Anonym skriver:
Måske er det mig der er lidt gammeldags, men er "pigemoden" eller måden vi klæder vores piger på, ikke ved at tage lidt overhånd? Synes pigerne bliver klædt på i prinsesse outfit, der minder mere om udklædning end egentligt tøj. Lyserødt, perler, blonder, smykker (min venindes pige på 5 mdr havde halskæde på forleden dag), sølvsko, flæser, tyl, sløjfer - ja det kan næsten ikke blive vildt nok.
Forleden forsøgte jeg at finde en tøj-julegave til min niece på 8. Butikken bugnede af pailletter og ikke mindst sorte lak/slangeskins leggings, små toppe og leopardtrøjer 
Er det bare mig?? Tænker det er helt forkert i min verden, at små piger skal rende rundt i noget der minder om "gå-i-byen" tøj. Selvsamme pige, der da hun var mindre, som det første altid spurgte "er jeg ikke fin?"
Tænker om det måske er mere morderens "pynte"behov end egentlig barnets? jeg er helt med på, at små piger elsker udklædning, prinsessen, osv., men tænker bare, at det hele tager lidt overhånd.
Jeg arbejder til hverdag med teenagere, og oplever her en voldsom fokus på udseende fra pigernes side. De står gerne op 2 timer før skoletid, for at vælge "det perfekte outfit", flade hår, lægge makeup, osv.
Synes det hele er ved at være lidt for meget... Men selvfølgelig er det svært at sige, hvor meget der er samfundsskabt og hvor meget man bliver præget hjemmefra?
Hvad tænker I? Påklædning eller udklædning?
Jeg tror faktisk jeg er enig!
Jeg hører også tit forældre tale om at deres børn jo har den og den stil. Hvorfor skal helt små børn have en bestemt stil? Ligesom jeg har en veninde, som - trods hendes dreng elsker trøjer med motiver - virkelig ikke kan lide dem, så hun køber pæne stribede trøjer, motivløsetrøjer, sådan noget som en fancy ung mand ville gå i. Og hun himlede op, da farmand havde købt en trøje med en bil på, som hendes søn i øvrigt elskede.
Jeg tror det er vigtigt at huske, at børn ikke er mini-voksne. Ikke fordi deres tøj ikke må være pænt, men de er stadig børn! Vores fokus med børnene har altid primært været komfort og bevægelighed. Det må stadig godt være smart, men på børnemåden.
Jeg er da ikke uskyldig - Jeg må indrømme, da jeg ventede Rose, at jeg tænkte på alle de smarte kjoler netop med blonder og flæser og whatnot hun skulle have på. Men jeg blev 'klogere'. Hendes personlighed er bare slet slet ikke såden en tuttenutteprinsesse, og hun har stort set aldrig kjole på.
