Dommen er faldet på mor som kvalte spædbarn

baby012 skriver:

Så - hvis man er syg i gerningsøjeblikket, er det ok at BEVIDST tage en pude og kvæle sit barn ? 

Jamen selvfølgedig - så kan de jo få nogen flere børn - så må vi jo bare håbe hun ikke bliver sug igen .. Og hvis hun gør - jamen så kommer hun da bare til psyk igen - så må vi jo bare håbe hun ikke gør det igen 

Hun har jo åbenbart ikke ''haft andre muligheder'' - i hendes optik, var det det eneste rigtige at gøre. Synes ikke hun skal i fængsel. Hun er jo udmærket klar over, at det hun har gjort er frygteligt. Og når hun oven i købet HAR bedt om hjælp..

Loa skriver:

Er næsten mest chokeret/overrasket over at hun stadig er sammen med faren til barnet....

Min første tanke var at de måske ikke var helt øhm ja, normale/velfungerende (hvis man må skrive det)
Men hvordan filan kan man tilgive sin partner for at slå sit fælles barn ihjel

Måske fordi han elsker hende og kunne / kan se hun er syg. ???

bøllen skriver:

Måske fordi han elsker hende og kunne / kan se hun er syg. ???

Men derfra og så til bare at tilgive at slå et uskyldigt barn ihjel??

Helt ærligt hun er SYG! Hun skal da ikke sidde i et fængsel. Det er en passende "straf" i form af behandling og hjælp. Håber virkelig hun får det bedre.

Jeg synes så ikke at hun "slipper let", hun var syg, og bad om hjælp FLERE gange. Systemet svigtede da total, og det endte med den største tragedie

At hun er dømt til psykiatrisk behandling betyder da ingen steder, at det kun er et par samtaler - kan da informere om, at min eksmand var underlagt psykiatrien i 5 år, for langt mindre. Han var fængslet i 1 år for det.

Jeg tror man skal have prøvet det selv, for at have en forståelse for, hvad det gør, når ens sind fucker helt op. Jeg har altså aldrig haft lyst til at skade mine børn, har da ved gud planlagt de første 100 gange, hvordan jeg skulle tage livet af mig selv.

Godt hun har en familie omkring sig, som kan se ind bag selv handlingen

baby012 skriver:

Er rystet ! 

Det er en ALT for mild dom efter min mening !! Stakkels barn!! 

http://m.bt.dk/?article=26687543-Ung-mor-brudt-sammen-i-retten-Doemt-for-drab-paa-9-dage-gammel-soen

Synes det er langt mere sørgeligt at systemmet fejler og ikke magter at hjælpe mennesker, der beder om hjælp. Håber at pigen får den hjælp, der skal til for at komme videre, selvom hjælpen kommer en postgang for sent!!!

Jeg tror der er en udbredt misforståelse for hvad en behandlingsdom egentligt betyder.

En behandlingsdom er faktisk en hårdere straf en fængsel - ved fængsel, der afsoner du din dom, og færdig slut. Ved en behandlingsdom skal du igennem en behandling, enten ved at være på en aflåst pykiatrisk afdeling, eller ambulant - men uagtet om der er på den ene eller anden måde, betyder det terapi, samtaler, tests og rigtigt mange gange medicinsk behandling.

Ved en behandlingsdom er der som sådan ikke nogen tidsfrist for hvornår du er parat til samfundet igen - det skal afgøres af en lang række eksperter samt en undersøgelsesrapport, og dette sker med nogle års mellemrum - det kan faktisk betyde at nogle behandlinsdømte aldrig kommer tilbage til samfundet igen, og skal forblive på pykistrisk anstalt resten af deres dage.

I lige præcis denne sag, syntes jeg at systemet har fejlet i ligeså stor grad som moderen - systemet er ligeså skyldig som hun.. Hun har tigget om hjælp, opsøgt pykiatrisk skadestue osv.. Men IKKE en gang har hun modtaget hjælp!

Jeg mener at det er den helt rigtige dom, for hun er erklæret sinddsyg i gerningsøjeblikket, og tro mig (har arbejdet indenfor feltet), det er ualmindelig svært at få en diagnose. Ergo er en behandlingsdom det eneste rigtige.

Om spørgsmålet om hvorfor manden stadig er sammen med hende, kan jeg kun svare at han nok kan se at hun er meget syg, og ikke har gjort det af ond vilje.

wamse skriver:

 Jeg synes så ikke at hun "slipper let", hun var syg, og bad om hjælp FLERE gange. Systemet svigtede da total, og det endte med den største tragedie

At hun er dømt til psykiatrisk behandling betyder da ingen steder, at det kun er et par samtaler - kan da informere om, at min eksmand var underlagt psykiatrien i 5 år, for langt mindre. Han var fængslet i 1 år for det.

Jeg tror man skal have prøvet det selv, for at have en forståelse for, hvad det gør, når ens sind fucker helt op. Jeg har altså aldrig haft lyst til at skade mine børn, har da ved gud planlagt de første 100 gange, hvordan jeg skulle tage livet af mig selv.

Godt hun har en familie omkring sig, som kan se ind bag selv handlingen

Åh ja man slipper langt fra let når man får en behandlingsdom. Har selv et familiemedlem der blev idømt en behandlingsdom og han kommer til at være hvor han er nok 12 år i alt. Og så er der jo lige det at når ens behandlingsdom er ovre, så er man jo langt fra fri af systemet.

Og hold kæft hvor må det blive svært for hende når hun begynder at få det bedre, når hun skal forholde sig til hvad hun har gjort da hun var syg. Altså dræber man koldblodigt og er egnet til normal fængselsstraf, så skal man jo ikke deale med ens handlinger når man er rask contra syg.

Men når man ikke har prøvet at være syg på sindet, så er det svært at forstå.

Det er en forfærdelig sag-

Ingen tvivl om at hun er syg,men jeg håber hun aldrig nogen sinde får flere børn...

For hvad nu hvis det sker igen.

Og personligt vil jeg aldrig nogen sinde være sammen med mit barns morder -syg eller ej.

baby012 skriver:

Så - hvis man er syg i gerningsøjeblikket, er det ok at BEVIDST tage en pude og kvæle sit barn ? 

Jamen selvfølgedig - så kan de jo få nogen flere børn - så må vi jo bare håbe hun ikke bliver sug igen .. Og hvis hun gør - jamen så kommer hun da bare til psyk igen - så må vi jo bare håbe hun ikke gør det igen 

Selvfølgelig er ikke ok. Det tror jeg ikke der er nogen der synes. 

Men hun er blevet erklæret i en forbigående  sindssygelignende tilstand i gerningsøjeblikket. Det vil sige, hun har handlet anderledes, end hun ville normalt. Det kan godt være handlingen har været bevidst, men hun har ikke været sig selv. 

Hun har haft en fødselsdepression, som i værste tilfælde kan føre til aggressiv adfærd overfor barnet. Det er sket før, omend heldigvis sjældent. Hun har desuden vist klare tegn på depression, såsom selvmordsforsøg, men ikke fået hjælp. 

Det kunne godt ske igen. Risikoen for en fødselsdepression er større. Men mon ikke hun bliver holdt skarpt øje med en anden gang.