Carina:-) skriver:
Det var en pointe og ikke andet- Hvad vi i familien har haft af mening om hele sagen -Og den har jeg vel ret til at fortælle???
Men det er jo ikke det hele diskutionen går på.
Jeg spørger hvorfor folk synes det er synd når det er moren der begår mord,men ikke når det er faren???
En psykotisk far, som slår sit lille barn ihjel, ville jeg også opfatte som et offer. Det sker bare sjældent, at fædre med psykoser tilbringer mange timer alene med små børn. Derimod er der desværre en del sager, hvor fædre bevidst planlægger og udfører drab på et eller flere ældre børn, ofte i forbindelse med brudte ægteskaber, og det er jo en ganske anden sag.
Om man kan lide det eller ej, så står mænd nu engang bag langt flere bevidst udførte drab end kvinder, og altså også drab på egne børn. Til gengæld er scenariet, hvor en nybagt mor med en alvorlig fødselsdepression eller -psykose står alene med sit lille barn langt mere almindeligt, end at faderen gør det - dels er det ualmindeligt, at mor er væk fra sin baby i mange timer, dels er efterfødselsreaktioner også hormonelt betingede og rammer bl.a. derfor mødre hyppigere.
Derfor mener jeg ikke, at der er spor belæg for at hævde, at det pr. definition er mere synd for en mor end en far, der slår sit barn ihjel - det kommer jo fuldstændigt an på omstændighederne, og et drab er ikke bare et drab.
Mht. sagen om Heine fra Silkeborg, som langt ude er i familie med min mand, så bad han ikke om hjælp - det var kommunikationen mellem de sociale myndigheder i hans oprindelige kommune og Silkeborg kommune, der fejlede, og i hans tilfælde var der en lang forhistorie om voldelige og psykopatiske tilbøjeligheder, hvorfor han da også blev idømt forvaring.