ringede i til nærmeste familie

Her var planen at ingen skulle vide det, men da veerne gik i gang under aftensmaden hjemme hos min mor, var det liiidt svært at undgå. manden fik allernådigst lov til at sms'e sine forældre, da vi blev indlagt på FG (7 cm åben). 

Derudover kendte et par veninder til, at der muligvis var noget under opsejling, da en skrev tilfældigt og spurgte ind, og en anden havde jeg en aftale med næste formiddag, så ville lige advare om en mulig aflysning, da jeg ikke var sikker på at det VAR veer (fødte 36+3). 

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Jeg er blevet sat i gang begge gange så har jo godt vidst ca hvornår bebs ville være der og det har kun mig og min mand vidst og første gang fik de os først noget at vide da jeg havde født.. Anden gang er som du siger lidt anderledes da vi havde en storesøster der sku hentes osv

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Jeg skrev en Sms da vi var kommet på barselsgangen efter fødsel ,
Gjorde mine søskende os

Ville ikke gide at skulle føle jeg skulle skynde mig eller bruge tid på at skulle informere mens jeg var i fødsel..

Ved min mor ringede til min far da jeg ente i akutkejsersnit så de vidste det . Men var vidst os det

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

nej ingen skal vide noget før baby er født...

der er da ingen grund til at folk bliver bekymrede og skriver/ringer konstant under fødslen... det kan jo være man er i fødsel i 24 timer....

jeg ringede dog til min mor lige inden vi kørte på sygehus, men det var fordi de skulle på ferie den morgen, så jeg synes hun skulle have valget om at blive hjemme hvis det var det hun ønskede Hun tog dog afsted, men var ikke glad for det

Jeg har tænkt mig at fortælle det til mine forældre, sviger forældre og søster. Jeg kan huske at jeg fik besked da min søster fik veer, og det var en kæmpe oplevelse at sidde derhjemme og tænke på at der snart kom en lille ny! Jeg vil DOG IKKE have besøg før vi kommer på barselsgangen/patienthotellet. Der er ingen der skal komme midt i det hele, eller stå på gangen. Så kan jeg love dig for at jeg nok skal samle kræfter til at smide dem væk, om det så var min egen mor ( det vil hun aldrig finde på, hungjorde det heller ikke ved min søster ).

Jeg kan godt forstå dig, men jeg vil gerne oplyse min egen mor undervejs, og søster. Og så selvf. svigerforældrene da det ellers ikke vil være fair. Jeg regner med dog at vente til jeg er i aktiv fødsel før jeg giver dem besked.

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

I skal bare lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet!

I bestemmer det jo  og det er slet ikke sikkert at I har overskud og Tid til liiige at få ringet/skrevet når det går løs. Det kan i jo hvertfald altid komme med som forklaring bagefter

Og hallo, i skal jo nok give lyd bagefter

Jeg skrev en hurtig sms til vores forældre mit i min ve-storm på vej på sygehuset, dette skyldes udelukkende at min mor skulle vide det, da hun skulle stå standby til at komme hvis der skulle ske noget.  Og så VILLE min kæreste at jeg også skulle skrive til hans

Next time, er der INGEN der får det afvide!

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Har givet udtryk for til både min og kærestens familie, og min kæreste sender en sms når det går løs - men at de ikke er velkomne  Ej, har sagt at jeg ikke vil have nogen uventede besøg, og vi nok skal sige til når vi er klar 

Nu har jeg ikke født endnu, men min kæreste og jeg er meget enige om at det er noget vi har sammen. Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hvordan det kommer til at forløbe, men efter hvad vi har snakket om så regner vi først med at ringe rundt når hun er født og der skal i hvert fald gå nogle timer før der er nogle fra familien der skal komme på besøg. Det håber vi at de vil respektere, jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til timerne efter fødslen hvor det bare er os tre der kan nyde hinanden og vores nye roller.

