Når svigermor er for meget!

Anonym skriver:

Det skal også nævnes, at min pige blev født i uge 35, og har lige fra dag 1, haft brug for at være meget sammen med sin mor og far. Vi brugte den første uge af hendes liv på sygehuset, hvor vi kun havde haft besøg af mine forældre og 2 søstre. Min kærestes familie kom ikke, fordi at hans lillesøster ikke måtte være på neonatalafdelingen. (Aldersgrænsen var 12år). Da vi blev udskrevet, sagde vi til venner og familien, at vi gerne ville være foruden besøg de første par dage, for at den lille stille og roligt vennede sig til de nye omgivelser og lugte osv.
Allerede dagen vi kom hjem, to timer efter, stod min svigermor og A hjemme ved os og ville se hende.. Der følte jeg at hun kørte sig eget show, og var ligeglad med vores 'regler'.. Min kæreste sagde også til hende, at det ikke var iorden. De så hende, men kørte igen efter 3 kvarter. (Meget lange 3 kvarter!)
Tro det eller ej, så kom hun igen dagen efter, med hendes mor. (Min kærestes mormor, vores piges oldemor). Og så VILLE de begge to bare holde hende. De blev virkelig sure, da jeg hentydede til at jeg ikke ville have det.. Mormoren/oldemoren tog hende ud af armene på mig, bogstavligtalt. Jeg var så følsesladet, at hvis jeg havde sagt noget til hende, havde jeg givet mig til at tude.. Det magtede jeg ikke..
Altså jeg tror også at jeg ville se helt anderledes på det hele, hvis min svigermor spurgte om tingene - i stedet for bare at handle. Og hvis vi havde fået en bedre start fra starten af..

Det du beskriver her, er bare slet ikke i orden. Det beskriver også meget godt, hvordan hun er fuldstændig lige glad med dine grænser, og kun tænker på sig selv og ikke jer og barnet. 

Jeg synes du skal informere din svigermor om, at du har brug for en pause i jeres samvær i et stykke tid for at samle ny energi. I den tid bliver du og din kæreste enige om nogle få og meget klare regler for samvær med jeres barn. Det kunne f.eks. være:

- Kun voksne giver hende mad

- Man spørger først inden man tager hende

- Man spørger først inden man kommer på besøg

osv.  

Når I er klar igen til at se hende, så meddel hende jeres regler og sig, at sådan er det for fremtiden. Kan hun ikke acceptere det, jamen så er hun ikke velkommen i jeres hjem. Du bliver nød til virkelig at stå fast, men husk at tage de regler med, som du virkelig mener er nødvendige. Tag dine kampe med omhu og vær retfærdig. Hun skal selvfølgelig også have lov til at sidde med sit barnebarn og være der i hendes liv. 

Først svigermor. Det er tydeligt hun overskrider dine grænser, men kender hun dem. Det er så nemt at blive irriteret på folk, sige de overskrider grænser osv. Men man skal jo give folk en chance ved at lade dem kende ens grænser, de står jo ikke skrevet på ens bluse i neon.

Feks. Da min søn blev et flaskebarn der fortalte jeg alle der gad høre det, at vi ønskede det kun var far og mor der gav flaske.

Når det er sagt kan jeg også huske hvor usikker jeg var første gang og hvordan andre kunne overskride mine grænser fordi jeg ikke 1. Ikke kendte mine egne grænser og 2. var usikker på om grænserne nu var rigtige. Feks. Var der en der altid ville holde min datter, og min datter skreg når hun kom i hendes arme og jeg sad bare og led. Har prøvet det med den sidste også og nu har jeg en sikkerhed som mor og gik bare over og tog ham og sagde: det skal nok blive bedre, men lige nu siger han fra.

Men giv nu din svigermor en chance kridt banen op og fortæl hende hvad der generer dig frem for garanteret at stråle af utilfredshed og give en stemning hvor du er den dumme.

