Når svigermor er for meget!

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Jeg fik min datter den 22/9 2012. Der fik vi også meget hjælp fra svigermor noget hjælp var dejlig men noget af det var også for meget. Hun begynde at overtage rollen som forældre og gøre som hun havde gjort ved hendes børn. Selv om vores datter ikke rigtig gad. Så havde vi en konflikt med dåbskjole. Men ende med at købe en. Efter det tog vi en lang snak mig og svigermor. Og sagde hun godt måtte bakke lidt i baggrunden. Og lade os være forældre. Hun skal være farmor ikke forældre. Men fik heller ikke min kæreste til at sige noget det måtte jeg selv. Og nu er der noget så siger vi det. Så nu er hun farmor en god farmor hvor min datter har det sjovt og der sker noget. Er lidt over 12 uger henne nu. Så spændt og se hvordan det bliver når næste kommer. Mine egne forældre snakker jeg ikke så meget med. Så de er her ikke så meget. De blev skilt for 5 år siden og har nu deres nye familie så de har ikke rigtig tid til min familie. Men dem der går glip af en masse. Men kender problemet til svigermor. Men syntes jeg høre det mange steder så tror det skal være sån. Mit råd er og tage en snak med hende så hun måske forstå hvordan du har det. 

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Jeg havde ikke helt tålmodighed til at læse hele tråden igennem, men ang. det som nogle har skrevet, om at din svigermor bare vil hjælpe, det kan jeg slet ikke forstå.

Jeg tænker da at hvis du havde brug for hjælp skulle du da nok sige til og indtil da skal hun slet ikke blande sig så meget som du har skrevet. Det synes jeg ihvertfald ikke er i orden.

Nu så jeg også du havde skrevet at hun er født i uge 35 og faktisk er hun jo et præmature barn og har slet slet ikke behov for andre end sin mor og far.

Jeg har selv født i uge 28+5 og ved at et præmature børn slet ikke må være så tæt på andre børn.

Jeg er selv konfliktsky, men når det kommer til min søn så er jeg ret ligeglad og siger fra og det synes jeg helt klart at du skulle gøre. Så længe du ikke gør det, kan hun ikke vide hvad du føler.

jeg tænker at hvis du føler at A er så frygtelig så er det fordi hun mangler grænser i stor grad, hvilket desværre kan ske hvis hun er den sidste og den lille. Men så må du sætte grænserne når hun er hos jer, det gør jeg med de børn der kommer i vores hjem, mit hjem mine regler, og da jeg mødte min mand, havde hans børn ingen grænser og jeg synes at deres opførelse var frygtelig og højlydt og så videre, i dag har de grænser og de er helt nede på jorden igen.

Puha håber aldrig nogen har omtalt mine børn på den måde du omtaler A. Det lyder ikke som et kompetent børnesyn.

Ang svigermor, så har jeg selv en svigermor der overtræder mine grænser lige pt, hun er meget anmassene og insistere på at vil have min datter med hjem, og hun er altså kun 8 uger, men jeg siger fra, siger det mener jeg hun er for lille til lige nu, men der vil komme masser af tid, og selvfølgelig skal hun nyde hendes farmor, men ikke nu. Pg hun er også typen der går med hende når hun er lidt ked af det, og vil sidde med hende hele tiden, og i mit moderhjerte irritere det mig, men mest fordi JEG vil sidde med min pige, men på den anden side, så gør min svigermor det jo kun fordi hun elsker vores datter, og vil gerne aflaste mig, og hvis jeg ikke siger fra, hvor kan hun så vide fra at jeg ikke har brug for den aflastning eller i hvert fald at jeg ikke ønsker den.

Det er oftere nemmere med ens egne forældre fordi dem føler man at man nemmere kan sige fra over for. Men snak med hende. Om hun tog i byen lige efter at have født den sidste er vel så vidt udvedkommende og den første er altid det meste specielle fordi alt er så nyt, men når man har fået flere, jeg siger ikke det bliver rutine, men man har prøvet det før, så man kender det og følelserne