Hvor længe mellem nr. 1 og nr. 2

Der er 26 mdr og 4 dage imellem vores drenge og de elsker hinanden selvom den mindste først bliver 1 år d. 3/1 så det tydeligt allerede nu at de er tætte for de opsøger begge to hinanden og ingen af dem sover godt hvis den anden ikke er i samme rum (de sover på samme værelse) men der er også lidt jalousi hos dem begge, men er der vel altid?
Den store husker ikke livet uden den mindste og der er bestemt ikke gået noget fra ham af tvært imod

Jeg har en dejlig dreng på næsten 4 måneder, og har ikke planer om at skulle have en til lige nu.
Men da jeg fx lige havde fået min søn, mente jeg at der i hvert fald skulle gå 2,5år før vi overhovedet begyndte at tænke på nummer 2.

Og allerede nu har min mening flyttet sig til, at når han bliver halvandet, så kan vi da sagtens begynde på projekt lillesøster/-bror
Så af ren nysgerrighed, hvor længe er der mellem jeres børn? Og hvordan fungerer aldersforskellen

13 mdr og 2 dage - vi var ret hurtigt ude 

Jeg synes faktisk det går ret nemt, men det er da selvfølgelig også hårdt til tider, også fordi den "store" ikke rigtig har noget sprog endnu så hun har svært ved at udtrykke sig og det kan godt give lidt frustration fra hendes side 

Bell'star skriver:

Ja, det er nemlig lige de tanker jeg også har, at en lille aldersforskel vil give så meget godt for dem begge, da de kan få så meget ud af hinanden.
Men samtidig, at det vil være meget hårdt i starten, med to små størrelser der begge kræver meget.
Uuh, det er så svært at beslutte en "minimums" aldersforskel altså..

For mit vedkomne var der flere ting der spillede ind i vores beslutning om at få nr 2 så hurtigt som vi gjorde.. 

Jeg blev nemlig rigtig syg og var indlagt i 2.5 mdr da min yngste var 2 mdr.. Og var først rask 4 mdr efter jeg blev indlagt, og først helt frisk 6 mdr efter jeg blev indlagt.. 

Jeg har ikke oplevet min store drengs tid som spædbarn. Jeg var der ikke da han fik tænder, da han første gang skulle have grød og mos, da han lærte at trille.. 

Alle de her ting man oplever i de første 8 mdr var jeg der ikke til.. Så da jeg var helt frisk, og fit for fight igen og selv kunne tage mig af den ældste spurgte jeg min mand om vi ikke kunne lave en mere.. Og det sagde han ja til uden at blinke.. At nr 2 så sad der i første forsøg var ikke lige med i planen :p

Men det er simpelthen guld værd. 
Især nu hvor den lille er 14 mdr, og har gået i et par mdr. Han løber efter storebror og skrald griner. Og man kan virkelig se at de hygger sig sammen.. 

Bell'star skriver:

Det var ikke meget mellem nr 1 og 2 - hvordan var det i starten, Tænker at det har været rigtig hårdt med to så små størrelser på en gang? Eller er det måske slet ikke så slemt som man (jeg) forestiller sig?

Forestille dig hvor slemt det kan være, og gang det med 10 ej det var meget hårdt i starten da ingen af mine sov igennem og min datter havde kolik og problemer med ørerne de første 6 mdr, det bider og har tudet men nu hvor jeg er på den anden side, var det det hele værd (havde ikke sagt sådan da jeg stod i det) mega hårdt men hvor har de meget glæde af hinanden og betaler sig ind nu hvor de snart bliver 3 og 2 samtidig finder man jo styrken og langt hen af vejen var det også helt fantastisk, så var godt når det var godt me. Meget hårdt når der var problemer, håber det giver mening. Havde jeg haft fysikken havde jeg ikke været mere skræmt end jeg kunne finde på at få et sæt pseudo'er mere om nogle år og når jeg ser på billederne af mine guldklumper er jeg ikke i tvivl om at det hårde arbejde er alt værd, så svært at forklare

Aabye skriver:

For mit vedkomne var der flere ting der spillede ind i vores beslutning om at få nr 2 så hurtigt som vi gjorde.. 

Jeg blev nemlig rigtig syg og var indlagt i 2.5 mdr da min yngste var 2 mdr.. Og var først rask 4 mdr efter jeg blev indlagt, og først helt frisk 6 mdr efter jeg blev indlagt.. 