Så er der lillesøster, ej må indrømme jeg får ondt i maven - stakkels pige. Bare tænk et øjeblik det er din datter om 5 år, der bliver beskrevet med de ord, og hun ikke en gang kan få lov at holde sig væk fra den person der i den grad ikke kan lide hende. Intet barn på 5 år er ondt, og ja hun får overskredet dine grænser qua hendes mor, men igen først skal de kende dine grænser, derefter skal hendes mor fastholde dine grænser og først når pigen så stadig tager din datter trods nej fra dig og sin mor, ville jeg begynde at problematisere pigen.

Vi har alle forskellige grænser, og en stor pige på slutningen af det 5. År ville jeg være på grænsen til også at give lov til at give tøj på. Mener faktisk min datter hjalp med Liam og hun var 4 1/2 da han blev født. Hun måtte sidde med ham så meget hun lystede hvis han ikke skulle spise eller sove - dog altid med en voksen ved siden af (løgn er løbet ude af stuen et par gange men kun et sekund eller to).

Det havde jeg slet ikke kunne klare med min første havde klart nogen helt andre grænser med hende, var meget mere bange, meget mere behov for hun bare var min osv. Grunden til jeg skriver om mig selv, er for at forklare grænser skal kommunikeres for de er foranderlige, personlige og man kan ikke kende dem uden at få dem fortalt.

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Det er skisme ikke nemt at være svigermor og faster.

Der er jo ikke sket noget. Rolig nu.

De er glade for din datter, det må da være skønt!!

Synes du overreagerer. Der ligger hvis en anden vrede til grunde for alt det her. sorry.

Muhmi skriver:

Puha hvor er der meget vrede i dit indlæg, det må da være helt uudholdeligt at gå rundt med?

 

Hvorfor er du så sur på din svigermor? Det er hendes barnebarn jo? Skal hun ikke have lov til at være med?

Jeg kan godt forstå dine tanker, mht at kysse på munden når hun er ryger. Men så sig fra, ganske enkelt bare sig: Vi vil gerne have at du lige vasker læberne inden du kysser på babyen.

Det er jo forståeligt at I gerne vil have det.

Prøv at tænke sådan her. Din svigermor tog sig af din kæreste/mand og lavede en mand du gerne ville have børn med og som du gerne ville leve sammen med, er hun så SÅ forfærdelig som du gør hende til? Eller er det fordi dine grænser bliver overskredet og du ikke kan finde ud af at sige stop?

Hvorfor skulle hun spørge om lov til at skifte hendes barnebarn? Det er da en meget naturlig ting at gøre i min verden. Var det en totalt fremmed der bare begyndte at skifte mit barn, så ja, så ville jeg syntes det var grænseoverskridende... Men din datters KØD OG BLOD, din kæreste stammer jo altså direkte fra hende...

Ej, jeg har også haft mine problemer med svigermor der gerne vil ditten og datten, men jeg har lært bare at NYDE at hun så gerne vil mine børn, for hvor er det bare SUPER at have en bedstemor der ELSKER sine børnebørn og VIL dem, hele tiden. 

Prøv at slippe din vrede og prøv at åbne øjne for de gode ting hun jo gør, hun giver dig et lille frirum for at tage en kop kaffe istedet for en ble? Det er da super at hun vil det

Det var lige det jeg ville ha skrevet!

Og ellers så tænker jeg at du ska tage en meget stille og rolig snak med din kæreste, hvor du forklare ham, at du har svært ved at sige fra overfor svigermor, og at han derfor er nød til at træde til! Vh stine

Først og fremmest så får du lige et kram  Det har du brug for! Og så vil jeg sige at jeg fuldt ud kan forstår dig! 

Din svigermor kan ikke læse dine tanker og du bliver nød til at åbne munden og melde klart ud. Fortæl hvad du tænker/føler. 

Jeg synes mange af svarene herinde handler om hvor meget svigermor elsker sit barnebarn og at du bare skal være glad. 

