Jeg ved ikke om jeg kan være sammen med ham :'(

Sagen er den, jeg har fundet en fyr. Som har to børn, to drenge på hhv. 5 og 2 år.. Med to forskellige kvinder. 

han ser ikke nogen af "hans børn" .. 

Den ene er bortadopteret, han fik ham sammen med en flirt da han var 22. 

Den anden har han set tre gange.. Da han var 6 måneder hvorefter han afbrød samvær Pga. Mangel på tid og de bor 250 km fra hinanden. Han var 25 da han kom. Og de havde været sammen i 3 år. 

jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med alt det her.. Fik det afvide igår, og er i chok, vi har været sammen i 4 måneder.. 

Er så bange for at jeg måske bliver nr. 3 hvis vi engang vil have et barn og har det mærkeligt med at hvis vi får børn, så vil mine børn have to brødre som de aldrig har set.. Hvordan forklare man sådan noget  

hvordan an ville i have det med det?? 

Jeg eg kan slet ikke finde ud af mig selv.

Anonym skriver:

Sagen er den, jeg har fundet en fyr. Som har to børn, to drenge på hhv. 5 og 2 år.. Med to forskellige kvinder. 

han ser ikke nogen af "hans børn" .. 

Den ene er bortadopteret, han fik ham sammen med en flirt da han var 22. 

Den anden har han set tre gange.. Da han var 6 måneder hvorefter han afbrød samvær Pga. Mangel på tid og de bor 250 km fra hinanden. Han var 25 da han kom. Og de havde været sammen i 3 år. 

jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med alt det her.. Fik det afvide igår, og er i chok, vi har været sammen i 4 måneder.. 

Er så bange for at jeg måske bliver nr. 3 hvis vi engang vil have et barn og har det mærkeligt med at hvis vi får børn, så vil mine børn have to brødre som de aldrig har set.. Hvordan forklare man sådan noget  

 

hvordan an ville i have det med det?? 

Jeg eg kan slet ikke finde ud af mig selv.

Jeg kan desværre ikke råde dig til hvad du skal gør, men personligt var det ikke en mand jeg ville dele en fremtid med. Kan godt forstå du er frustreret.. 

Rødhætte skriver:

Jeg kan desværre ikke råde dig til hvad du skal gør, men personligt var det ikke en mand jeg ville dele en fremtid med. Kan godt forstå du er frustreret.. 

Er bare ked af at han jo så slet ikke er som jeg troede  

Da jeg mødte min mand var han lige blevet skilt fra en kvinde jeg slet ikke kunne relatere til, de værdier og meninger om livet, børn osv hun stod for var næsten diamentrale modsætninger til mine.

Jeg tænkte tit, hvordan kan jeg ønske et liv med denne mand når han har levet et liv jeg slet ikke billiger eller måske ikke så hårdt, men mere et liv som bare slet ikke ligner det liv jeg gerne vil leve.

Men den mand jeg mødte virkede jo ikke sådan, hans tid sammen med mig viste jo han ville ikke præcis det samme men dog noget af det samme som mig. Der var en del kanter der skulle slibes, og en de der skulle debatteres (diskuteres især på værdiplanet om børn og familie).

Jeg kunne have givet ham op og sagt: nej det liv han har levet tør jeg ikke risikere vi skal leve. Men jeg kunne også vælge at sige, at mennesker forandre sig og især sammen med andre forandrer de sig. Min man forandrede sig ikke pga mig men fordi han ville det jeg kunne tilbyde og vi voksede som mennesker sammen.

Du må mærke efter om du og din kæreste kan vokse sammen og forandre jer sammen så du tør skabe en familie med ham. Ingen kan råde dig, du kan kun mærke efter i dig selv.

Når det er sagt synes jeg det ville svært at vide der var to børn der ude som var søskende til mine børn

Chris86 skriver:

Hvis jeg havde fået sådan noget at vide EFTER 4 mdr, ja så havde jeg sagt tak og farvel

Overvejer jeg også meget kraftigt  

Maja84 skriver:

Tror jeg ville have det meget svært og ikke turde vise sådan en tillid, men har også set flere tilfælde hvor tendensen fortsætter

Og det er netop der min frygt ligger.., hvem diger han ikke kunne gøre det igen..  

Anonym skriver:

Overvejer jeg også meget kraftigt  

lineog4 skriver:

Da jeg mødte min mand var han lige blevet skilt fra en kvinde jeg slet ikke kunne relatere til, de værdier og meninger om livet, børn osv hun stod for var næsten diamentrale modsætninger til mine.

Jeg tænkte tit, hvordan kan jeg ønske et liv med denne mand når han har levet et liv jeg slet ikke billiger eller måske ikke så hårdt, men mere et liv som bare slet ikke ligner det liv jeg gerne vil leve.

Men den mand jeg mødte virkede jo ikke sådan, hans tid sammen med mig viste jo han ville ikke præcis det samme men dog noget af det samme som mig. Der var en del kanter der skulle slibes, og en de der skulle debatteres (diskuteres især på værdiplanet om børn og familie).

Jeg kunne have givet ham op og sagt: nej det liv han har levet tør jeg ikke risikere vi skal leve. Men jeg kunne også vælge at sige, at mennesker forandre sig og især sammen med andre forandrer de sig. Min man forandrede sig ikke pga mig men fordi han ville det jeg kunne tilbyde og vi voksede som mennesker sammen.

Du må mærke efter om du og din kæreste kan vokse sammen og forandre jer sammen så du tør skabe en familie med ham. Ingen kan råde dig, du kan kun mærke efter i dig selv.

Når det er sagt synes jeg det ville svært at vide der var to børn der ude som var søskende til mine børn

Det jo det, hvad hvis jeg får en pige ?? Hvis hun får en fyr med hjem som passer med alderen, skal jeg så dna teste allesammen ?? 

Og og det at de har hele TO STOREBRØDRE de ikke kender, og ikke kommer til at kende .. Det altså svært :/