så hvad er "rekorden"

debbie19 skriver:

vi har meget sjælendt sex da jeg har vaganisme så det gør ret ondt på mig.. så vi har måske 1-2 gange om året  

kæresten siger han gerne ville hver dag men han forstår også godt jeg ikke har lyst når det gør så ondt og flere dage efter.. 

netop derfor jeg også tvivler på om vi nogensinde får børn for tror ikke jeg vil kunne klare en fødsel.. 

nå det var et sidespring hehe 

men ja 1-2 gange om året 

Jeg ved godt at det er et følsomt område jeg træder ind på, og du har sikkert også prøvet alt der er at prøve... Men så vidt jeg ved, er vaginisme (udelukkende?) en psykologisk betinget tilstand, som kan arbejdes med hvis man får den rette hjælp. Har du haft kontakt til en god psykolog?

Zelinasmor skriver:

Det forstår jeg udemærket. Men jeg holder på at sex er en slags intimitet du ikke kan sammenligne med andre former for intimitet. Jeg føler ligeså meget bekræftelse ved at få et knus af min kæreste som ved at have sex med ham. Selvfølgelig kan man elske hinanden ligeså højt som et par der har sex ofte, jeg har aldrig skrevet andet. Men det var ikke et forhold jeg kunne være i. 

Det troede jeg heller ikke at jeg kunne indtil jeg ganske enkelt bare mistede lysten 99%. Den ene procent var at jeg stadig syntes min mand var lækker og attraktiv, men lysten til at dyrke akavet (mit fokus var på baby) og smertefuld sex, var for mig nok til at det blev vi bare nødt til at lade være med, for netop at bibeholde den ene procent.

Jeg har ellers ALTID tænkt at jeg aldrig kunne være i et forhold hvor der manglede sex og det var for mig, ganske uhørt ikke at dyrke sex MINDST 2 gange om ugen i et fast parforhold. Men nogle gange ændrer tingene sig bare.. Og heldigvis, blev vores sexliv reddet af at jeg fødte nr. 2. For så var min smerte ved sex fuldstændig væk og vi har opdaget ting ved min krop at jeg ikke vidste den kunne  Det betyder dog ikke at vi konstant dyrker sex igen, men når vi gør er der ikke meget mere end 14 dage imellem og det er vidunderligt at have igen, for ja, de 2 år, var hårde og ikke kun for min mand, men jeg følte en enorm skyldfølelse ved ikke at kunne dække hans naturlige behov.

Han er naturligvis en meget glad mand igen hehehe, men han får stadig MEGET ros for at han kunne holde ud at blive hos mig, selvom vi manglede det der kun kærester gør

Ej det bliver totalt roddet sorry

Aalborg_Pigen skriver:

Så du kan ikke forstå hvis man har en fysisk eller psykisk gene der gør det umuligt, at de bliver sammen? hvis de elsker hinanden, og har kærligheden.. 

Det er vel lidt ligesom at have svært ved at forstå, at vegetarer kan undvære kød - eller at fysisk passive kan undvære motion - man kan jo godt respektere og anerkende andre(s) måder at leve på uden at kunne forstå, at det er dem muligt. Jeg anerkender, at der fx er aseksuelle mennesker, som absolut ingen fornøjelse finder i sex og ikke har behovet - men jeg kan ikke sige, at jeg forstår det. 

Ja så er der gået to uger siden vi havde sex. Og mærkeligt nok er jeg ikke helt vild efter det pt. Plejer ellers at ville hver dag. Så blev lidt nysgerrig, hvor længe har i undværet den slags?

Her tænker jeg på folk i forhold ikke når man er single.

3 mdr

Den sidste måned i graviditeten var lystet der overhovedet ikke og nu 2 mdr efter fødsel er jeg helt normal igen. Det var virkelig hårdt, at undvære hinanden i så lang tid men det hele værd 

Rosa-Sofia skriver:

Ja så er der gået to uger siden vi havde sex. Og mærkeligt nok er jeg ikke helt vild efter det pt. Plejer ellers at ville hver dag. Så blev lidt nysgerrig, hvor længe har i undværet den slags?

Her tænker jeg på folk i forhold ikke når man er single.