Men... hvad med dig og dine følelser? Næææ du dit barn og dig er vigtigst! At være bedstemor er ens betydende med at man har ret til alt omkring barnet inkl bleskift. At skifte ble på en baby er for barnet også en tillidssag og barnet skal føles nærhed og tryghed. Derfor skifter man altså ikke bare en baby uden at have moderen eller faderen ind over (min mening) At være bedstemor er ikke en ret. Det er noget man gør sig "fortjent" til

Jeg havde det som dig. Jeg kunne ikke have at mine børn gik på "omgang" og ikke alle og enhver skulle skifte, holde osv. Heller ikke selvom de var nær familie. 

Vi er alle forskellige. Du skal ikke føle dig forkert fordi du har disse følelser. Det er DINE følelser og det er der ingen der kan tage fra dig. Heller ikke et forum som dette. 

Men mit bedste råd er: Lyt til din mavefornemmelse, dit hjerte, følelser og mærk/fornem/se dit barn. og vurder situationen ud fra det. DU er din datters STEMME. Du må sige fra på hendes vegne også. Glem ikke det!

Kram herfra ♥

esioul skriver:

Det er skisme ikke nemt at være svigermor og faster.

Der er jo ikke sket noget. Rolig nu.

De er glade for din datter, det må da være skønt!!

Synes du overreagerer. Der ligger hvis en anden vrede til grunde for alt det her. sorry.

Hvordan kan du sige det? Hvorfor er det ok at TS føler som hun gør?

Jeg sys svigermor fremstår grænseoverskridende...

Muhmi skriver:

Puha hvor er der meget vrede i dit indlæg, det må da være helt uudholdeligt at gå rundt med?

 

Hvorfor er du så sur på din svigermor? Det er hendes barnebarn jo? Skal hun ikke have lov til at være med?

Jeg kan godt forstå dine tanker, mht at kysse på munden når hun er ryger. Men så sig fra, ganske enkelt bare sig: Vi vil gerne have at du lige vasker læberne inden du kysser på babyen.

Det er jo forståeligt at I gerne vil have det.

Prøv at tænke sådan her. Din svigermor tog sig af din kæreste/mand og lavede en mand du gerne ville have børn med og som du gerne ville leve sammen med, er hun så SÅ forfærdelig som du gør hende til? Eller er det fordi dine grænser bliver overskredet og du ikke kan finde ud af at sige stop?

Hvorfor skulle hun spørge om lov til at skifte hendes barnebarn? Det er da en meget naturlig ting at gøre i min verden. Var det en totalt fremmed der bare begyndte at skifte mit barn, så ja, så ville jeg syntes det var grænseoverskridende... Men din datters KØD OG BLOD, din kæreste stammer jo altså direkte fra hende...

Ej, jeg har også haft mine problemer med svigermor der gerne vil ditten og datten, men jeg har lært bare at NYDE at hun så gerne vil mine børn, for hvor er det bare SUPER at have en bedstemor der ELSKER sine børnebørn og VIL dem, hele tiden. 

Prøv at slippe din vrede og prøv at åbne øjne for de gode ting hun jo gør, hun giver dig et lille frirum for at tage en kop kaffe istedet for en ble? Det er da super at hun vil det

fordi det er almen pli og opdragelse at man spørger først!

MorDk skriver:

Hvordan kan du sige det? Hvorfor er det ok at TS føler som hun gør?

Jeg sys svigermor fremstår grænseoverskridende...

Altså nu er det jo en debat.

Det er jo klart disse konflikter opstår, hvis ikke TS giver udtryk for sine grænser, men derimod brænder inde med det. Og der er derfor jeg ikke mener det er nemt at være svigermor og faster. De er jo ikke tankelæsere.

Det er da helt ok at have de følelser, men JEG synes det er at overreagere.

Det kan godt være svigermor fremstår grænseoverskridende, men hvad skal hun gøre når TS ikke har sagt fra??? 

Det er jo nemt at være indebrændt og sur, men man bliver nød til at åbne op hvis man har noget på hjertet.

