Egne børn vs bonus børn

Hej allesammen

Jeg er nød til at bede om hjælp

DER KAN SVARES ANONYMT

For ca 20 år siden, da jeg var ca 10 år gammel, fandt min far, en ny dame. Hun havde 2 børn ( ca 4 og 8 år ældre end jeg) med fra sit tidligere forhold.

Hun har altid gjort tydelig forskel og jeg har tydeligt mærket, hvordan de havde en hverdag, og jeg bare var til besvær når jeg kom på weekend. Alt jeg gjorde var forkert, og hun har bla sikret sig at hendes børn altid kommer først og at jeg ikke var i tvivl om det store skel mellem os.

Jeg tænkte dette var normalt, da hun kom senere ind i mit liv og jeg kun var der hver anden weekend.

Jeg var den 1 til at gå børn, og tænkte at når hun var med fra start, så måtte det betyde noget, allerede i graviditeten var der bøvl, og da jeg havde givet dem en bedsteforældre bog at skrive i, udtalte hun at det ikke var hendes bord, for hun havde jo ikke noget med mine bør. At gøre, på den måde, blev faktisk rigtig ked af det og følte det som en afvisning.

Jeg har nu 2 børn og hendes søn har 1. Hendes søns kæreste er lidt en skrappedulle og meget negativ, og har aldrig brudt sig om mig, for jeg var påtvunget påhæng og i vejen. Da hun ventede deres barn, kom min far til at tale over sig, og sagde de havde købt deres barnevogn (en dyr model til 8-10,000kr)

Jeg er ked af de. Åbenlyse forskel, især pga mine børn, for de er glade for hende og har kun ladet vores familie åbne vores hjerter for dem alke, børnene er jo ligeglade og ved ik bedre. Har snakket med min far, og han siger så, at hun har sagt at hun jo altid vil holde mere af sit eget barnebarn, og det er jo ikke fordi mine børn ikke er søde, men er bare ikke det samme.

Bliver så ked af det, og ved slet ikke hvordan jeg skal tage det her. Mine unger er så glade og vi har ikke gjort forskel på min far og hende. Hendes andet barn havde købt dyr julegave til hans barn, men var ikke gave bytning den anden vej, havde endda købt en julegave til hans barn, men det blev afvist. For vi skulle ikke give til hinandens børn, det blev jo dyrere for hendes søn når vi havde et barn mere, og vi skulle jo ikke blande sammen gavemæssigt, for børnene var jo ikke fætre/kusiner og havde intet med hinanden at gøre

Da de havde fået barn fik de masser af hjælp ( vi har begge haft en svær fødsel som 1 gangs fødende) forståelse og sympati, jeg fik intet og kun negativt, hvor de forlangte en masse umulige ting bla imens jeg var indlagt.
Hendes børn bor begge over 1 times kørsel væk, alligevel ses de ofte, hvor de aldrig har tid til os, især hende, og vi bor 5 min væk

Gær mig så ked indeni og aner ikke hvad jeg skal gøre, og ved fra tidligere at min far er villig til at vælge mig fra og kun hende til

Puha, det er godt nok hård kost for dig og din familie!

Ved ikke hvad jeg skal sige, for det er da noget urimeligt, og jeg er noget rystet over, at din far vælger hende til og sin egen datter fra (hvis jeg læser korrekt)

Har du talt med ham om de følelser du sidder tilbage med? Hvis ikke, synes jeg du skal gøre det, for det er da ikke i orden!

til dig

Oh, nej, hvor sørgeligt... Kan virkelig mærke hvor ked af det situationen gør dig. Har desværre ingen råd, men sender dig nogle positive vibes 

tarkoflen skriver:

Puha, det er godt nok hård kost for dig og din familie!

Ved ikke hvad jeg skal sige, for det er da noget urimeligt, og jeg er noget rystet over, at din far vælger hende til og sin egen datter fra (hvis jeg læser korrekt)

Har du talt med ham om de følelser du sidder tilbage med? Hvis ikke, synes jeg du skal gøre det, for det er da ikke i orden!

til dig

Det har jeg ja, og sidst endte det i et års adskillelse hvor jeg blev valgt fra, selvom jeg kun ønskede at blive accepteret men de mente jeg var svær at omgåes. De havde bla svært ved at forstå at jeg ikke kom til fest ved min fars fødselsdag, da jeg var indlagt og min nyfødte samtidig lå på hvad der svarer til børnenes intensiv afdeling, så var det egoistisk jeg ikke kom, bare et par timer. Hans dame sad og lavede sjov under dåben af vores barn. Det at hun virker så afvisende overfor at tage børnene til sig som de børnebørn, de jo tror de er, gør mig så trist

flowerpot3 skriver:

Oh, nej, hvor sørgeligt... Kan virkelig mærke hvor ked af det situationen gør dig. Har desværre ingen råd, men sender dig nogle positive vibes 

Tak

Tænk man på den måde kan afvise børns kærlighed, i stedet for bare at modtage den fuldt ud. Kunne forstå hvis de lavede ballade, men de opfører sig pænt, og har aldrig ødelagt noget eller gjort noget

Hvor er din mor henne i det her? Håber at dine børn har en skøn og ægte mormor! 

din fars kone ønsker dig helt åbenlyst ikke dig i hendes liv. Det behøver ikke at have noget med dig at gøre, men kan bunde i hendes egen usikkerhed og angst for om din far elsker dig højere end hende, og defor har hun manuplileret ham til at vælge hans side. Hvis du så er sød, så er du bare en endnu større trussel mod hende.

