ringede i til nærmeste familie

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Jeg havde min mor ved min side via sms første gang da jeg skulle igangsættes, så hun kendte datoen. Men hun og resten af familien fik først en opringning da Bella var født. 

Her anden gang gik det ret stærkt, så ingen vidste besked før han var født (foruden min veninde som hentede Bella) 

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Ja det gjorde vi...

Hahaha kommer lige i tanke om at jeg var nød til at ringe til min far, for havde ikke tænkt på at jeg skumme have passet hunden.. så hende afleverede vi hos min far på vejen, som i efter jeg havde ringet til fg og aftalt jeg skulle komme, ringede jeg til min far og spurgte om han ville passe hunden.. og så Gil vandet lige midt i hans indkørsel.. så måtte låne et håndklæde at sidde på og sådan..

Vi gav også min mor og svigermor besked om det...

Næste gang får de igår besked og at vide at de er genkommende lige så snart vi kommet på barseæsgsngen for sidst kunne jeg ikke rigtig overskue besøg, så de fik kun ganske kort tid og ikke lov at holde eller noget og det fortryder jeg faktisk idag..

Jeg skrev en sms til mine forældre kl 4 om morgenen at vi var på vej..  resten fik kun noget afvide da jeg havde født.. 

Ved min datters fødsel var der ingen, der vidste noget.

Med min søn var det lidt anderledes, da jeg gik laaaaaaaang tid over og selv opdaterede på facebook, at jeg skulle sættes i gang mm.
Men kun to veninder vidste, da det præcis skete (den ene passede min datter, og den anden var med til mit aks).
Resten fik en sms et par timer efter, han var kommet ud

Jeg synes, I skal holde det for jer selv, hvis det er det, I har det bedst med, og så må de jo synes, hvad de vil om det

Vi kontaktede min mor og svigermor da jeg begyndte at få de første veer, anede på det tidspunkt intet om, at det var veer jeg havde, skulle bare lige høre om de havde været ude for det samme..

Om aftenen skulle vi spise hos mine forældre, så de var næsten med på tætteste hold, svigermor blev informeret over sms.

Vi blev hos mine forældre indtil vi tog til fødegangen kl 22, hen af aftenen blev forældrene informeret løbende over sms, og da jeg havde født, kl 02.42 om natten, stod mine forældre, min søster og svigermor klar til at besøge en halv time senere (havde på dette tidspunkt ikke engang født moderkagen) men jeg var bare glad for at de ville komme og se vores nyfødte guld

Anden gang fik jeg planlagt kejsersnit, og der kom de næsten ligeså hurtigt. Jeg forstår godt der er mange der vil have den første tid for dem selv, men jeg ville gerne dele den med min familie, da det også er dem der får et lille nyt familiemedlem

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Ej det har jeg godt nok aldrig hørt om før og jeg vil da sige klart nej!! De må vente i spænding - ja lige så meget som i gør ligenu

Vi fortalte det ikke til nogen - heller ikke selvom vi vidste hvornår jeg skulle sættes igang!

Ved denne fødsel skal jeg have pks og ingen får datoen at vide!! Det er kun os der skal vide det!

Jeg ville lade dem have deres mening, og så gøre det i har det bedst med de bliver jo bare nervøse hvis der går for lang tid! Sådan ville jeg ihvertfald have det hvis det var min egen datter

et-ønske skriver:

Ej det har jeg godt nok aldrig hørt om før og jeg vil da sige klart nej!! De må vente i spænding - ja lige så meget som i gør ligenu

Vi fortalte det ikke til nogen - heller ikke selvom vi vidste hvornår jeg skulle sættes igang!

Ved denne fødsel skal jeg have pks og ingen får datoen at vide!! Det er kun os der skal vide det!

Jeg ville lade dem have deres mening, og så gøre det i har det bedst med de bliver jo bare nervøse hvis der går for lang tid! Sådan ville jeg ihvertfald have det hvis det var min egen datter

Hov hov unge dame !

Troede jeg skulle vide alt. ha ha

esioul skriver:

Hov hov unge dame !

Troede jeg skulle vide alt. ha ha

Schhhhhh

Du skal bare ikke kontakte min familie

Schhhhhh

Du skal bare ikke kontakte min familie

Det er der hvis ikke mulighed for jeg gør <3

Første gang var planen at ingen sku vide noget før efter at thea var blevet født. "Desvære" gik den plan i vasken da jeg blev indlagt med ssf i uge 32+3 ( fødte i uge 34 + ) Vi havde fået at vide at det nok ville ende med ks før tid, så her blev begge familier løbende opdateret omkring det hele. 

Da jeg så blev rigtig syg, sku jeg pludselig ha semi aks. Jeg spurte om jeg ku nå at få kærsten ringet tilbage til sygehuset. Ku ik få fat på ham, så endte med at få fat på min søster først, så kærsten og til sidst min mor. Kærsten nåede heldigvis tilbage i tide. Og vi havde besøg af min mor, min søster og svoger ca 45 min efter fødslen. Helt vildt dejligt at se dem, og de ku tage sig lidt af kærsten osv, da jeg lå på intsiv opvågning til obs.

 

Med alberte kendte alle til datoen, da jeg sku sættes igang på min terminsdato, og min søster og mor sku passe thea. Det betød også at jeg slap for alle de trælse tlf opkald og smser hvor folk lige sku høre om jeg var gået i fødsel osv. Men ingen sku med til vores fødsel ud over os!

Hvis ik i vil ha at de ska vide noget før efter, så er det sådan i gør. Færdig, bum basta! Vh stine