Da jeg blev gravid med min datter var manden og jeg enige om at hvis vi til nf fik at vide at der var stor chance for at babyen havde downs ville vi for fortaget en moderkage biopsi for at være sikker og en abort hvis det var tilfældet..
Dagen kom så til vores nf, og vi ser hjertet og de begynder at måle nakkefolden, der bliver ret stille i lokalet og scanningsdamen går pludselig ud af rumme, tilbage med hende kommer en læge.. de kigger på baby og fortæller at vi er i høj risiko for at få et barn med downs.
De giver os en tid næste morgen til moderkage biopsi.
Jeg er knust (min datter var den først graviditet ud af 3 hvor der havde været liv). vi kom hjem fra sygehuset og jeg brugte hele dagen og aftenen på at søge på nette om højrisiko. det ender med at jeg faktisk bliver helt i tvivl om jeg vil have fortaget biopsien.. min mand holder fast og vi møder op på sygehuset næste dag, efter fleres mislykket forsøg får vi en ny tid til biopsi da baby er for aktiv!
Det var et klart tegn for mig, jeg skulle ikke rode mere i det..Og at hvis jeg fik et barn med downs så var der nok en mening med det.. vi aflyste biopsien og fik et par ekstra scanninger, der var ingen tegn på downs udover en for stor nakkefold.
Men som vi fik at vide under hele graviditeten så var der stadig chance for at få et barn med downs.
Men ja min datter kom til verden og hun er sund og rask
der er ikke en dag hvor jeg fortryder mit valg..
Vil dog sige at jeg ikke ved hvordan jeg vil reagerer næste gang, i og med at vores datter også skal tages hensyn til..
Beklager det lange indlæg men ja man ved nok aldrig hvordan man reagerer før man står i situationen.
Anmeld