 

hvad med at vælge hende fra? Er det en mulighed. Lav noget med morfar og børnebørn, og fremlæg det som at hun får fri til at kunne se sine børnebørn.

pyha, jeg synes det er synd for dig, men så længe du higer efter accept, så vil du blive trådt på, såret og skuffet.. Hun lyder ikke til at gøre noget godt for dig!

Anonym skriver:

Det har jeg ja, og sidst endte det i et års adskillelse hvor jeg blev valgt fra, selvom jeg kun ønskede at blive accepteret men de mente jeg var svær at omgåes. De havde bla svært ved at forstå at jeg ikke kom til fest ved min fars fødselsdag, da jeg var indlagt og min nyfødte samtidig lå på hvad der svarer til børnenes intensiv afdeling, så var det egoistisk jeg ikke kom, bare et par timer. Hans dame sad og lavede sjov under dåben af vores barn. Det at hun virker så afvisende overfor at tage børnene til sig som de børnebørn, de jo tror de er, gør mig så trist

Jeg havde ikke accepteret den opførsel fra min far.. Du er hans biologiske datter, men han behandler dig som hun gør. Jeg tror han er lidt under tøfflen. Det er altid svært for en bonusmor at elske sit bonusbarn ligeså meget som sine egne, men den her kvinde lyder nærmest ond, som om hun prøver at jage dig væk og hun hiver din far ind i sit spind.
Jeg ville ærgeligt talt lægge dem lidt på køl, for det er jo ligemeget hvad du gør, så er det forkert eller egoitiskt, og du bliver trampet på hele tiden, det er ikke god for din selvtillid, og du vil få det værre og det kan gå udover så meget.
Du er nød til at se ind i dig selv, dit hjerte og ses om du vil blive ved med det her eller om du vil give det en pause. Se om de kontakter dig, til at komme på besøg, ses.. det er en måde at se om de ser dig som et vedhæng eller faktisk en del af familien.

Anonym skriver:

Det har jeg ja, og sidst endte det i et års adskillelse hvor jeg blev valgt fra, selvom jeg kun ønskede at blive accepteret men de mente jeg var svær at omgåes. De havde bla svært ved at forstå at jeg ikke kom til fest ved min fars fødselsdag, da jeg var indlagt og min nyfødte samtidig lå på hvad der svarer til børnenes intensiv afdeling, så var det egoistisk jeg ikke kom, bare et par timer. Hans dame sad og lavede sjov under dåben af vores barn. Det at hun virker så afvisende overfor at tage børnene til sig som de børnebørn, de jo tror de er, gør mig så trist

Det lyder hårdt det jeg skriver nu, men de har ikke fortjent at have hverken dig eller din børn i deres liv! Skal dine børn vokse op med, at deres fætter bliver forfordelt?

Jeg håber l har nogle gode bedsteforældre til jeres børn, som vil dem så meget, som bedsteforældre bør ville deres børnebørn!

Og det er ikke dig der er egoistisk, det er dem!

Mumto3 skriver:

Hvor er din mor henne i det her? Håber at dine børn har en skøn og ægte mormor! 

din fars kone ønsker dig helt åbenlyst ikke dig i hendes liv. Det behøver ikke at have noget med dig at gøre, men kan bunde i hendes egen usikkerhed og angst for om din far elsker dig højere end hende, og defor har hun manuplileret ham til at vælge hans side. Hvis du så er sød, så er du bare en endnu større trussel mod hende.

 

hvad med at vælge hende fra? Er det en mulighed. Lav noget med morfar og børnebørn, og fremlæg det som at hun får fri til at kunne se sine børnebørn.

pyha, jeg synes det er synd for dig, men så længe du higer efter accept, så vil du blive trådt på, såret og skuffet.. Hun lyder ikke til at gøre noget godt for dig!

Børnene har et par gode Bedster i min mor og hendes mand, de bor desværre længere væk og deres arbejde gør vi ikke kan ses så ofte som vi måtte ønske.

Det er heller ikke en mulighed, da han netop, sammen med hende har krav om at det enten er dem begge eller intet.

Synes det værste er at jeg var afklaret med det. men da jeg hørte det med at mine unger også bliver fra prioriteret og hun ikke ser dem som være de lige så meget udelukkende pga lidt genetik, gør mig såret. Selv haft en pap farmor som har været der 200% og aldrig set forskel. Hun var selv af den holdning at blod ikke er alt men det er det valg og det man gør sammen som betyder noget. Hun mener ethvert fjols kan lave et barn men at det kræver sin mand at være far. Det man gør der betyder noget. Hun mente det var en gave jeg kom ind i hendes liv, at hun den ubetingede kærlighed fra et barn og at jeg tog hende til mig, for børn vælger ikke ud fra genetik, men med hjertet og giver fuldt ud, og den kærlighed er guld værd, og man smider jo ikke guld på gaden. Bliver så ked af det når jeg tænker hvordan der ka. Være så stor forskel og hvordan man ikke kan tage imod og bare elske, uden absolut at skulle tænke over om barnet nu en dna-kode til fælles

Jeg er selv bonusmor og kan slet ikke sætte mig ind i hendes tankegang... 

Nu kommer jeg bare med et bud - ikke at det giver hende ret til at behandle jer sådan, men kunne det tænkes at hun for længe siden faktisk var bange for netop ikke at have en betydning for dig og dine børns, og at hun derfor selv har fravalgt jer...? 

 

Jeg kan nemlig godt engang imellem blive trist ved tanken om at uanset hvor godt og ligeværdigt jeg behandler min bonus, så er jeg ret sikker på at jeg ikke bliver opfattet som en bedsteforælder når det en dag kommer til at ske.. Det synes jeg er en hård tanke..

Men du skal have en kæmpe krammer herfra.. Jeg synes på ingen måde det er i orden.