Jeg har ikke oplevet min store drengs tid som spædbarn. Jeg var der ikke da han fik tænder, da han første gang skulle have grød og mos, da han lærte at trille.. 

Alle de her ting man oplever i de første 8 mdr var jeg der ikke til.. Så da jeg var helt frisk, og fit for fight igen og selv kunne tage mig af den ældste spurgte jeg min mand om vi ikke kunne lave en mere.. Og det sagde han ja til uden at blinke.. At nr 2 så sad der i første forsøg var ikke lige med i planen :p

Men det er simpelthen guld værd. 
Især nu hvor den lille er 14 mdr, og har gået i et par mdr. Han løber efter storebror og skrald griner. Og man kan virkelig se at de hygger sig sammen.. 

Det kan jeg godt se, det lyder bestemt ikke rart alt det, godt du blev rask igen

I første forsøg jaa, man har jo lov at være heldig.. Men det er jo også en af de ting der gør det så svært, for man kan jo netop ikke vide hvor længe nr 2 tager, så man må ikke starte for tidligt, i tilfælde af, at den er der første gang, som for jer. Men man skal samtidig regne med, at der kan gå længe, og så er det bare ærgeligt at have ventet med at gå igang.

Man må nok bare tage det som det kommer, og se hvad der sker efterhånden..

Maja84 skriver:

Forestille dig hvor slemt det kan være, og gang det med 10 ej det var meget hårdt i starten da ingen af mine sov igennem og min datter havde kolik og problemer med ørerne de første 6 mdr, det bider og har tudet men nu hvor jeg er på den anden side, var det det hele værd (havde ikke sagt sådan da jeg stod i det) mega hårdt men hvor har de meget glæde af hinanden og betaler sig ind nu hvor de snart bliver 3 og 2 samtidig finder man jo styrken og langt hen af vejen var det også helt fantastisk, så var godt når det var godt me. Meget hårdt når der var problemer, håber det giver mening. Havde jeg haft fysikken havde jeg ikke været mere skræmt end jeg kunne finde på at få et sæt pseudo'er mere om nogle år og når jeg ser på billederne af mine guldklumper er jeg ikke i tvivl om at det hårde arbejde er alt værd, så svært at forklare

Haha, det er lige dét jeg tænker nu, når den lille er umulig - "vil du virkelig igennem det igen lige om lidt, og så med en overhovedet ikke særlig selvhjulpen storebror der kræver en masse OVENI hvordan det er nu

MEN som du siger, det betaler sig så meget senere hen, kunne jeg godt forestille mig. - OG når han så lige charmer en og sender det største smil i verden, Så tænker man, "det er jo slet ikke slemt at have sådan en lille en, kan da sagtens klare to små englebasser"

Hej

Vi har knap 17mdr mellem 1 og 2

Vi får ca. 2 år og 5 mdr mellem 2 og 3

4 år .... Passer rigtigt godt for os.

Der er lige præcis 2 år og 10 måneder imellem mine. 

Det er en perfekt alder fordi Bella nu er 3 år og er godt med hvad angår selvstændighed. Dog er hun ikke ble- og suttefri endnu. Hun elsker sin lillebror og kan ikke få nok af ham 

Hun vil meget gerne være med til det hele (han er kun 14 uger, så det er stadig lidt nyt endnu). Hun er med når han bliver badet, får skiftet numse - men hun er ikke så glad for at give ham flaske (måske fordi han spytter med mælken haha) 

Bell'star skriver:

Jeg har en dejlig dreng på næsten 4 måneder, og har ikke planer om at skulle have en til lige nu.
Men da jeg fx lige havde fået min søn, mente jeg at der i hvert fald skulle gå 2,5år før vi overhovedet begyndte at tænke på nummer 2.

Og allerede nu har min mening flyttet sig til, at når han bliver halvandet, så kan vi da sagtens begynde på projekt lillesøster/-bror
Så af ren nysgerrighed, hvor længe er der mellem jeres børn? Og hvordan fungerer aldersforskellen

Imellem mine børn er der 2 år og 9,5 mdr. Perfekt alder, hvis du spørger mig! Storesøster er gammel nok til at forstå at sommetider er lillebrors behov større end hendes og samtidig vil hun bare vildt gerne hjælpe til samt lege og pjatte med ham.

Jeg havde frygtet det med at have to børn og at den ældste ville komme lidt på sidelinjen, men sådan har det på ingen måder været! Den mindste sover jo en del og den tid er helt alene den ældstes!

Jeg kunne ikke ønske mig det bedre!