Når svigermor er for meget!

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Jeg synes du har helt ret - dit barn skal ikke passes af en 5 årig og det er dig der bestemmer hvem og hvornår andre må give mad og skifte. Din svigermor skal ikke kysse den lille på munden, når det er for privat for dig. Du er pigens mor - hun bør være i tættes kontakt med dig - og har derfor brug for at du har det godt med den måde andre interagerer med hende på.

Svigermor er ikke den "voksne" i forhold til jeres barn - det er dig, så du må tage voksen ansvaret på dig, sige stop og sætte grænser. Det skal selvfølgelig ikke ske foran den 5 årige. Du kan forvente at svigermor ikke kan forstå din holdning - men så må du bare tænke at det er fordi hun ikke er "den voksne" i denne relation. Hun må rase ud og med tiden finde sin nye plads- for du har retten på din side.

Held og lykke med - mange af os har været der enten med den ene eller den anden.

Anonym skriver:

Tro det eller ej, så kom hun igen dagen efter, med hendes mor. (Min kærestes mormor, vores piges oldemor). Og så VILLE de begge to bare holde hende. De blev virkelig sure, da jeg hentydede til at jeg ikke ville have det.. 

Du skal ikke hentyde. Hvis der er noget du ikke vil have, så skal du sige Nej!

Jeg forstår godt at du går og bliver vred og indebrændt over svigermor, når du ikke får sagt fra. Du bliver sur - og din svigermor kan jo på ingen måde lære dine grænser at kende, når du ikke siger noget.

Når det er sagt, så skal du måske vælge dine kampe. Jeg ville nok tænke at om hun feks skifter ble, selvom den ikke trænger, betyder måske ikke så meget. Så længe det er en hyggestund for din datter.

Når hun sætter sig godt til rette med din datter, så lad dem da hygge lidt. Hvis din datter græder eller virker som om hun ikke gider det, så går du selvfølgelig hen og tager hende.

Mht A, så er det også dig, der skal sætte grænserne der. Sig "det der er du ikke helt stor nok til, det gør jeg lige." Og så kan du jo prøve at involvere hende på de punkter, du synes hun kan i stedet. 

En pige på 5 år er ikke selv skyld i at hun er overvægtig, at hun har dårlige spisevaner eller at hun er uopdragen. Jeg tænker lidt at grunden til, at hun bliver ved med at sige grimme ting til dig, er lidt den samme som med svigermor. Du siger måske ikke fra.

Jeg ville sige til hende hver gang - på en pæn men bestemt måde - at hun ikke skal tale sådan til dig.

Altså; jeg synes du skal give lidt plads til svigermor, men også sørge for at sige fra overfor de ting, der virkelig betyder noget for dig, så du ikke går og bliver mere og mere sur på hende.

Muhmi skriver:

Puha hvor er der meget vrede i dit indlæg, det må da være helt uudholdeligt at gå rundt med?

 

Hvorfor er du så sur på din svigermor? Det er hendes barnebarn jo? Skal hun ikke have lov til at være med?

Jeg kan godt forstå dine tanker, mht at kysse på munden når hun er ryger. Men så sig fra, ganske enkelt bare sig: Vi vil gerne have at du lige vasker læberne inden du kysser på babyen.

Det er jo forståeligt at I gerne vil have det.

Prøv at tænke sådan her. Din svigermor tog sig af din kæreste/mand og lavede en mand du gerne ville have børn med og som du gerne ville leve sammen med, er hun så SÅ forfærdelig som du gør hende til? Eller er det fordi dine grænser bliver overskredet og du ikke kan finde ud af at sige stop?

Hvorfor skulle hun spørge om lov til at skifte hendes barnebarn? Det er da en meget naturlig ting at gøre i min verden. Var det en totalt fremmed der bare begyndte at skifte mit barn, så ja, så ville jeg syntes det var grænseoverskridende... Men din datters KØD OG BLOD, din kæreste stammer jo altså direkte fra hende...

Ej, jeg har også haft mine problemer med svigermor der gerne vil ditten og datten, men jeg har lært bare at NYDE at hun så gerne vil mine børn, for hvor er det bare SUPER at have en bedstemor der ELSKER sine børnebørn og VIL dem, hele tiden. 