Nu er der ret mange af jer, som bider mærke i min beskrivelse af A..
Jeg må hellere få det uddybet lidt.
Hun ER en forfærdelig pige. Ja, undskyld hvis det støder nogen.
Nu har jeg været sammen med min kæreste i alle hendes leveår, så hun burde ikke have nogen grund til at opfører sig som en 'fremmede' overfor mig. Men det gør hun.. Hun siger faktisk kun grimme ting til mig. Her den anden dag, spurgte jeg om hun havde haft en god dag i skolen, hvortil hun svare: ''hvad fanden rager det dig?'' med det hvide ud af øjnene til følge!
Hun har det grimmeste sprog!

Ja, hun er tyk. Nok egentlig irrelevant - tror bare det var så i kunne danne jer et billede af hende? .
Hun spiser hvad hun vil - når hun vil. Hun har intet der minder om faste spisevaner. Vil hun have chips og cola ½ time før aftensmaden hjemme ved hende selv, jamen så finder hun det frem selv, og spiser gerne hele posen!
En dag havde svigermor sagt nej til hende (med chips før maden) - hun blev stiktosset, og smed hendes glas+cola efter hende, så det blev smadret på gulvet. Den bette fik et chok og begyndte at græde, så hende koncentrerede jeg mig om. Så sagde A: ''Så mor, nu kan du hygge dig med at få tørret det der op, og du kan få hende til at holde mund. Så ser jeg bare tv og spiser chips!''. Om jeg begriber det, låser hun dåren ind til stuen.. Der var glas i døren, så vi kunne se hvad hun lavede. Da hendes mor var færdig, råbte hun til hende at hun skulle lukke op. Hun ignorerede hende fuldstændig..

JEG syntes hun er ond, og dårligt opdraget. Fatter ikke hvordan der kunne komme så opdragen og dejlig en mand ud af det, som min kæreste.
Jeg kan på ingen måde lade hende sidde med mit barn!

MorDk skriver:

Først og fremmest så får du lige et kram  Det har du brug for! Og så vil jeg sige at jeg fuldt ud kan forstår dig! 

Din svigermor kan ikke læse dine tanker og du bliver nød til at åbne munden og melde klart ud. Fortæl hvad du tænker/føler. 

Jeg synes mange af svarene herinde handler om hvor meget svigermor elsker sit barnebarn og at du bare skal være glad. 

Men... hvad med dig og dine følelser? Næææ du dit barn og dig er vigtigst! At være bedstemor er ens betydende med at man har ret til alt omkring barnet inkl bleskift. At skifte ble på en baby er for barnet også en tillidssag og barnet skal føles nærhed og tryghed. Derfor skifter man altså ikke bare en baby uden at have moderen eller faderen ind over (min mening) At være bedstemor er ikke en ret. Det er noget man gør sig "fortjent" til

Jeg havde det som dig. Jeg kunne ikke have at mine børn gik på "omgang" og ikke alle og enhver skulle skifte, holde osv. Heller ikke selvom de var nær familie. 

Vi er alle forskellige. Du skal ikke føle dig forkert fordi du har disse følelser. Det er DINE følelser og det er der ingen der kan tage fra dig. Heller ikke et forum som dette. 

Men mit bedste råd er: Lyt til din mavefornemmelse, dit hjerte, følelser og mærk/fornem/se dit barn. og vurder situationen ud fra det. DU er din datters STEMME. Du må sige fra på hendes vegne også. Glem ikke det!

Kram herfra ♥

MorDK, tak for dit indlæg!
Det er jo fuldstændig på den måde jeg har det! Det er bare som om hun ikke tænker, at det er sådan man har det, når de er så små?
Selvfølgelig ved jeg ikke om hun selv har haft det sådan.. Hun tog hvis til en lidt vild 30års fødselsdag, dagen efter hun fødte A ..
Man er bare ikke ens. Det ville jeg aldrig kunne gøre!