Yurie skriver:
Du kan kalde mig lige så barnlig som du vil, men det ændre ikke min mening. Uheldig??? Jeg siger min mening.
Jeg er bare træt af at folk beklager sig over hvordan andre klæder deres egne børn på.. Man skal blande sig udenom,(og ja man må godt undre sig, derfor vi har en debatside) men det er deres børn og de må gøre med dem hvad de vil, så længe barnet ikke lider overlast, bliver mishandlet/misbrugt eller svigtet..
Jeg undre mig over meget, Og jeg undrede mig jo også bare, hvorfor en mor ikke må bruge sit behov for have en lille prinsesse, inden pigen bliver så stor at hun måske ikke gider at gå med kjole..??
Jeg vil da sikkert også klæde hvis jeg får en datter i en fin kjole uden grund, udover at jeg har lyst, og jeg er ikke til kjoler. jeg har ikke haft en kjole/nederdel på i 14år, jeg elsker streettøj, men derfor kan jeg godt klæde hende i fint tøj, fordi jeg synes det er sødt.
Præger?? Men fordi du giver din datter et tutuskørt på når hun er lille, giver hende jo ikke problemer senere. Hvad så med ballet/dansebørn??? Der bliver de jo gjort til små voksne, det har aldrig været et problem.
Og man behøver jo ikke ligefrem præge dem, bare fordi man køber det tøj.. De fleste børn får jo deres egen mening og det kan være HELT anderledes end det man kan li selv, og hvem vil have en krig med sit barn hver dag, fordi de ikke vil have det tøj på, fordi de ikke kan li det?? Så må man jo bøje sig som forældre. Derfor synes jeg også at det er ok, at forældrene får lov til at gå lidt amok når de er små.
Sjovt nok ser jeg ikke så meget fint tøj når jeg kigger på tøj til piger, måske er jeg bare heldig. Jeg har lige købt en kjole til min niece på 9 måneder i Pink, fordi den anden var kedelig. Ja, jeg ved der er meget, men så lad vær med at køb der. Jeg køber meget over nettet, hvor der er meget fint tøj
til begge køn.
Jeg kommer til at klæde mine børn i det jeg har lyst til, om det er tutu, eller dødningehoveder fra top til tå, så er det min beslutning og hvis nogen siger noget, er det deres problem, for det er mit barn. De må gerne fortælle mig at de ikke ville gøre det, men jeg vil da blive ked af det, hvis nogen synes at fordi jeg gav min datter lidt fint tøj, så var det synd for hende.
Og min søster og jeg er vokset op med den samme far, og har ikke samme tøjstil eller hvordan vi ser på hvordan vi ser ud.. Hun er den fine, jeg er den der gerne vil være anderledes. Det er ikke altsammen forældrene, det kan ligeså godt være tv, bh/SFO/Skole, hvor de ser noget, som de bare synes er fantastisk.
Der er prinsesser overalt du ser.. Og sjovt nok de fleste piger jeg har oplevet der har haft sådan en fin kjole/nederdel i bh, har skiftet den ud i løbet af dagen.
Jeg vil ikke præge mine børn til noget, de må selv være med til at vælge hvad de skal have på, når de kan, men før det, jamen så er det min beslutning og ja, mit behov. Og det skammer jeg mig ikke over, for hvorfor skulle jeg?
Så kald mig og mit indlæg barnligt.. og ja jeg vil komme til at bruge; Bland dig/jeg udenom igen, fordi det mener jeg der er mange der skal.(Måske bliver jeg upopulær, så lad mig blive det.. )
Der er jo forskel på at undre sig og decideret sige det er synd for det enkelte barn. Jeg synes ikke det er synd for det enkelte barn, måske kan jeg snige mig op til at sige at de stereotyper vi blandt andet understreger via tøjet er synd for en børneflok - ja det tror jeg egentlig jeg vil sige...
Men jeg undrer mig, også over mig selv, over hvordan vi har et kæmpe behov for at pynte vores piger og andre behov når det kommer til vores sønner.
Den undren betyder ikke jeg peger fingre, for jeg er bevidst om jeg har samme behov - dog ikke prinsesse stilen. Nu har jeg ikke fået en pige efter jeg begyndte at undre mig, og da jeg fik min pige var pengene små (skrev speciale og gik ud for SU) så muligheden for at pynte hende var ikke til stede og de penge jeg havde der prioriterede jeg oplevelser frem for tøj. Men jeg har fået drenge mens denne undren var der og jeg krævede af mig selv at jeg også skulle gå op i deres tøj - jeg skulle stå på loppemarkedet og sælge drengetøj - forresten en super god forretning for jeg var så og sige den eneste blandt bjerge af pigetøj....
Og jo vi præger, ikke nødvendigvis af det ene strutskørt eller den ene pirat, men tro mig jeg har mange gange mødt bemærkningen: nej det kan en dreng da ikke have på eller nej en pige går da i lyserødt - det er ikke for mig at se den enkelte forældre men det samlede billede, og tøjet er bare en del. Gå i BR og se kønsopdelingen trods deres katalog, gå i en boghandel, gå til indpakningspapir, gå i.... Til trods for vi føler os meget moderne er vores stereotyper om køn meget gammeldags.
Bagefter kan vi så debattere om kønnene er forskellige eller det er os der præger - super spændende debat hvor jeg vist nok er i den lejr hvor jeg mener der er noget placeret i kønnet, men også en del placeret i miljø. For at blive i pyntesygen er det jo ikke til alle tider i alle kulturer det er kvinden der er den pyntede.
Nå men ville egentlig bare skrive jeg synes undren er en god ting også på egne vegne, jeg peger ikke fingre for jeg er næsten lige så slem selv - har et kæmpe behov for at pynte en pige (men får ikke flere :-( ), og det undrer mig da og i den undren er der en mulighed for udvikling... Bare at acceptere alt især om sig selv er jo stagnering.
