Det skal også nævnes, at min pige blev født i uge 35, og har lige fra dag 1, haft brug for at være meget sammen med sin mor og far. Vi brugte den første uge af hendes liv på sygehuset, hvor vi kun havde haft besøg af mine forældre og 2 søstre. Min kærestes familie kom ikke, fordi at hans lillesøster ikke måtte være på neonatalafdelingen. (Aldersgrænsen var 12år). Da vi blev udskrevet, sagde vi til venner og familien, at vi gerne ville være foruden besøg de første par dage, for at den lille stille og roligt vennede sig til de nye omgivelser og lugte osv.
Allerede dagen vi kom hjem, to timer efter, stod min svigermor og A hjemme ved os og ville se hende.. Der følte jeg at hun kørte sig eget show, og var ligeglad med vores 'regler'.. Min kæreste sagde også til hende, at det ikke var iorden. De så hende, men kørte igen efter 3 kvarter. (Meget lange 3 kvarter!)
Tro det eller ej, så kom hun igen dagen efter, med hendes mor. (Min kærestes mormor, vores piges oldemor). Og så VILLE de begge to bare holde hende. De blev virkelig sure, da jeg hentydede til at jeg ikke ville have det.. Mormoren/oldemoren tog hende ud af armene på mig, bogstavligtalt.

Jeg var så følsesladet, at hvis jeg havde sagt noget til hende, havde jeg givet mig til at tude.. Det magtede jeg ikke..
Altså jeg tror også at jeg ville se helt anderledes på det hele, hvis min svigermor spurgte om tingene - i stedet for bare at handle. Og hvis vi havde fået en bedre start fra starten af..
Anmeld