ringede i til nærmeste familie

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

den eneste vi ringede til var min mor for hun skulle med alle de andre måtte vente til jeg havde født...

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Nej hverken ved nr 1 eller 2.

Jeg er allerede i gang med at finde pasning til de to vi har for igen at kunne overraske familien når nr 3 ER kommet til verden

Det er ikke spor unormalt eller tarveligt! Det er jeres fødsel og fuldstændig jer, der bestemmer, hvordan det skal være.

Hvem siger at I overhovedet har overskud til at informere familien, når det først er gået i gang...?! 

Jeg fik PKS denne gang, så det gav sig selv. Første gang kan jeg faktisk ikke huske, hvad vi gjorde. 

Vi ringede ikke til nogen.  Mine svigerforældre ku dog regne det ud da vi bor på samme grund og min kæreste farede forvirret rundt

 

Håber denne gang at min fødsel går igang mens at storesøster er i dp 

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Vi ringede da fødslen gik i gang men vi sagde at vi ikke ville have besøg før vi var klar. Så ringede vi igen efter fødslen (fødte kl.23) og vi aftale at forældre kunne komme dagen efter.
Det fungerede fint og vores forældre havde ingen problemer med at respektere at de ikke skulle komme susende samme aften. 

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Vi gav ikke besked før bagefter. Men anden gang, blev vi nødt til at give besked til bedsteforældrene, da de jo skulle passe den store ;-)

Men ellers vil jeg mene, det er normalen, at man holder det for sig selv, indtil fødslen er overstået, og man lige har sundet sig og er klar til at dele lykken.

 

Jeg ringede til min mor ved 7-tiden, for jeg var usikker på, om det virkelig var nu.
Resten af familien fik besked, da jeg havde født. Jeg skulle ikke nyde noget af et "heppekor" på gangen

BigHope13 skriver:

Hej de skønne damer, ja fødslen nærmer sig jo 39+1 idag og kan allerede mærke den nærmeste familie giver udtryk for deres utålmodighed.
Og derfor kommer der her et spørgsmål som nok mest er rettet til førstegangsfødende som ikke har skullet/skal afsætte andre børn til pasning.

Men ringede i til jeres nærmeste familie, forældre og søskende da i tog afsted på sygehuset for at føde? eller for at fortælle at vandet var gået eller veerne var begyndt???

Vi har de sidste par dage fået nogle kommentarer fra både mine og kærestes forældre at vi jo lige giver besked når det begynder og vi må da ærligt indrømme at det har vi da bestemt ikke tænkt os
og når vi så siger det så for vi besked på at det er da unormalt og tarveligt

både mig og kæresten synes at det er vores oplevelse og især jeg ønsker ikke at der skal sidde flere derude og tænke på at jeg er igang med at føde og gennemgå noget så stort. og gider da bestemt ikke at hænge i den mobiltelefon hele vejen igennem.
Vi har været i fertilitetsbehandling og det var der heller ikke nogen fra familien som fik at vide mens det stod på, det er privat og intimt for os, og det bliver fødslen af vores første da også.


Men ja kom med jeres historier hvad gjorde i?? Og hvad er jeres tanker omkring det hele, er det bare mig der er sart her i det sidste stadie

Min mor havde sagt at hun ikke ville høre noget før jeg havde født, hun ville ikke vide når veerne startede for så ville hun bare sidde og være ved at dø af spænding. Så jeg sagde ingenting men mens jeg lå hjemme med veer spurgte hun tilfældigt og så svarede jeg ærligt

Men hvis ikke hun havde frabedt sig at vide det, så havde jeg sms'et hende fra start - min daværende kæreste sms'ede også bare til sin mor og det var det

Vi informerede ingen på nær min mor - da hun skulle med. 

Under fødslen kontaktede et vennepar os så, på helt normal vis. Og fik så at vide at jeg ikke kunne snakke, da jeg var i fødsel. 

 - men resten af familien vidste det ikke. Og det var der heller ingen grund til. Det var vores oplevelse - og jeg skulle ikke føle et pres over at de nærmest åndede mig i nakken efter hvornår jeg kunne presse bassen ud. 

Så hverken tarveligt eller unormalt !! 

 

HELD OG LYKKE - det er den største oplevelse EVER !