg ikke så meget med. Så de er her ikke så meget. De blev skilt for 5 år siden og har nu deres nye familie så de har ikke rigtig tid til min familie. Men dem der går glip af en masse. Men kender problemet til svigermor. Men syntes jeg høre det mange steder så tror det skal være sån. Mit råd er og tage en snak med hende så hun måske forstå hvordan du har det.