Prøv at slippe din vrede og prøv at åbne øjne for de gode ting hun jo gør, hun giver dig et lille frirum for at tage en kop kaffe istedet for en ble? Det er da super at hun vil det

Tror bestemt ikke det handler om vrede, men om en nybagt mor der er utrolig sårbar og har alle følelserne ude på tøjet.

Skal hun som mor tilsidesætte alle sine egne følelser og lade sine grænser blive overtrådt gang på gang, bare fordi svigermor er glad for sit barnebarn? Nu har jeg to børn, og vil mene at begge sæt bedsteforældre er enormt glade for dem, men de har da alle sammen kunne formåde at nyde dem, uden det har været for meget og uden det har været på deres præmisser.

Og ja, trådstarter skal sige fra, men det er alle ikke den nemmeste ting for alle i verden

Uh jeg synes du skyder utroligt skarpt på den lille pige. Det er IKKE hendes skyld at hun sidder med din datter alene i et rum, og det er ikke hendes fejl at hun er med til flere praktiske ting end du bryder dig om! Det er svigermors! Husk det. Det er hende der giver lov og hende der opdrager på pigen og pigen kan ikke andet end agere udfra det hun har lært af sin mor.  

mht svigermor. ja hun er farmor og vil gerne det hele, og hun skal selfølgelig også have lov til gøre ting. Men som du selv siger er nøgleordet "få lov"! Jeres lille pige er så lille, at det kun er naturligt at man spørger inden man handler, også når man er farmor! Men, du er simplethen nødt til at være verbal omkring det for ellers har hun ikke en jordisk chance for at kende dine grænser og vide hvad der er okay. Hun havde selv en baby for 5år siden og måske var hun selv meget large med hvad folk måtte gøre med hendes baby, og derfor gør hun som hun gør. (Måske) vi er alle forskellige, og man kan sagtens sætte sine grænser uden at blive ubehagelig stol på din mavefornemmelse og gør hvad DU finder rigtigt. føler du at jeres pige har behov for at komme over til jer, så sig det. gå over til hende mens du siger "du har vidst lige brug for mor og far lidt" med et smil! Men husk ikke at være urimelig. Farmor skal jo også lære jeres pige at kende, så hvis hun er glad og tilfreds skal du også vænne dig til at det er okay at andre sidder med hende ang bleskift, må du igen stå fast på hvad du synes er rigtigt. Fx når farmor sidder med jeres pige, så sig "sig lige til hvis hun laver i bleen, så tager jeg den lige". ang lillesøsteren, så synes jeg DU/i skal vise vejen for hvad der er okay. fx, min kærestes kusine var 6 da vi fik vores dreng, når vi var sammen spurgte jeg hende altid om hun ville med ud og kigge og hvis hun ville, så hjalp hun til. Ikke med at give tøj på og sådan men jeg kunne fx bede hende om at finde hans strømper, en ble, hun kunne vælge en body hvis han skulle have en ren på osv. På den måde viser du også svigermor hvordan du synes det skal gøres  

hvis hun stadig ikke fatter budskabet, må du/i være de skrappe indtil hun har forstået det. det er ubehageligt, men sommetider er det den eneste vej frem. Men det er skide svært at finde balancen for hun skal selfølgelig have lov at være farmor, men hun er også nødt til at acceptere at i er helt nye forældre og har jeres egne regler. Måske bliver de ændret hen a vejen, men hun SKAl acceptere dem som de er nu

ano14316 skriver:

Du er nød til at sige fra selv... DU er nød til at stå op for dig selv og din datter og sige nok er nok... Det er uacceptabel opførsel og du vil ikke finde dig i det..


Det er svært, men du vil have det meget bedre bagefter også selvom I skulle blive ragende uvenner...

Jeg frygter desværre kun at det bliver værre med tiden med din svigermor.. Hun vil træde mere og mere på dig..

Held og lykke med det..

Taler af erfaring! Det bliver kun værre hvis ikke du siger fra... Det tog mig alt for lang tid... 