Zelinasmor skriver:

Jeg synes det er synd. Men jeg ved at det psykiske tit og ofte kan bearbejdes hvis man arbejder intensivt med en psykolog eller sexolog. (Har en veninde der blev misbrugt det meste af hendes barndom) og det kan i hvert fald forbedres. Fysisk har jeg aldrig hørt om at der ikke kan gøres noget ved problemet. Det jeg siger er, at jeg aldrig ville kunne være i et forhold uden sex. Min kæreste har det på samme måde. Jeg Siger bestemt ikke, at man ikke kan elske hinanden bare fordi man ikke har sex. Men de fleste mennesker har et ganske almindeligt behov, og så er kærlighed altså bare ikke altid nok. Men sådan noget finder man vel ud af allerede i starten af sit forhold, så man vælger jo selv at affinde sig med et næsten ikke eksisterende sexliv. Og det synes jeg er flot at nogle kan - jeg kunne bare ikke.

Og det er der så absolut intet personligt i. Det er min personlige mening. 

Selvfølgelig kan psykiske ting bearbejdes, nogle tager bare længere tid end andre...! 

Fysiske gener, fx underlivssygdomme såsom vaginisme, vulvodyni og endometriose er nogle af de sygdomme jeg kender... Nogle lider af dette hele deres liv, hvilket fysisk gør samleje umuligt... Nogle er opgivet af systemet.. 

Andre magter ikke at skulle indgå i samleje, da der så bagefter er smerter i flere dage, uger.. 

Dette er sygdomme man ikke bare kan fjerne ! Så der er masser af ting der kan forhindre et "normalt" sexliv...Men så har kærligheden heldigvis mange facetter ... 

Hvis man ikke er syg når man mødes, og man ligepludselig er syg, så er man jo nødt til at sluge en STOR kamel... Og kan derfor vælge dette fra eller til..

Men ja selvfølgelig har du ret til din egen mening

Mor og meget mere skriver:

Det er vel lidt ligesom at have svært ved at forstå, at vegetarer kan undvære kød - eller at fysisk passive kan undvære motion - man kan jo godt respektere og anerkende andre(s) måder at leve på uden at kunne forstå, at det er dem muligt. Jeg anerkender, at der fx er aseksuelle mennesker, som absolut ingen fornøjelse finder i sex og ikke har behovet - men jeg kan ikke sige, at jeg forstår det. 

Jeg forstår godt at andre har svært ved at forstå ting man ikke ved noget om.. Ting man ikke kan sætte sig ind i ... 

Men som jeg skriver til Zelinasmor, så er det ikke så meget det med ikke at kunne forstå det.. men man kan jo have fysiske gener der gør det fysisk umuligt...

Muhmi skriver:

Nogle gange er der andre ting der er vigtigere

Manglende sex, betyder for mig ikke at, man ikke elsker hinanden og at man ikke er intime, men at nogle gange er fokus anderledes end kun på at sexlivet SKAL fungere... Min mand har været meget tålmodig med hensyn til mig og min manglende sexlyst i næsten 2 år.

Tror vi i de 2 år, måske har dyrket sex 5 eller 6 gange, men han har ikke søgt andet og han har (prøvet) været forstående for min manglende sexlyst, men vi stoppede ikke med at være intime, vi var det bare på helt andre niveauer og jeg vil mene at det er noget af det der i dag gør vores forhold så stærkt..

Vi behøver ikke hele tiden bekræfte vores kærlighed for hinanden i form af sex og kys og romantik, vi kan nyde hinandens selskab når vi sidder og spiller computer sammen om aftenen og være glade for at vi er så tætte at vi netop kan gøre de ting uden at nogen af os føler savn...

Kan det forståes? Det er svært at forklare nemlig hehe

Jeg vil dog lige hilse at sige at vi har et ganske normalt sexliv den dag i dag hehe

modesty skriver:

Jeg ved godt at det er et følsomt område jeg træder ind på, og du har sikkert også prøvet alt der er at prøve... Men så vidt jeg ved, er vaginisme (udelukkende?) en psykologisk betinget tilstand, som kan arbejdes med hvis man får den rette hjælp. Har du haft kontakt til en god psykolog?

Vaginisme skyldes spændinger i underlivet (blandt andet). og det kan behandles med sexolog, psykolog, fysioterapeut, øvelser osv. Men kan tage lang tid.. Da der kan sidde enorme mymoser ..