Meeeget interessant tråd 

Har faktisk ikke tænkt SÅ meget over det, selvom jeg føler at fødslen kommer tættere og tættere på (11 uger endnu).. Har ikke engang snakket med manden.. Hehe 

På den ene side ville jeg gerne holde det hemmeligt, da det er personligt og ikke ønsker et heppekor, men på den anden side, forestiller jeg mig at vi sender en sms til vores forældre, når vi er mødt op på fødegangen. Men med fortælling om, at der ikke bliver besvaret sms/opkald, før vi har tid/lyst - og de skal ikke møde op på hospitalet, før vi har givet besked igen. Og der skal IKKE skrives noget på facebook!!!!! (Min mors mand havde skrevet løbende opdateinger om hans datters fødsel på facebook, og hendes fødsel varede altså et døgns tid - det skal jeg ikke nyde noget af!)

Men vi har også mange aspekter i det, der gør det svært at holde det hemmeligt:

• Vi bor langt væk fra vores familie. Vores søskende og (sviger)forældre bor 3 times transport væk, så de skal jo gerne have lidt tid til at kunne planlægge og de har jo givet udtryk for de kommer. 
• Min svoger bor til leje i vores lejlighed, så han opdager nok at vi tager afsted.
• Vi har dyr, som kræver fodring/pasning (mindst) én gang om dagen, og ville være nødt til at give svogeren besked på pasningen.

Derudover, forventer forældre/søskende nok en overnatning eller to hos os (da de jo kommer langt vejs fra) og det har manden og jeg også snakket om, at vi ikke er sikre på vi kan overskue, for vi har jo ikke engang lært vores baby at kende.. Men overnatter de hos os, mens vi er indlagt på barselsgangen, og tager hjem samme dag/aften som vi bliver udskrevet, ville vi have det bedre med det 

Men vi skal vidst have snakket det ordentligt igennem inden, og forklaret vores familier vores ønsker.. Men der er måske også forskel på hverdag og weekend, da de fleste jo har et arbejde..

Nu har du allerede fået mange fine svar, men mit er nok lidt anderledes, så here goes.

Jeg fødte for et par år siden. Vi holdt graviditeten hemmelig indtil efter fostervandsprøven - det var vel uge 16 eller sådan noget tror jeg....I det hele taget snakkede jeg ikke meget med min familie om graviditeten. Det var så længe siden mine søskende havde født, at de ikke kunne huske noget alligevel, når jeg spurgte - og så havde jeg jo baby.dk

Den aften jeg fik véer sad jeg alene på sofaen hele natten. Min mand sov og det var vi sådan set enige om, for det var jo bedst at han var udhvilet, til når det gik løs.

MEN det var altså noget ensomt at sidde der med véer alene. Jeg blev efterfølgende misundelig og ærgerlig, når jeg læste andres fødselsberetninger om hvordan de havde siddet med veninder, deres mor eller hvad nu og talt minutter og sekunder.

Så det sker ikke igen. Jeg har denne gang min ene søster med lige fra starten og jeg tror også de andre får besked, når vi tager til sygehuset denne gang.

Jeg er helt i tråd med din måde at anskue det hele på. Jeg kunne have skrevet det - også i samme tone (som måske er lidt brysk ). I hvert fald da jeg fødte første gang.

Men jeg har altså denne gang en trang til at være mere åbenhjertig og inkluderende. Man kan jo sagtens frabede sig sms'er, besøg og opringninger. Som en anden skriver, er det jo vildt spændende at vide, at nu er fødslen i gang. Selvfølgelig er der også bekymringer - især hvis den trækker ud og de ventende ikke får nye beskeder.

Man er selvfølgelig i sin gode ret til at vælge hvad man har det bedst med. Vi sagde altid ja ja, vi skal nok give besked, selvom vi godt vidste at det gjorde vi ikke. Så var der ro og ingen sure miner