Downs syndrom

Sandratoft skriver:

Af ren nysgerrighed: Hvis i til nf, fik af vide at der var stor chance for et barn med Downs syndrom, ville i så få foretaget en abort, eller se tiden an om i ikke fik et raskt barn alligevel? Eller, måske er downs syndrom måske slet ikke et abort grundlag for dig/jer?

Vi er herhjemme helt enige om at vi ikke ønsker at fortsætte en graviditet hvis barnet har SD.

Sandratoft skriver:

Af ren nysgerrighed: Hvis i til nf, fik af vide at der var stor chance for et barn med Downs syndrom, ville i så få foretaget en abort, eller se tiden an om i ikke fik et raskt barn alligevel? Eller, måske er downs syndrom måske slet ikke et abort grundlag for dig/jer?

vi snakkede om det og selvomdet vardrømmen at få et barn var vi enige.. hvis barnet var i risiko for at være sygt så ville vi vælge abort...

alt andet er i vores verden selviskt og ikke noget vi ville kunne støtte...

Herhjemme er det et fravalg.

Så jeg hopper med på - downs nej tak

Her har vi valgt JA TAK til vores dejlige dreng med downs.. 

Puha jeg synes det er svært - efter vi mistede Lia har vi jo talt og talt om en masse hvis'er, hvad hvis hendes hjertefejl var en hvor man kunne have opereret, hvad om vi havde valgt en operation med det til følge at hun de første år ville lide af iltmangel og formodentlig med en retardering til følge, hvad om i sidste operation var blevet hjerneskadet som en historie der har været bragt i Politiken. Jeg nåede at have hende i mine arme, jeg nåede at vide jeg ville elske hende trods handicap - men gælder det samme hvis jeg er 12 Uger henne? 

Jeg har tilgengæld også stået i helvede og kæmpet mig op ikke mindst med min store datter i hånden - jeg har bragt usikkerhed, sorg og død ind i hendes liv og ville jeg kunne det igen som et bevidst valg. Med down følger ofte en hjertefejl, der følger formodentlig ikke et langt liv - kan jeg bringe det ind i vores liv igen eller er det for egoistisk? 

Jeg ved jeg hellere havde er handicappet barn end et dødt barn, men jeg ved ikke om jeg kan tilvælge er barn der ryster vores grundvold igen. Da jeg blev gravid efter Lia talte vi meget om det, og vi var enige om for vores stores datters skyld ville vi fravælge et barn der havde en hjertefejl der var ulig liv som Lias, men Down afhang af hvor meget der fulgte med.

Frk. Himmelblå skriver:

Åh, jeg synes, det er så svært, for mange med Downs har gode liv og er enormt berigende for deres omgivelser. MEN mange er også rigtig alvorligt syge, - helt små babyer må gennemgå traumatiserende hjerteoperationer mv. gang på gang osv. osv. 

Jeg er selv mor til et barn med et syndrom, og jeg kan fortælle, at det absolut værste jeg ved er, når hun er syg! Det er så hårdt at se sit lille barn i smerter og med stor angst blive behandlet med nåle, slanger og alverdens apparater og medicin. Jeg tænker ofte, når vi står i de - heldigvis forbipasserende situationer på børneafdelingen - at vi fanme er heldige, at vores datter ikke er kronisk syg, men blot har højere risiko for det hele... 

Og så er der det med søskende. Der ER forskel på, om det handicappede barn er den første, anden eller tredje i rækken. Og forskel på, hvor meget overskud man har som familie.. Der er SÅ meget, der spiller ind.

Jeg tror ikke, jeg ville kunne vælge et Downs barn fra, men blev jeg gravid med et nu, burde jeg nok gøre det. - For mine to pigers skyld, - både den handicappede såvel som den raske. 

 

MilleMus1988 skriver:

jeg har altid haft aftale med mig selv om mine børns far at hvis nogen tal eller noget til NF viste Downs, så ville vi tage aborten

jeg ØNSKER ikke at sætte et barn til verden som måske skal have hjælp resten af sit liv, eller som vi skal kæmpe en kamp med hver dag for at passe . .

så her er vi enige. Downs , nej tak