Egne børn vs bonus børn

lineog4 skriver:

Undrer mig egentlig lidt at det er papmor der er synderen. I mine øjne er det faren - han kan da skrive i bedsteforældrebogen, han kan da købe store gaver, han kan da bruge mere tid osv osv osv. Hun holder da vel ikke en pistol for hans hoved - der skal altså to til en tango og farmand må jo befinde sig godt ellers havde han vel selv taget lidt initiativ.

Det er da fantastisk hvis de nye kærester man finder synes ens børn er lige så gudeskønne som man selv synes, og som minimum skal de kunne tåle ens børn og ønske dem det godt. Men det er da de bringer børn ind der har ansvaret og ikke bonusforældrene.

skulle jeg en gang være enlig og finde en mand igen - ville jeg såmænd ikke forvente han elskede mine børn på linie med sine egne, jeg ville have ikke forvente en eller anden millimeter demokratisk gaveudveksling eller tidsudveksling. Jeg ville forvente han lærte dem at kende og da jeg ikke kan forestille mig andet med mine skønne unger, at han kunne lige dem  Men jeg ville da egentlig nok også forvente ham brugte mere tid på sine egne, var den der skrev i bedesteforældrebogen hvis de ønskede det, var den primære i forhold til sine børn og jeg i forhold til mine...

Her snakker vi ikke milimeter men at der feks gives en gave på 500kr til den ene og 8-10.000kr til den anden
Hun bestemmer over økonomien, hvor han får lommepenge. Ja min far burde gøre mere op, og han har også skrevet i bogen, det gør måske bare ondt. Der var intet problem da jeg startede med at få børn, i forhold til den generation, men da hun så fik "sit eget" var vi ikke interessante mere

Anonym skriver:

Her snakker vi ikke milimeter men at der feks gives en gave på 500kr til den ene og 8-10.000kr til den anden
Hun bestemmer over økonomien, hvor han får lommepenge. Ja min far burde gøre mere op, og han har også skrevet i bogen, det gør måske bare ondt. Der var intet problem da jeg startede med at få børn, i forhold til den generation, men da hun så fik "sit eget" var vi ikke interessante mere

Men stadig er det din far der en vatpik - ja undskyld ordvalget men hvorfor skal han dog tildeles lommepenge? Og han kan da vælge at gøre op med hvad der lyder som diktatur. 

Synes bare ikke man give alene skylden på hende - det er din far der skal træde i karakter. Ja det er da en ualmindelig mærkelig måde at opføre sig på, fortæller ikke ligefrem om et stort menneske når hun kan gøre den forskel, men det er altså din far der lader hende gøre det.

Ingen mand skulle nogensinde få mig til at nedprioritere mine børn, ingen mand skulle nogen sinde fortælle mig hvordan og hvorledes i forhold til mine børn. Og var vi en sammenbragt familie ville jeg da forvente en grad af frihed til mine og dine børn. Jeg ved da også jeg vil blive mormor/farmor tosset måske fordi man genkender sit eget barn eller hvad ved jeg... Og jeg ville også forvente min mand blev det i sine og det var ham der sagte dagsorden og rammer, ham der tog initiativ. Er i bund og grund så træt af mænd der mener det er kvinden der skal styre det med børnene..... Min egen mand har en papdatter, det vil sige det er så langt ude så det er hans ekskones datter. Jeg kan virkelig godt lide hende, men synes det er ufatteligt det er mig der skal sørge for kontakten - de mænd må da komme ind i kampen og det inkludere også din far - vend lidt af vreden mod ham og lad hende være hvem hun er og hav ingen forventninger så kan hun heller ikke såre  

lineog4 skriver:

Men stadig er det din far der en vatpik - ja undskyld ordvalget men hvorfor skal han dog tildeles lommepenge? Og han kan da vælge at gøre op med hvad der lyder som diktatur. 

Synes bare ikke man give alene skylden på hende - det er din far der skal træde i karakter. Ja det er da en ualmindelig mærkelig måde at opføre sig på, fortæller ikke ligefrem om et stort menneske når hun kan gøre den forskel, men det er altså din far der lader hende gøre det.

Ingen mand skulle nogensinde få mig til at nedprioritere mine børn, ingen mand skulle nogen sinde fortælle mig hvordan og hvorledes i forhold til mine børn. Og var vi en sammenbragt familie ville jeg da forvente en grad af frihed til mine og dine børn. Jeg ved da også jeg vil blive mormor/farmor tosset måske fordi man genkender sit eget barn eller hvad ved jeg... Og jeg ville også forvente min mand blev det i sine og det var ham der sagte dagsorden og rammer, ham der tog initiativ. Er i bund og grund så træt af mænd der mener det er kvinden der skal styre det med børnene..... Min egen mand har en papdatter, det vil sige det er så langt ude så det er hans ekskones datter. Jeg kan virkelig godt lide hende, men synes det er ufatteligt det er mig der skal sørge for kontakten - de mænd må da komme ind i kampen og det inkludere også din far - vend lidt af vreden mod ham og lad hende være hvem hun er og hav ingen forventninger så kan hun heller ikke såre  

Giver ikke hende skylden alene, sket ikke, de er begge en del af det.

Derfor kan jeg ikke forstå hun også gør en masse for at skabe en kløft, og gøre forskel og behovet for at fortælle og gøre opmærksom på at der er forskel og at jeg bla ingenting rigtigt kan gøre. Hun bidrager ikke ligefrem på den måde.