Jeg ved ikke om jeg kan være sammen med ham :'(

Det var da ret sent at fortælle det først efter 4 mdr. - men han ved vel godt selv hvordan det lyder og derfor har han måske ventet...?

var det mig ville jeg have nogle ret seriøse overvejelser over hvad det er for en mand... Jeg mener bare når man fx er 25 år, så er man altså ret voksen for mig at se og så synes jeg det er et meget barnligt valg ikke at se sit barn fordi man bor langt fra hinanden. Selvom han måske kun ville se barnet sjældent synes jeg det er vildt drastisk overhovedet ikke at se et barn man har sat i verden. 

Jeg tror jeg ville overveje kraftigt om det er en fyr jeg ville ses mere med - jeg synes faktisk den måde han har håndteret det at få to børn på siger meget om hvad han er i stand til - eller nærmere hvad han IKKE er i stand til. 

Just saying.. Jeg tror ikke jeg ville kunne være sammen med en fyr som i den grad har svigtet sine børn - det er jo ikke deres skyld de ikke var planlagte. Det er der bare ikke ret meget mand over hvis du spørger mig.

M_V skriver:

Ikke en skidt fyr, men skidt far for sine to børn.

Begge børnene har "fædre" bare ikke deres biologiske.. Kan slet ikke forstå man kan vælge den fra efter at have mærket spark og fødsel og alt det der  

måske det er bedst for børnene også, at det gik så hurtigt istedet for at han smuttede senere.. 

Bliver nødt til at snakke med ham om det her  

Og nu er det jo ikke for at lyde sur  Men at "han ikke havde tid" er nok den mest tåbelige undskyldning jeg længe har hørt for ikke at se sit barn!

Tror nok jeg ville pakke tasken. Han lyder dybt useriøs

Anonym skriver:

Begge børnene har "fædre" bare ikke deres biologiske.. Kan slet ikke forstå man kan vælge den fra efter at have mærket spark og fødsel og alt det der  

måske det er bedst for børnene også, at det gik så hurtigt istedet for at han smuttede senere.. 

Bliver nødt til at snakke med ham om det her  

Rigtig god ide at snakke med ham. Også hvis der er noget han ikke har fortalt omkring det

Kan heller ikke forstå man kan vælge sine egne børn fra, tror jeg ikke der er mange der kan. Men nogle får jo taget deres børn af mødrene, og så er det selvfølgelig en hel anden snak, men det virker bare som om det ikke er det der er tilfældet ved sin kæreste.



Håber i finder ud af

Jeg tror på din kæreste har haft sine grunde, til at træffe de valg, han har gjort.. Det har man som regel i sådanne situationer, Og at han først har valgt at fortælle det så sent, viser i mine øjne, at det ikke har været så nemt for ham at træffe de valg, han nu en gang har truffet.. Men jeg synes helt klart at du skal tage snakken med ham, og evt spørge indtil om han osse ville "stikke halen mellem benene" hvis i fik et barn sammen en gang.. Men vigtigst af alt, gør op med dig selv om du kan leve med Hans fortid 

Jeg ville i din situation også være i et stort dilemma over de valg, han har truffet. At han har valgt sine børn fra.

Men det lyder mere (eller lige så meget) til, at du er frustreret over, at der går to børn rundt et sted, med din kærestes DNA. Hvad hvis han havde været sæddonor? Så kunne der være 25. Og den oplysning er nok ikke den første, en mand kommer med. 

Find ud af at placere din frustration, og giv dig selv nogle dage til at tænke over tingene i. Spørg ham om alt hvad du undrer dig over, og overvej om hans svar er noget, du kan forstå eller måske bare acceptere. Eller om du er nødt til at gå fra ham. 

Held og lykke!

Det er ikke, det svar du ønsker, men jeg ville råde dig til at gå. Kunne simpelthen ikke leve med en mand, der havde forladt sine børn. Og tænk lige på, at han var 22 og 25 år, da han blev far. Ung - ja, men da ikke en teenagedreng, når man er i tyverne, må man gerne lære af det ting, man gør. 

Rosa-Sofia skriver:

Det er ikke, det svar du ønsker, men jeg ville råde dig til at gå. Kunne simpelthen ikke leve med en mand, der havde forladt sine børn. Og tænk lige på, at han var 22 og 25 år, da han blev far. Ung - ja, men da ikke en teenagedreng, når man er i tyverne, må man gerne lære af det ting, man gør. 

Jeg har haft en lang snak med ham, og de holdninger, grunde, og ligegyldighed overfor de børn, (han ses endda stadig med moren til det bortadopterede barn ) 

det kan jeg ikke leve et helt liv med.. Så jeg må lede videre efter manden til mig, og faren til mine børn  

Sagen er den, jeg har fundet en fyr. Som har to børn, to drenge på hhv. 5 og 2 år.. Med to forskellige kvinder. 

han ser ikke nogen af "hans børn" .. 

Den ene er bortadopteret, han fik ham sammen med en flirt da han var 22. 

Den anden har han set tre gange.. Da han var 6 måneder hvorefter han afbrød samvær Pga. Mangel på tid og de bor 250 km fra hinanden. Han var 25 da han kom. Og de havde været sammen i 3 år. 

jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med alt det her.. Fik det afvide igår, og er i chok, vi har været sammen i 4 måneder.. 

Er så bange for at jeg måske bliver nr. 3 hvis vi engang vil have et barn og har det mærkeligt med at hvis vi får børn, så vil mine børn have to brødre som de aldrig har set.. Hvordan forklare man sådan noget  

 

hvordan an ville i have det med det?? 

Jeg eg kan slet ikke finde ud af mig selv.

Kort og godt: Jeg ville ALDRIG kunne være sammen med sådan en mand. 

Du kan selvfølgelig kun gøre hvad der er bedst for dig.