 

Man kan ikke forvente at folk ved hvordan man har det. Hendes grænser er ikke lig med dine. Hun ved formentlig ikke hun overskrider dem. Du bliver nødt til at kommunikere. 

Anonym skriver:

Nu er der ret mange af jer, som bider mærke i min beskrivelse af A..
Jeg må hellere få det uddybet lidt.
Hun ER en forfærdelig pige. Ja, undskyld hvis det støder nogen.
Nu har jeg været sammen med min kæreste i alle hendes leveår, så hun burde ikke have nogen grund til at opfører sig som en 'fremmede' overfor mig. Men det gør hun.. Hun siger faktisk kun grimme ting til mig. Her den anden dag, spurgte jeg om hun havde haft en god dag i skolen, hvortil hun svare: ''hvad fanden rager det dig?'' med det hvide ud af øjnene til følge!
Hun har det grimmeste sprog!

Ja, hun er tyk. Nok egentlig irrelevant - tror bare det var så i kunne danne jer et billede af hende? .
Hun spiser hvad hun vil - når hun vil. Hun har intet der minder om faste spisevaner. Vil hun have chips og cola ½ time før aftensmaden hjemme ved hende selv, jamen så finder hun det frem selv, og spiser gerne hele posen!
En dag havde svigermor sagt nej til hende (med chips før maden) - hun blev stiktosset, og smed hendes glas+cola efter hende, så det blev smadret på gulvet. Den bette fik et chok og begyndte at græde, så hende koncentrerede jeg mig om. Så sagde A: ''Så mor, nu kan du hygge dig med at få tørret det der op, og du kan få hende til at holde mund. Så ser jeg bare tv og spiser chips!''. Om jeg begriber det, låser hun dåren ind til stuen.. Der var glas i døren, så vi kunne se hvad hun lavede. Da hendes mor var færdig, råbte hun til hende at hun skulle lukke op. Hun ignorerede hende fuldstændig..

JEG syntes hun er ond, og dårligt opdraget. Fatter ikke hvordan der kunne komme så opdragen og dejlig en mand ud af det, som min kæreste.
Jeg kan på ingen måde lade hende sidde med mit barn!

Hun er ikke ond. Hun har vidst bare ikke fået nogen grænser i sit liv.

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Stortfra en der har det på præcis samme måde. Jeg har også svært ved at give slip på min 3 mdr. gamle datter. Dog er min svigermor knap så grænseoverskridende som din lyder til at være. Hun spørger ofte om lov til de forskellige ting, og når min datter græder, så går jeg bare over og tager hende. Ikke så meget snak og ingen spørgsmål. Det er min datter og synes hun skal være hos mig eller min kæreste hvis hun bliver ked af det. For nogen vil det være en lettelse, at der er en der gider tager over, når ens barn græder, men vi er også nogle, der gerne selv vil trøste. Og begge ting er helt normale. Så jeg synes, at næste gang din svigermor tager din datter ud af armene på dig, skal du sige, at du har det bedst med at hun er hos dig, når hun græder. Man kan godt sige det på en pæn måde. Og hvis svigermor ikke forstår, ja så er det hendes problem. Du skal ikke tilsidesætte dine egne behov for at gøre svigermor tilfreds.

Det handler ikke om at du vil holde svigermor udenfor, sådan som jeg ser det. Du er lige blevet mor og følelserne sidder udenpå tøjet, og det er helt normalt! Jeg synes, at du skal lytte til dine følelser. Men som en anden også sagde, så skal man også vælge sine kampe, så man ikke skræmmer svigermor helt væk.

Med hensyn til den lille faster, så må man vurdere om hun er moden nok, til at gøre de ting hun gør. Men så længe du ikke stoler på hende og har det skidt med at hun gør det, så sig at hun ikke er stor nok. Min venindes datter på 6 ville gerne holde min datter, og det var fint nok så længe hun sad i sofaen med hende og en voksen sad ved siden af. Men da hun spurgte, om hun kunne gå rundt med hende, der sagde jeg altså nej. Det syntes jeg, at hun var for lille til.

