Har ondt af vores dp- mor.

Anonym skriver:

I min datters dp, begyndte der for 4 md siden et nyt barn. Dette barn græd rigtig meget til at starte med. Og desværre er det ikke holdt op endnu, faktisk er det så slemt at jeg tror vores dp mor kunne finde på at holde gå på efterløn pga dette.  

Hun kan stort ikke forlade et rum uden barnet skriger højlydt, konstant hænger det i benet på hende og skal hun noget med et af de andre børn skriger det også. Der er altid skrig når jeg henter. Og ofte kommer min datter hjem og siger .... Skriger. Syntes det er så synd for dem alle.  hun virker virkeligt sild op af denne vedvarende gråd. Og hun har eller altid været så sød og bedstemor agtig, har altid holdt af hende, hun har passet begge mine børn og vi har alle elsket hende, men det har går hende virkelig på. 

jeg har spurt hende om det ikke kan gøres noget, tænker også på egen datter som sikkert bliver (syltet) fordi hun kan en masse selv,  de 3 børn kan ikke få meget opmærksomhed når dp mor har en skrigende unge på det ene ben, eller ene arm. 

Men også fordi hun ofte kommer hjem og siger ..... Skriger.

 

PernilleogLouis skriver:

og syns bestemt ikke det løser noget "bare" at sende barnet videre - problemet vil jo højst sandsynligt følge med barnet

Barnet skal jo heller ikke "bare" sendes videre til den første ledige DP. Hvis barnet kræver særlig opmærksomhed og omsorg, skal det jo havde den hjælp det har brug for. Og det får det ikke i en "normal" DP, og det lyder ikke til at der i denne omtalte DP er nogen af dem der trives i situationen. 

Sandratoft skriver:

Barnet skal jo heller ikke "bare" sendes videre til den første ledige DP. Hvis barnet kræver særlig opmærksomhed og omsorg, skal det jo havde den hjælp det har brug for. Og det får det ikke i en "normal" DP, og det lyder ikke til at der i denne omtalte DP er nogen af dem der trives i situationen. 

Syns bare det er hendes job at få barnet til at trives - selvfølgelig i samarbejde med forældrene 

Sandratoft skriver:

Barnet skal jo heller ikke "bare" sendes videre til den første ledige DP. Hvis barnet kræver særlig opmærksomhed og omsorg, skal det jo havde den hjælp det har brug for. Og det får det ikke i en "normal" DP, og det lyder ikke til at der i denne omtalte DP er nogen af dem der trives i situationen. 

PernilleogLouis skriver:

Syns bare det er hendes job at få barnet til at trives - selvfølgelig i samarbejde med forældrene 

Det er vel mor og far pligt at få barnet til at trives, et barn der kræver så meget opmærksomhed fra DPmor, må man da se lidt på ... selvf er der en indkørings periode, hvor barnet vil kræve lidt mere opmærksomhed, men stille og roligt skulle barnet gerne blive tryk ved stedet.. Syntes da man skulle tage en snak med forældrene og høre hvordan det går derhjemme osv, men det er måske ikke nemt som DP mor...

SynteS bestem det er synd for alle parter

Håber det kommer til at gå bedre  Held og lykke til jeres DP

san skriver:

Det er vel mor og far pligt at få barnet til at trives, et barn der kræver så meget opmærksomhed fra DPmor, må man da se lidt på ... selvf er der en indkørings periode, hvor barnet vil kræve lidt mere opmærksomhed, men stille og roligt skulle barnet gerne blive tryk ved stedet.. Syntes da man skulle tage en snak med forældrene og høre hvordan det går derhjemme osv, men det er måske ikke nemt som DP mor...

hvordan kan det være mor og fars job? Det er da ikke dem der er dp for barnet? det er dp der er sammen med barnet en del timer hver dag så vil da mene det er en del af hendes job at børnene har det godt

PernilleogLouis skriver:

hvordan kan det være mor og fars job? Det er da ikke dem der er dp for barnet? det er dp der er sammen med barnet en del timer hver dag så vil da mene det er en del af hendes job at børnene har det godt

Det har du helt ret i... men når det så er sagt så arbejder jeg i en vuggestue hvor der er et barn der har gået i et halv år, og h*n græder stadig rigtig meget når det kommer og meget af tiden i vuggestuen, vi har så derfor haft en samtale med forældrene hvor vi fik afvide at barnet stadig blev ammet som halvanden årig, så kunne vi bedre forstå at barnet var ked af det hele tiden, for vi kunne jo ikke trøste barnet med bryst. det var bla. en af de ting som gjorde at der var en forklaring på barnets adfærd + nogen andre ting...

PernilleogLouis skriver:

Syns bare det er hendes job at få barnet til at trives - selvfølgelig i samarbejde med forældrene 

Sådan er virkeligheden jo ikke. Når man arbejder med mennesker, er der ikke bare nogle knapper, man kan skrue på, så det hele fungerer, og nogle gange er der situationer, hvor selv den bedste og mest professionelle DP - eller pædagog eller psykolog eller læge eller... - føler sig magtesløs og ude af stand til at skabe den gode og trygge relation. En DP står så ydermere helt alene mange timer dagligt og kan ikke lade en kollega tage over. 

I mine øjne er det professionalisme at erkende, at der er en situation, man ikke kan løse - i stedet for at bide tænderne sammen til skade for både barn og en selv. Det kan være frygteligt svært at erkende, og det gør det ikke lettere, at man risikerer at blive mødt med reaktioner som din om, at "det må man altså klare, for det er ens job". 

Mine børns meget erfarne og dygtige DP gik ned med stress efter for længe at have haft et barn, som græd uafbrudt og var utrøsteligt. Hun vågnede om natten og kunne høre barnets gråd - var konstant i alarmberedskab, også når barnet ikke var der. Barnet kom til en anden DP, og efter en hård periode kom barnet i bedre trivsel. Men det kostede altså vores DP en sygemelding, fordi hun af stolthed og skam ikke ville bede om hjælp i tide.