Men hvordan har du det egentlig med at andre giver din datter flaske? Jeg aner ikke noget om at give flaske, min datter afviser alle de flasker vi har prøvet. Men jeg kan forestille mig, at jeg gerne selv ville give mad, eller min kæreste, når mit barn var så lille. Det er et intimt øjeblik og synes man skaber meget kontakt, når man sidder og giver mad. I hvert fald lige i starten.

Anonym skriver:

Nu er der ret mange af jer, som bider mærke i min beskrivelse af A..
Jeg må hellere få det uddybet lidt.
Hun ER en forfærdelig pige. Ja, undskyld hvis det støder nogen.
Nu har jeg været sammen med min kæreste i alle hendes leveår, så hun burde ikke have nogen grund til at opfører sig som en 'fremmede' overfor mig. Men det gør hun.. Hun siger faktisk kun grimme ting til mig. Her den anden dag, spurgte jeg om hun havde haft en god dag i skolen, hvortil hun svare: ''hvad fanden rager det dig?'' med det hvide ud af øjnene til følge!
Hun har det grimmeste sprog!

Ja, hun er tyk. Nok egentlig irrelevant - tror bare det var så i kunne danne jer et billede af hende? .
Hun spiser hvad hun vil - når hun vil. Hun har intet der minder om faste spisevaner. Vil hun have chips og cola ½ time før aftensmaden hjemme ved hende selv, jamen så finder hun det frem selv, og spiser gerne hele posen!
En dag havde svigermor sagt nej til hende (med chips før maden) - hun blev stiktosset, og smed hendes glas+cola efter hende, så det blev smadret på gulvet. Den bette fik et chok og begyndte at græde, så hende koncentrerede jeg mig om. Så sagde A: ''Så mor, nu kan du hygge dig med at få tørret det der op, og du kan få hende til at holde mund. Så ser jeg bare tv og spiser chips!''. Om jeg begriber det, låser hun dåren ind til stuen.. Der var glas i døren, så vi kunne se hvad hun lavede. Da hendes mor var færdig, råbte hun til hende at hun skulle lukke op. Hun ignorerede hende fuldstændig..

JEG syntes hun er ond, og dårligt opdraget. Fatter ikke hvordan der kunne komme så opdragen og dejlig en mand ud af det, som min kæreste.
Jeg kan på ingen måde lade hende sidde med mit barn!

Nej hun er ikke ond, hun er 5år gammel. Det er svigermors skyld
Du siger at du ikke kan forstå hvordan din mand kan være velopdragen, og dejlig. Nu ved jeg ikke hvor gamle din svigermor og kæreste er, men der er vel nok nogle år i mellem ham og hans søster.
Måske hans far har haft en finger med i spillet eller en anden, svigermor er også ældre nu, det er ikke altid let at have et lille barn, hvis man ikke orker det, og så bliver der ikke sat mange grænser og det går ud over barnet. Hvilket er monster synd.

Børn snakker grimmere i dag end de gjorde da vi var børn, og så er det os som voksnes ansvar at lære dem, at sådan snakker man ikke, for ellers lære de det jo ikke.


Omkring din svigermor, du er nød til at bruge ord, hun er ikke tankelæser, og vil jo bare være en god farmor(Hendes første??)
Sæt dig ned med svigermor(gerne med kæresten også), forklar hende at hun overskrider dine grænser og det gør dig ked af det og sur, og så snak om tingene, og regler omkring når det omhandler jeres datter, så I har det sort på hvidt, og ingen går rundt og er sure og indebrændte, for det ender galt til sidst, og gætter ikke på at du vil have at din datter mister sin farmor...

Og hvis hun ikke kan acceptere dem, må hun blive væk ind til hun kan. Det er jeres barn, og det er jer der bestemmer Længere er den ikke.

Puha..

Nu vil jeg lige prøve at vende den om..

Tænk en gang når din datter bliver mor og du ikke måtte se hende i syarten,men hendes svigerforældre gerne måtte..

Tænk at det lille barn du holder sådan af.. tænk hvis du ikke måtte kysse og kramme det.. er du sindssyg det ville for mig være sårende og hårdt...

 Og hvis min datters søster så heller ikke måtte røre hende..

Jeg blev faster før jeg blev mor. Og jej knuselsket de børn.. de er blevet kysset. Krammet,skiftet og fodret..